Svend Løbner

25. maj 20201 min

Flere og flere børn bliver svigtet

De fleste børn i Danmark har et godt børneliv, men mange er
 
fortsat udsat for svigt såsom vold og mobning. Det viser Børns Vilkår og
 
TrygFondens rapport ”Status 2020: Svigt af Børn i Danmark”, der kortlægger
 
omfanget og udviklingen af svigt af børn i Danmark.

Rapporten belyser 13 forskellige former for svigt af børn i
 
Danmark og samler den nyeste viden og forskning på børne- og ungeområdet.

Rapporten viser blandt andet, at antallet af anmeldelser om
 
fysisk vold mod børn er steget kraftigt – fra 3.292 anmeldelser i 2014 til
 
6.867 anmeldelser i 2019.

Børn får ikke den nødvendige hjælp fra myndighederne

– Desværre er årets rapport trist læsning. Der er for mange børn i Danmark, som oplever alvorlige svigt – i flere tilfælde svigt, der forstærkes af, at de ikke får den hjælp, som de har brug for. Vi kan for eksempel se, at udsatte børn og unge inddrages for lidt i myndighedernes beslutninger om deres liv, hvilket vi ellers ved, har stor betydning for deres trivsel og tillid til systemet, siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i en pressemeddelelse.

Rapporten henviser blandt andet til en undersøgelse, der
 
viser, at sagsbehandlingen af børnesager ofte ikke lever op til lovkravene. I
 
44 procent af sagerne afholder sagsbehandlerne for eksempel ikke en
 
børnesamtale, inden de træffer afgørelse i sagen.

Et af de værn, der skal beskytte børn mod svigt og vold i
 
hjemmet, er underretningssystemet. Men det er kun halvdelen, der ville lave en
 
underretning, hvis de mistænkte, at et barn var udsat for fysisk vold, og færre
 
end tre ud af ti ville underrette kommunen, hvis de fik kendskab til psykisk
 
vold mod børn.