Antallet af asylansøgere lå sidste år på samme lave niveau som i 2017

I de seneste par år er der i gennemsnit kommet omkring 300 nye asylansøgere
 til Danmark om måneden. Sådan har det været i både 2017 og 2018. Sidste år
 søgte 3.523 udlændinge asyl her i landet – sammenlignet med 21.316 asylsøgere i
 2015.

Nedgangen i det samlede antal asylansøgere (bruttotallet) smitter også
 af på det antal personer, som får deres asylansøgning behandlet i Danmark (nettotallet).
 Nogle asylansøgere har nemlig på rejsen til Danmark allerede søgt asyl i et
 andet EU-land, og de bliver som udgangspunkt sendt tilbage til det land, hvor
 de først har søgt asyl. Det sker i henhold til Dublin-forordningen. Nettotallet af
 asylansøgere lå i 2017 og 2018 på henholdsvis 2.411 og 2.571 personer – sammenlignet
 med 12.722 personer i 2016.

De foreløbige tal fra Udlændingestyrelsen viser også, at færre
 udlændinge får asyl i Danmark. I 2018 fik 1.652 asyl her i landet –
 sammenlignet med 2.750 i 2017, 7.493 i 2016 og 10.849 i 2015.

Anerkendelsesprocenten i asylsager lå i 2018 på 56 % – sammenlignet med
 36 % i 2017 og 72 % i 2016. Anerkendelsesprocenten viser andelen af
 asylansøgerne, der får opholdstilladelse ved behandlingen af deres sag i
 Udlændingestyrelsen (1. instans). Asylansøgere, der får afslag her, får i næste
 instans deres sag behandlet i Flygtningenævnet.

I 2015-2017 stadfæstede
 Flygtningenævnet omkring 80 % af de afslag, der blev givet i
 Udlændingestyrelsen.

Der var 247 uledsagede mindreårige flygtningebørn blandt de nye
 asylansøgere i 2018. Det svarer til 7 % af det samlede antal asylansøgere.

Det betyder, at der i de seneste år er sket et fald i både
 antallet og andelen af uledsagede mindreårige flygtningebørn. I 2017 udgjorde
 godt 13 % af det samlede antal asylansøgere, og i 2016 var andelen oppe på næsten
 19 %.

30 % af de uledsagede mindreårige flygtningebørn kommer fra Marokko,
 mens godt 10 % er fra Algeriet.

Blandt det samlede antal nye asylansøgere i 2018 kom 19 % fra Eritrea,
 17 % fra Syrien og 11 % fra Georgien. Det er ikke nyt, at de fleste
 asylansøgere kommer fra Eritrea og Syrien. Derimod er der tale om en markant
 stigning i antallet af asylansøgere fra Georgien – fra 76 i 2017 til 396 i 2018.

De mange georgiske asylansøgere førte til, at Udlændingestyrelsen i
 november føjede Georgien til listen over såkaldte ÅGH-lande (ÅGH er en
 forkortelse for Åbenbart Grundløs Haster). Asylansøgere fra disse lande
 behandles i en særlig hasteprocedure, ÅGH-proceduren, fordi der er en
 formodning om, at ansøgningen kan afslås som åbenbart grundløs. Læs mere om asylprocedurenher.

Ved behandling af en sag i ÅGH-proceduren udfylder ansøgeren
 ikke et asylansøgningsskema og kommer særligt hurtigt til samtale hos
 Udlændingestyrelsen. Dansk Flygtningehjælp skal afgive en udtalelse i sagen,
 efter at Flygtningehjælpen også har haft en samtale med ansøgeren. Hvis Dansk
 Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen, vil der særligt hurtigt blive
 givet afslag på asyl. Der er ikke klageadgang til Flygtningenævnet.

• 3.500 udlændinge søgte asyl i Danmark i 2017
 udlændinge søgte asyl i Danmark i 2017, Sameksistens.dk, 19-06-2018

• De seneste tal på udlændingeområdet
 seneste tal på udlændingeområdet (statistik), Ny i Danmark, 23-01-2019

• Georgien er føjet til Åbenbart Grundløs Haster-landelisten
 er føjet til Åbenbart Grundløs Haster-landelisten, Udlændingestyrelsen, 21-11-2018

#ÅGHproceduren #anerkendelsesprocentiasylsager #uledsagedemindreårigeflygtningebørn #georgiskeasylansøgere #syriskeflygtninge #eritreiskeflygtninge #Udlændingestyrelsen