Svend Løbner
14. dec. 20173 min
Alle partier undtagen Dansk
Folkeparti stemte for, da Folketinget vedtog et lovforslag om at give 3.181
voksne dansk statsborgerskab. DF stemte imod, selv om stort set alle de nye
statsborgere har fået deres sager behandlet efter de retningslinjer, der blev aftalt,
da Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti i oktober 2015 strammede kravene for at opnå dansk
statsborgerskab.
Oprindeligt indeholdt lovforslaget navne på 3.185 personer,
men under behandlingen i Folketingets Indfødsretsudvalg blev fem pillet ud af
lovforslaget. Tre personer blev slettet af listen, fordi de efter udvalgets
opfattelse ikke opfyldte kravene for at opnå dansk indfødsret. To blev slettet,
fordi de i mellemtiden havde opnået statsborgerskab som følge af, at deres mor
havde fået dansk statsborgerskab. Samtidig blev der tilføjet et navn til
listen, så der i alt blev meddelt dansk indfødsret til 3.181 voksne.
For langt hovedparten gælder, at deres børn under 18 år også
får dansk statsborgerskab. I alt blev omkring 720 børn danske statsborgere med
lovens vedtagelse.
De nye danske statsborgere kommer fra mange forskellige
lande. Mange af dem er fra Østeuropa, som det fremgår af denne liste:
Polen: 205
Bosnien-Hercegovina: 165
Rusland: 164
Tyskland: 159
Statsløse: 159
Irak: 158
Tyrkiet: 151
Thailand: 136
Ukraine: 130
USA: 128
Rumænien: 103
Afghanistan: 101
I oktober 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at gøre det vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab. Blandt andet blev sprogkravene og selvforsørgelseskravet hævet, og karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at alle
personer på det oprindelige lovforslag – bortset fra 14 – har fået deres
ansøgninger behandlet efter stramningen af retningslinjerne. De øvrige 14 personer er optaget på lovforslaget om indfødsret efter de
regler, der var gældende før oktober 2015.
Selv om så godt
som alle de nye danske statsborgere opfylder de retningslinjer, der er vedtaget
af bl.a. Dansk Folkeparti, stemte partiet imod det aktuelle lovforslag om at
give dem dansk statsborgerskab.
Partiets begrundelse er, at der
efter DF’s opfattelse ”trods stramninger stadig bliver givet statsborgerskab
til alt for mange personer, som man ikke kan være sikker på, er danske i
hjertet.” DF’s krav er, at der laves et loft på 1.000, hvor det indlægges som
en klar præmis, at man har en klar forrang, hvis man har en tilknytning til
dansk kultur, nordisk kultur, europæisk kultur og vestlig kultur.
Enhedslisten
ser derimod med bekymring på, at flertallet i Indfødsretsudvalget i indeværende
valgperiode har valgt at give afslag på dispensation i det store flertal af
sager om lægedokumenterede langvarige funktionsnedsættelser. Partiet henviser
til, at der i kalenderåret 2017 (opgjort pr. 29. september 2017) kun blev givet
dispensation i 7 af 191 forelagte sager, mens der eksempelvis i kalenderåret
2014 blev givet dispensation i 1.375 af 1.419 forelagte sager. Det rejser efter
Enhedslistens opfattelse ”alvorlig tvivl om, hvorvidt udvalgets flertal lever
op til Danmarks konventionsmæssige forpligtelser”.
Før sommerferien fik 2.132 personer dansk indfødsret, og
dermed har i alt 5.313 voksne fået dansk indfødsret i år. Det er omkring 1.000
flere end i 2016, men næsten 1.000 færre end i 2015.
• Læs mere om udviklingen på indfødsretsområdet i Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret.
• Oversigt over Folketingets
behandling af lovforslaget
behandling af lovforslaget (L 71)
• Baggrundsartikel om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk