Svend Løbner

5. sept. 20191 min

De fleste virksomheder vil tage større samfundsansvar

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig
 
i FN’s verdensmål viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Flertallet af virksomhederne ønsker at tage større
 
samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med
 
verdensmålene kan øge effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller
 
medarbejdere.

Danmarks Statistik spurgte i foråret 2019 ca. 600 større
 
virksomheder med mere end 250 ansatte om deres arbejde med Verdensmålene,
 
herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger
 
på 178 besvarelser.

Større ligestilling mellem kønnene er det mål, som
 
virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer,
 
at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige
 
ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane.
 
Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at
 
opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper.

36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de
 
arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre
 
udledning af drivhusgasser.

40-50 pct. af virksomhederne mener, at deres engagement i
 
verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49
 
pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44
 
pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.).