Svend Løbner
17. mar. 20204 min
Af Aminah Tønnsen
Michael Sinan Aslanes Amir fortæller i Sameksistens den 12. marts om, hvor svært det var for ham at springe ud som homoseksuel og om, hvordan han har brugt tid på at finde svar i Koranen på, hvordan han kunne forene dét at være homoseksuel med sin religiøse overbevisning. Desværre uddyber han ikke nærmere, hvor i Koranen han fandt de svar, han søgte, og det synes jeg er lidt synd. Jeg har et bud her:
Sodoma og Gomorra
Koranen indeholder flere
henvisninger til Sodoma og Gomorra, som af langt de fleste muslimer bliver set
som en fortælling om Guds straf over homoseksuelle – på trods af, at ordet
”homoseksuel” faktisk slet ikke forekommer i Koranen, og at fortællingen om
Sodoma og Gomorra kan forstås på mere end én måde:
Mange nyere muslimske tænkere henviser
til en ikke særlig kendt alternativ udlægning af fortællingen, der tilskrives
den andalusiske tænker Ibn Hazm (991-1063):
Sodomas mandlige indbyggere
beskrives i Koranen som ”mænd, der havde
hustruer”, og var altså ikke homoseksuelle, men heteroseksuelle. Og når de
voldtog fremmede mænd, der kom til byen, var de ikke drevet af seksuelt begær,
men af begær efter magt og dominans, idet de ønskede at bevare byens
dominerende stilling i området. Med deres voldelige og ydmygende adfærd håbede
de at afskrække fremmede fra at bosætte sig i byen.
Et i øvrigt ikke ukendt fænomen
i nyere tid, hvor voldtægt af fjendens kvinder og mænd bliver brugt af stater
og terrororganisationer som middel til at knægte fjenden moralsk og fysisk.
Lot og hans gæster, der jo var
engle i menneskeskikkelse, var uønskede i Sodoma med deres budskab om den ene
sande gud og om et liv i ligeværdighed, ansvar og forpligtelse. Derfor forsøgte
den ophidsede menneskehob at få udleveret Lots mandlige gæster, så de kunne
voldtage og ydmyge dem og derved stadfæste byens dominans og afvisning af de
nye tanker, som Lot og hans gæster bragte med sig. Men Gud straffede folket ved
at sende ”en byge af glødende sten ned
over dem” (7:84).
Med denne udlægning går
fortællingen om Lot fra at være en fortælling om straf for homoseksuel adfærd til
at være en fortælling om fordømmelse af massevoldtægt som et politisk magtmiddel.
Fortællingen om Lot er også en
ud af flere koranske fortællinger om, hvorledes Gud straffer folk, der
hovmodigt afviser Guds sendebud og dermed Guds vejledning: Profeten Hud blev
eksempelvis jaget på flugt af Ad-folket, ja ligefrem bortstenet, hvorefter Gud
lagde folkets paladser og huse i ruiner. Lignende skæbne overgik Profeten Salih
og Thamud-folket.
Koranen
og seksuel mangfoldighed
Koranen henviser i 30:22 til
religiøs, kulturel, social, etnisk og sproglig mangfoldighed som en del af Guds
velsignelse og plan:
Ordet ”alwan” oversættes oftest til ”farve, etnicitet”, men kan også
betyde ”smag, måde, udtryksmåde, afskygninger” og bruges i Koranen om blandt
andet biodiversitet (16:13) og forskellige former for afgrøder (39:21). En
nutidig tænker som Scott Siraj al-Haqq Kugle mener derfor, at ”alwan” i 30:22 kan henvise til seksuel
mangfoldighed.
Kugle henviser endvidere til,
at Koranen nævner ”mænd, der ikke føler
begær efter kvinder” (24:31)blandt
de personer, som kvinder ikke behøver tilsløre sig overfor, uden på nogen måde
at fordømme disse. De kan ifølge Kugle have været enten homoseksuelle eller
aseksuelle, men altså ikke heteroseksuelle. Derfor konkluderer Kugle, at også
seksuel mangfoldighed må være en del af Guds plan.
Endvidere afslører en hadith
gengivet af Abu Dawud, at profeten Muhammed accepterede mænd, der ”opførte sig
som kvinder” (mukhanat):
En af Profetens hustruer, Umm
Salama, skal have haft en bekendt ved navn Hit, der var androgyn. Til forskel
fra andre mænd kunne Hit bevæge sig frit omkring på både kvinders og mænds
domæner. Ja, Profeten tillod endog, at Hit kunne bevæge sig rundt på hans eget
husholds domæne, uden at hans hustruer behøvede tilsløre sig i hans nærvær.
Det fortælles, at profeten
Muhammed på et tidspunkt skal have forbudt Hit adgang til sit hushold. Det var
nemlig kommet ham for øre, at Hit havde beskrevet en kvindes kropslige former
for en mand, hvilket han var i stand til, eftersom han kunne færdes frit iblandt
både kvinder og mænd. Hit blev altså ikke straffet for at ”opføre sig som en
kvinde”, men fordi han ikke respekterede kvindernes privatliv og dermed brød
den tillid, han var blevet mødt med.
Social accept af homoseksuelle
Op igennem historien har
homoseksualitet været alment accepteret i arabisk-muslimske samfund. Det vidner
de farvestrålende islamiske bog- og miniaturemalerier om. Mange muslimske
digtere, der i dag bliver hyldet som de største, har skrevet om deres kærlighed
til unge mænd, og europæiske kunstnere har bosat sig i Nordafrika for at kunne
leve i fred uden at blive forfulgt, mens man i Europa opfattede homoseksualitet
som en sygelig abnormitet, der faldt ind under straffeloven.
Den udbredte sociale accept af
homoseksuelle og transpersoner, der var almindelig i eksempelvis Nordafrika for
blot halvtreds år siden, er dog mange steder blevet afløst af chikane, social
udstødelse og straf. Familier slår hånden af homoseksuelle, ungdomsbander
overfalder homoseksuelle, man udelukker homoseksuelle fra at deltage i den
rituelle bøn i moskéerne, man ønsker ikke homoseksuelle imamer, og mange går så
vidt som til at erklære homoseksuelle for frafaldne.
I de senere år har såkaldte
”All-Inclusive Mosques” set dagens lys i blandt andet Los Angeles, Paris,
Sydafrika, Melbourne, Marseille og Berlin. Her byder man ikke kun homoseksuelle
velkommen, men foretager også vielser af to personer af samme køn og har
kvindelige og/eller homoseksuelle imamer, der leder bønnen for muslimer af alle
køn.
Alle mennesker er skabt af Gud
og omfattet af Guds barmhjertighed og nåde, for ”Gudsbarmhjertighed (r-h-m)
favner alt” (7:156).
De, der tillader sig at forhåne, overfalde, forfølge og sågar straffe homoseksuelle, synes at glemme, at en ordentlig muslim ikke må udspionerer andre og bør ønske det samme for andre, som hun/han ønsker for sig selv.
Aminah Tønnsen er forfatter til blandt andet Islam – koran, hadith, sharia.