Svend Løbner
26. nov. 20194 min
Af Nidal Abu Arif
På fjerde sal i den legendariske bygning Broadcasting House
i det centrale London og kun få hundrede meter fra Oxford Circus, undskylder
Ahmed Elshamy overfor sine kollegaer, at han i dag har et følgeskab af
journalister med sig ind i redaktionslokalet.
”Er du allerede blevet en stjerne,” spørger én af hans
kollegaer drillende, mens Ahmed smiler lidt genert. Han er tydeligvis mere vant
til at være den, der skriver historier og ikke den, historier bliver skrevet
om.
For knap tre måneder siden skiftede den 40-årige egyptiske
journalist Ahmed Elshamy tilværelsen som freelancer i Kairo ud med et fast
arbejde i BBCs hovedsæde i London.
Journalistikken skal skabe bedre leveforhold
Ahmeds rejse ind i journalistikken startede på Helwan
University i den egyptiske hovedstad Kairo, hvor han studerede statskundskab.
Efter sin uddannelse arbejdede han i en årrække for et
forskningscenter, men omkring 2011 fik han smag for journalistikken, da han
begyndte at lave små videoproduktioner i samarbejde med lokale, egyptiske
medier.
Han kom i kontakt med International Center for Journalists
(ICFJ) og andre internationale organisationer, der arbejder med undersøgende
journalistik. Og så blev Ahmed for alvor bidt af genren.
Foto: Philipp Ammon
”Mit journalistiske drive er at stoppe folks lidelser. For
mig er det vigtigt, at journalistikken kan være med til skabe bedre leveforhold
for borgerne. Vi må hjælpe med at stoppe deres lidelser, uanset om de lidelser
er skabt af korruption, undertrykkelse eller magtmisbrug. Det er det, som
holder mig i gang. Og det er derfor, jeg har valgt dette arbejde,” siger Ahmed.
En ny journalistisk genre i den arabiske verden
Den undersøgende journalistik har ikke dybe rødder i den arabiske
verden. Den blev først for alvor dyrket i starten af 00’erne, da
tv-satellitkanalerne buldrede frem og de statslige mediemonopoler blev
udfordret.
Men de arabiske journalister, der vælger at bruge deres liv
på at lave undersøgende journalistik, går stadig en vanskelig fremtid i møde.
For det første er det ekstremt tids- og ressourcekrævende at lave historier,
der afdækker magtmisbrug, lovovertrædelser og korruption i regionen. For det
andet har de fleste arabiske journalister ikke stiftet bekendtskab med den type
journalistik under deres studier eller i redaktionslokalerne.
Hvor Danmark har haft en forening for undersøgende
journalistik siden slut-80’erne, fik den arabiske verden først noget
tilsvarende i 2005, da en gruppe arabiske mediefolk og journalister stiftede
netværket Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ).
Netværket, der blev startet med støtte fra Dansk-Arabisk
Partnerskabsprogram og International Media Support (IMS), begyndte at række ud
til de arabiske journalister, som ønskede at prøve kræfter med undersøgende
journalistik.
Introduceret til en ny verden
I 2008 arrangerede netværket det første forum for
undersøgende journalistik i regionen. Siden er forummet blevet afholdt årligt
og har udviklet sig til det vigtigste mødested for arabiske journalister og
mediefolk, der ønsker at holde sig opdaterede med viden om trends, metoder og
historier indenfor den undersøgende genre.
Foto: Philipp Ammon
”Jeg blev introduceret til en ny verden, hvor jeg fik
mulighed for at netværke med store, stærke navne i feltet og jeg fik mulighed
for at deltage i træning og workshops, som i høj grad har været med til at
forme mig som undersøgende journalist.”
Særlig et bestemt kursus står klar i Ahmeds hukommelse. Det
var en masterclass i produktion af undersøgende dokumentarfilm, som strakte sig
over flere uger i 2014.
”Umiddelbart efter kurset fik jeg mulighed for at lave en
film om incest i det egyptiske samfund. Det er et emne, som er meget tabubelagt
og derfor vanskeligt at kaste lys over, hvis man ikke har de relevante
værktøjer. Med de værktøjer, som jeg tilegnede mig under kurset, lykkedes det
mig at komme i mål. Filmen skabte stor
debat om de forhold, som incestofre lever under og blev vist i mange lande. Jeg
fik endda syv priser for filmen,” fortæller Ahmed.
Det lange seje træk
At producere undersøgende journalistik i Mellemøsten og
Nordafrika er forbundet med store risici og udfordringer. Derfor er det
vigtigt, at journalisterne sikrer sig fysisk og ikke mindst juridisk.
”ARIJ har medvirket til, at jeg har fået bedre styr på
juraen og hvordan jeg kan få adgang til relevante dokumenter og akter hos
myndighederne. Jeg har også lært, hvordan jeg beskytter mig selv og ikke mindst
mine kilder, der meget nødigt skulle komme i fare eller få endnu flere
problemer af, at jeg skriver mine historier,” siger Ahmed.
København blev et stop på vejen til BBC
DR-byen i København var i 2015 midlertidig arbejdsplads for
den unge egyptiske journalist der her blev introduceret til den danske model
for undersøgende journalistik.
”Mine dage i København var meget intense og jeg fik
muligheden for at komme helt ind i maskinrummet i dansk journalistik. Jeg
noterede mig, hvordan man arbejder fokuseret på bestemte emner af gangen og at
der er stor respekt for, at man specialiserer sig indenfor et bestemt felt. Mit
ophold i København gav mig bedre forståelse for de journalistiske metoder og
hvordan man udnytter dem.”
Ahmed vil nødig sammenligne forholdene for danske og
arabiske journalister, men siger alligevel:
”I Danmark er det forholdsvis nemt at få adgang til informationer og akter. Sådan er det ikke i vores region. Til gengæld noterede jeg mig, at de danske journalister havde et luksusproblem: Der var ikke nok interessante historier i Danmark, så derfor tog de ud og lavede historier i udlandet. Den udfordring døjer vi ikke med i den arabiske verden!”
Artiklen er bragt med tilladelse af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP).
DAPP er Danmarks samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika, hvor målet er at fremme god regeringsførelse og sikre økonomiske muligheder, særligt for unge og kvinder.