Svend Løbner
2. mar. 20183 min
”Folketinget pålægger regeringen at genindføre en paragraf i
indfødsretsloven, der giver unge mennesker uden dansk statsborgerskab, som er
født og opvokset i Danmark, og som opfylder en række betingelser, mulighed for
at opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring overfor en
myndighed, f.eks. statsforvaltningen.”
Sådan lyder det forslag,
som en gruppe borgere med Kirsten Kock fra Stevns i spidsen har stillet på
portalen Borgerforslag.dk.
Det har tidligere været
muligt for unge, som er født og opvokset i Danmark, men ikke har dansk
statsborgerskab, at blive danske statsborgere ved at underskrive en erklæring, men bestemmelsen blev afskaffet i 2016.
Forslaget er stillet på
portalen Borgerforslag.dk, hvor det siden januar har været muligt at stille
borgerforslag. Får et forslag støtte af 50.000 stemmeberettigede personer inden
seks måneder, kan det fremsættes i Folketinget. Borgerforslaget om
statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark, har i løbet af den
første måned fået opbakning fra 4.130 mennesker.
Om baggrunden for forslaget skriver forslagsstillerne
videre:
”Mennesker som er født og opvokset i Danmark, og som har
afsluttet 9. klasse i Danmark, føler sig danske. Det gør ingen forskel, hvilken
nationalitet deres forældre har.
Vi burde møde de unge mennesker med åbenhed og tillid, i
stedet for mistænkeliggørelse og kontrol.”
Forslaget indebærer, at unge udenlandske statsborgere og
statsløse, som er født og opvokset i Danmark, gives en lempelig mulighed for at
opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom.
”De unge har igennem deres skolegang uden tvivl tilegnet sig
danskkundskaber og kendskab til samfundsforhold, der er tilstrækkelige for at
kunne sidestilles med de krav, der stilles for udlændinge, som skal
naturaliseres (dvs. at de skal opfylde en række krav, som gør dem berettigede
til at blive optaget på et lovforslag, hvor de meddeles dansk indfødsret
(statsborgerskab), red.).
At forvente, at disse unge mennesker, efter de lige har
afsluttet deres skolegang og evt. er i gang med en videregående uddannelse,
skulle bestå indfødsretsprøven, er ydmygende.
At udsætte dem for sagsbehandlingstider, der for tiden er
oppe på halvandet til to år, er urimeligt. Det kan i værste tilfælde afskære de
unge fra studieture eller udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse,”
skriver forslagsstillerne.
Der fandtes fra 1. juli 2014 og frem til 1. marts 2016 en
bestemmelse i indfødsretsloven (§ 3a), som gjorde muligt for unge udlændinge, der
er født og opvokset i Danmark, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring frem
for at skulle igennem proceduren med at søge om dansk indfødsret.
Forslagsstillerne skriver videre, at unge mennesker, som er
født og opvokset i Danmark, uden denne erklæringsadgang er langt ringere
stillet end unge statsborgere fra andre nordiske lande, da den sidstnævnte
gruppe efter kun syv år i Danmark har erklæringsadgang til dansk
statsborgerskab.
”Med andre ord: Er du født og opvokset i Danmark, er det
sværere at opnå dansk statsborgerskab, end hvis du er født i et andet nordisk
land og f.eks. i en alder af 11 år er kommet til Danmark,” hedder det i
forslaget.
Forslagsstillerne skriver videre, at erklæringsadgangen har
været og igen bør være betinget af, at den unge opfylder en række krav,
herunder at den unge er født og opvokset i Danmark, har aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på
mindst 02 og ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.
Sidste frist for at støtte forslaget er den 29. juli 2018.
• Du kan se og
støtte forslaget her.
PS. Forslaget opnåede 6.263 inden tidsfristens udløb, og dermed fik det ikke tilstrækkelig tilslutning til at blive behandlet i Folketinget.