Svend Løbner

20. apr. 20163 min

FN-rapportør om religionsfriheden globalt: Tragedier i nogle lande, lyspunkter i andre

”I nogle lande, især i Mellemøsten, foregår der i dag grusomheder,
 
som vi ikke kunne forestille os mulige for ti år siden,” siger FN’s Særlige
 
Rapportør om Religions- og Trosfrihed, Heiner Bielefeldt, til netavisen
 
Sameksistens.dk. Han lægger ikke skjul på, at situationen er blevet værre for
 
mange grupper, der lever i lande, som ikke fuldt ud respekterer
 
religionsfriheden.

FN-rapportøren mener dog ikke, at de statistikker, der årligt
 
udarbejdes af fx den amerikanske tænketank Pew Research Center om, hvordan det
 
står til med religionsfriheden rundt om i verden, er særlig nyttige. Deres seneste
 
undersøgelser viser blandt andet, at godt 75 % af verdens befolkning lever i
 
lande, hvor religionsfriheden en indskrænket i høj eller meget høj grad. Både
 
Kina og Indien, verdens to folkerigeste lande, er blandt disse lande.

”Men man kan ikke sige, at alle 1,4 milliarder mennesker i Kina er
 
direkte berørt af disse indskrænkninger, så disse tal siger ikke så meget,”
 
siger Heiner Bielefeldt.

”Men det er indlysende, at situationen er blevet meget mere
 
dramatisk i mange dele af verden, især i Mellemøsten. Vi kan ikke ignorere, at der
 
udspiller sig en tragedie der. Og det er ikke den eneste region, hvor vi ser
 
grusomheder, som vi ikke kunne forestille os mulige for ti år siden,” siger FN’s
 
Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed.


 
Mere kontakt mellem religiøse grupper på Cypern

Han ser dog ikke kun mørke pletter på verdenskortet, men siger, at
 
der også er lyspunkter. Et af dem er Cypern, der på sin vis er en del af både
 
Europa og Mellemøsten. Øen har siden 1974 været delt mellem en græsk-cypriotisk
 
del i syd og en tyrkisk-cypriotisk del i nord. De to dele adskilles af en
 
bufferzone, ”den grønne linje”, som kontrolleres af FN-styrker.

”Der har været bemærkelsesværdige forbedringer i forholdet mellem
 
de forskellige religiøse grupper på øen. Det gælder både de store, gamle kristne
 
og muslimske samfund, men også nye og mindre grupper som fx buddhistiske
 
migranter. Ledere fra Den Græsk-ortodokse Kirke og den muslimske mufti fra den
 
nordlige del af Cypern er kommet til en god forståelse for nylig, og
 
resultaterne er ganske vidtrækkende,” siger Heiner Bielefeldt og nævner en
 
række eksempler:

Kirker i nord, som har været brugt til sport eller andre
 
ikke-religiøse formål, er blevet restaureret og bruges igen til gudstjenester. Tilsvarende
 
er moskéer i syd blevet renoveret. Det forbedrede forhold gav sig også synligt
 
udslag i, at en græsk-ortodoks biskop deltog ved åbningen af en ny moské.

”Jeg deltog i en katolsk messe i oktober (2015, red.), og der
 
udbrød spontant bifald, da muftien trådte ind. Og folk fra nord, som tidligere ikke
 
fik lov til at passere bufferzonen, har nu fået tilladelse til at besøge en ret
 
berømt moské i nærheden af byen Larnaca. Du kan virkelig føle, se og høre og
 
næsten lugte i luften, at der er en ny atmosfære af åbenhed. Processen lige
 
begyndt få år siden, så det er ikke alt, der går lige ud ad landevejen. Men vi
 
skal ikke falde ind i en intellektuel pessimisme, for det fører til en
 
fatalistisk holdning,” siger Heiner Bielefeldt.


 
Udviklingen i Tunesien giver håb

FN-rapportøren peger videre på Tunesien som ”et af de desværre få
 
eksempler i Mellemøsten, der giver håb”.

”Jeg har været så privilegeret at opleve en meningsudveksling
 
mellem parlamentarikere fra forskellige partier, og det foregik i en meget åben
 
ånd. Der var kvinder fra et islamistisk parti og fra et meget sekulært parti,
 
som kommunikerede på en venlig måde med hinanden.

Ser du Tunesien
 
som en model, hvis man kan kalde det en model, for fredelig sameksistens, også
 
religiøst?

”Ja, i den forstand, at vi her ser forskellige grupper samles. Jeg
 
tror, ​​der var et ”arabisk forår”, og at det har overlevet i Tunesien. Jeg var
 
også glad for at se, at det blev værdsat af Nobel-komitéen sidste år,” siger
 
Heiner Bielefeldt med henvisning til, at Den tunesiske kvartet for national
 
dialog (Tunisian National Dialogue
 
Quartet) i 2015 blev tildelt Nobels Fredspris.

”Udviklingen i Tunesien er et af de få budskaber om håb, der er i
 
Nordafrika og Mellemøsten, der har været hjemsøgt af så mange konflikter, som
 
religion i nogle tilfælde har været en del af. Derfor er det godt at se de forskellige
 
lejre komme sammen, herunder sekulære grupper, og i den forstand ser jeg, at
 
Tunesien er en model,” siger FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed,
 
Heiner Bielefeldt.

Han tilføjer, at der også tages initiativer blandt religiøse
 
ledere i den Centralafrikanske Republik, som sender et budskab om ikke-krig.


 
Læs mere

• FN-rapportør opfordrer Danmark til at fremme en mere åben ”danskhed”, Sameksistens.dk, 22-03-2016

FN-rapport indeholder en række anbefalinger til Danmark om religions- og trosfrihed, Sameksistens.dk, 27-03-2016

2014 Report on International Religious Freedom: Cyprus, U.S. State of Department, 14-10-2015

#Cypern #HeinerBielefeldt #Tunesien