Svend Løbner

17. juli 20201 min

Borgerforslag om automatisk statsborgerskab skal behandles i Folketinget

– Vi er
 
utroligt glade for, at vi den 4. juli nåede i mål med de 50.000 støtter, som et
 
borgerforslag kræver for at blive behandlet i Folketinget.

Sådan lyder en pressemeddelelse fra Inge Christoffersen, Aarhus, der er hovedstiller ved borgerforslaget ”Automatisk statsborgerskab efter 10 år”. Antallet af underskrifter er i skrivende stund oppe på 56.793.

Hun forklarer baggrunden for forslaget:

– Efter 10
 
år så har folk et liv her og forsvinder ingen steder. Så er det kun naturligt,
 
at de inddrages i vores demokrati. Hvis man vil sortere på baggrund at sprog,
 
indkomst, arbejde eller kriminalitet, så er det bare en ekstra diskriminerende
 
straf, hvis man oveni nægter dem statsborgerskab.

– Vi mener i
 
den grad, at de svigter de svageste i samfundet, nemlig dem, som ikke har de
 
samme demokratiske rettigheder som alle os andre, skriver Inge Christoffersen og
 
fortsætter:

– Det er
 
ligesom om, at folk har glemt, at vi faktisk har universel stemmeret her i
 
landet. Alligevel så holder man i øjeblikket over 10 procent af den voksne
 
befolkning udenfor når vi holder Folketingsvalg, herunder de over 200.000
 
efterkommere, der er født her i landet. Statsborgerskab er en menneskeret, og
 
vi fordømmer gave-retorikken på det kraftigste.

Borgerforslaget
 
ventes behandlet i Folketinget i oktober. For at klæde politikerne på og vise
 
ansigter på forslaget, søsætter initiativtagerne nu kampagnen ”Mission – 50.000
 
historier på indfødsretsudvalgets bord”.

– Her beder vi
 
folk om at skrive ind til indfødsretsudvalget, så vi kan overbevise dem om et
 
flertal, når borgerforslaget skal udvalgsbehandles engang i oktober, slutter
 
Inge Christoffersen.

Man er
 
velkommen til at bruge alt det vi har liggende på vores offentlige FB-side.

Læs mere om borgerforslaget her.