Svend Løbner

22. mar. 20162 min

FN-rapportør opfordrer Danmark til at fremme en mere åben ”danskhed”

“Regeringen er nødt til at spille en ledende rolle i den videre
 
udvikling af et retfærdigt og inkluderende dansk samfund, hvor såvel medlemmer
 
af religiøse samfund som verdslige mennesker kan føle sig hjemme,” sagde FN’s
 
Særlige Rapportør om religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, da han
 
tirsdag sluttede et ni dage langt besøg i Danmark med et pressemøde, hvor han
 
fremlagde sine foreløbige indtryk fra besøget.

Han værdsatte, at Danmark hurtigt har udviklet sig fra et religiøst
 
homogent samfund til et mangfoldigt samfund, der respekterer alles ret til frit
 
at udøve deres religion, både i privat og offentligt.

“Men for at styrke Danmark liberale tilgang til religions- og
 
trosfrihed, er der behov for en indsats, der kan forhindre en følelse af
 
stigmatisering og udstødelse blandt religiøse mindretal,” sagde FN’s Særlige
 
Rapportør om religions- og trosfrihed.


 
Hård tone i samfundsdebatten

Ud over punktet om en mere åben ”danskhed” trak Heiner Bielefeldt to
 
andre punkter frem ved pressemødet – nemlig tonen i samfundsdebatten om
 
konflikter og emner som fx omskæring af drenge under 18 år og spørgsmålet om
 
Folkekirkens særstatus.

”Tonen er blevet hårdere og mere aggressiv i samfundsdebatten,” sagde
 
Heiner Bielefeldt og nævnte, at der er udbredte tendenser i retning af at
 
knytte muslimer sammen med ekstremisme og terrorisme.

“Nogle stemmer i den offentlige debat gå så langt som til at
 
foreslå, at danskhed og islam gensidigt udelukker hinanden,” tilføjede
 
han.

FN-rapportøren bemærkede også, at det jødiske samfund, som
 
traditionelt føler sig meget hjemme i Danmark, ser sig selv udsat for
 
fjendtlighed i forbindelse med debatten om religiøst motiveret omskæring af
 
drenge. Han sagde, at netop det spørgsmål er et meget kompliceret spørgsmål, og
 
at debatten bør føres i respekt for, at det berører nogle jøder og muslimer
 
dybt.


 
”Folkekirken bør diskutere sin særstatus”

FN’s Særlige Rapportør om religions- og trosfrihed konstaterede, at
 
der modsat Sverige og Norge, hvor båndene mellem stat og kirke er blevet løsnet
 
inden for de seneste år, ikke er tegn på, at en tilsvarende udvikling er
 
undervejs i Danmark.

Heiner Bielefeldt fandt, at Folkekirken gør meget for at fremme dialog
 
mellem religiøse og ikke-religiøse grupper i Danmark. Han fandt det også
 
positivt, at Folkekirken har bidraget til at forme et rummeligt samfund i
 
Danmark. Samtidig opfordrede han Folkekirken til at diskutere den særstatus,
 
kirken har, fordi “den særlige forfatningsmæssige status, sammen med andre
 
privilegier, skaber en følelse af ulighed blandt ikke-troende og religiøse
 
mindretal.”

Under besøget har han haft møder med flere ministerier, med
 
repræsentanter fra bl.a. kristne, muslimske, jødiske trossamfund, med
 
organisationer i civilsamfundet m.fl. Ud over København har opholdet omfattet
 
besøg i Aarhus, Haderslev og Odense (Vollsmose). Den endelige rapport fra
 
besøget bliver offentliggjort i foråret 2017.


 
Læs mere

Freedom of religion: UN expert urges Denmark to move towards a more inclusive ‘Danishness’, OHCHR.org, 22-03-2016

Preliminary findings of Country Visit to Denmark by Heiner Bielefeldt Special Rapporteur on freedom of religion or belief, OHCHR.org, 22-03-2016

#FNsSærligeRapportøromreligionsogtrosfrihed #HeinerBielefeldt