Svend Løbner
26. mar. 20206 min
Af Svend Løbner
Han er helt på stikkerne hver gang, der sker en lovændring
på udlændingeområdet og sørger prompte for at oplyse på Facebook om forskellige
frister for ansøgning om statsborgerskab, familiesammenføring og senest: Hvis
du vil ansøge om dine børns opholdstilladelse fra hjemland skal ansøgningen
være inde ved Udlændingestyrelsen inden 1. april.
Manden er Aage Kramp og han er tidligere advokat og stifter
af Danmarks ældste og største kontor med speciale i Udlændingeret og
kundebetalt rådgivning, ligesom han møder tusinder til retshjælp og foredrag i bl.a.
etniske grupper og migrantkirker.
Han er selv vokset op i udlandet, nærmere bestemt Nigeria, hvor hans forældre var missionærer. Endda, mens den såkaldte Biafra-krig hærgede og forarmede en hel region, så tusinder endte i sultedøden.
Aage Kramp forstår, hvad det vil sige at flygte fra krig og
søge tryghed, hvor som helst, der er en chance for at ens børn kan få en
fremtid.
Umenneskelig behandlingstid
Jeg dumper ind på hans rådgivningskontor strategisk
beliggende lige overfor Udlændingestyrelsens Borgerservice tæt ved
Rigshospitalet længe før Coronavirusset hærgede og krævede afstand mellem
mennesker. Og essensen af vores samtale blev:
Udlændingemyndighederne er ikke ligefrem imødekommende, når
flygtninge søger asyl eller når en dansker søger familiesammenføring til
Danmark. Ikke blot er behandlingstiden helt umenneskelig og kunstigt lang, men
når en ægtefælle får afslag, sker det typisk med anmærkning om et enkelt forhold,
der ikke er i orden. Ansøgeren må så rette fejlen, søge igen, vente lige så
lang tid igen, og modtager så et svar, hvor afslaget begrundes med et andet
forhold, der ikke er i orden. På den måde, trækkes sagen i langdrag – i stedet
for blot at oplyse om alle forhold på én gang!
Udlændingestyrelsen oplyser ikke nok
– Udlændingestyrelsen har siden 2002 fulgt den politik, at
Dansk Folkeparti ønskede at se mange afslag. Så går man til grænsen af
information. Man giver ikke fuld information, fortæller Aage Kramp.
– Hvis man har betalt 8.210 kroner i gebyr for din familiesammenføringssag, så er det ikke ligesom et bilsyn, hvor du får din sag behandlet og får at vide, at der mangler en forlygte og bremserne skal skiftes osv. Men lige så snart man finder den første fejl, så får du et afslag, og så står der: ”Vi har ikke taget stilling til resten”. Så tænker folk fx: ”Nå, men om et år, så fylder jeg 24 år, og så søger jeg igen”. Men de lægger ikke lige mærke til, at der endnu ikke er taget stilling til resten. Sådan kan sagsforløbet så risikere at gentage sig flere gange. Det er deprimerende, sukker Aage Kramp.
Netop derfor ser han det som sit kald at give udlændinge den nødvendige rådgivning.
Aage Kramp samarbejder med et stærkt team af juridiske rådgivere. Alle arbejder dog hjemmefra på grund af Corona-krisen.
Afslag til børn helt ned til 2 år
Der skal meget til for at hamle op med indviklede regler og ikke mindst jævnlige gentagne stramninger fra politikere.
– Vi har alt for store udfordringer. I 2004 kom der en
stramning mod børn. Det vil sige, at Dansk Folkeparti med støtte fra Anders
Fogh Rasmussen fik indført det, at børn skulle vurderes i forhold til at være
”integrationsegnede”. De fik også lavet en 15-årsregel, så børn – dengang over
to år – skulle ”integrationsegnethedsvurderes”. Hvis de var over 14 år, skulle
de som udgangspunkt slet ikke have lov til at sammenføres med deres forældre.
– Det er den lov, vi stadigvæk har i dag, og den har jeg
kæmpet med i alle årene. I 2010 vandt ministeriet en højesteretsdom, og efter
det begyndte de at give afslag til børn helt ned til 2 år og 10 måneder på den
baggrund, at de ikke var integrationsegnede i Danmark.
Ikke integrationsegnet?
Hvordan kan et barn på to år være ”ikke
integrationsegnet”?
– Det var så åbenlyst sindssygt, at jeg tog nogle sager i
2011, som kom i fjernsynet. De handlede om to børn, der begge var under
skolealderen, da de kom til Danmark. De blev begge to vurderet som
ikke-integrationsegnede, selvom de gik i dansk skole. Sagerne førte til en
lovændring, blandt andet fordi de kom i pressen. Fjernsynet er et meget stærkt
medie i forhold til påvirkning af holdninger.
– Det er oftest enkeltsager, som åbner øjnene for
politikerne. ”Sådan var det jo ikke meningen,” siger de, eller: ”Det havde vi
jo ikke tænkt”. Og det er jo ikke ligegyldigt, hvilke sager det er. Der er
forskel på, om det er en lille arabisk dreng eller en lille thailandsk pige og
flere lovændringer er sket på baggrund af amerikanske sager som har nemmere ved
at komme i medierne.
Medierne har massiv indflydelse
Folk kan bedre identificere sig med Thailand eller
amerikanere, fortæller Aage Kramp.
– Mange af de seneste ændringer er egentlig sket på grund af
amerikanere og briter. Der er for eksempel kommet en lille lempelse på
fartbøder, som forhindrede en britisk statsborger i at blive dansker, fordi hun
havde kørt 12 kilometer i timen for stærkt på Storebæltsbroen. Det gav en bøde
på 3.000 kroner og fire og et halvt års karantæne før hun så kunne blive
dansker.
– Der var 1.000 udlændinge før hende, der har været udsat
for det samme. Men hun formåede at få sin sag i medierne, for det skete under
Brexit-forløbet, og hun ville være statsborger i Danmark efter at have været
her i 25 år. Dér gennemførte Lars Løkke en lempelse, så man nu kan forelægge
sagen for Indfødsretsudvalget, hvis bøden er på 3.000 kr. – altså lige præcis
tilpasset den sag, som de ikke vil se i medierne igen.
– En amerikansk forsker skulle have bøde og 15 års karantæne
for at kunne få permanent ophold. Brooke Harrington blev anset for kriminel, fordi
hun havde udført ulovligt arbejde, idet hun havde undervist Folketinget i
international skattelovgivning. Det kunne Folketinget dog forstå, og så blev
det gjort lovligt med deltidsundervisning for forskere. Folketinget undgik dermed
en bøde for ulovlig beskæftigelse! Der er ingen tvivl om, at medierne har en
kæmpe indflydelse.
Politikere bøjer FN’s Børnekonvention
Aage Kramp er indigneret. Han var selv barn i et fremmed
land. Har boet i Jos i Nord Nigeria der nu er centrum for en konflikt med
afbrænding af kirker og moskéer, og oplevet det krigshærgede Biafra hvor
familien flyttede ned efter overgivelsen, hvor hans far hjalp med
genopbygningen. Som altid er det børnene det går mest ud over, når de voksne er
i konflikt. Det gælder også i udlændingepolitik herhjemme.
– Der er ingen grænser for, hvor meget man vil bøje FN’s
Børnekonvention i forhold til flygtninge. Nu vil man også til at graduere dem,
siger Aage Kramp og nævner et eksempel:
– Selvom børn er født i Danmark og har gået i samme
vuggestue, børnehave og dansk skole som etnisk danske børn, så får børn af
asylsøgere ikke samme rettigheder, selv om de normalt efter 6-7 år i Danmark er
beskyttet af Børnekonventionen.
Stramninger skaber mistanke mod udlændinge
Aage Kramp fortsætter ufortrødent sin kamp for at asyl- og
familiesammenføringssager foregår retfærdigt. Han fokuserer især på
familiesammenføring for ægtefælle og børn, som er hans speciale.
Sin etik henter han fra sin kristne tro og baggrund som missionærbarn i Nigeria. Hans familie var udsendt af Sudanmissionen, det nuværende Mission Afrika, til det muslimske Nordnigeria. Hans far er den navnkundige Flemming Kramp, som indtil sin død i 2018 var kendt som generalsekretær for Dansk Missionsråd, formand for Landsforeningen af Menighedsråd i Folkekirken og konsulent for Folkekirkens Nødhjælp og var en udtalt støtte for at kirkerne skulle engagere sig i bedre behandling af udlændinge.
– Min far har mange gange sammenlignet den nuværende
forskelsbehandling af udlændinge med 30’erne og den kultur, hvor folk til sidst
begyndte at tro, at der var noget galt med jøderne. Der måtte jo være noget
galt, for hvorfor måtte de ellers ikke gå ud om aftenen, og hvorfor skulle de
ellers ikke have lov til at høre musik eller radio? Sådan tænkte folk dengang.
Den samme tankegang begynder at præge det danske samfund i dag. Det er
nødvendigt at bekæmpe med næb og kløer, pointerer Aage Kramp som ikke ser udlændinge
som et problem, men som en del af løsningen for den danske velfærdsmodel.
Giver gratis rådgivning hver uge
Og derfor driver han kontoret Immigration Law med seks
fuldtidsansatte og fire praktikanter og studentermedhjælpere. Derudover yder
han normalt gratis retshjælp i Bethesda på Israels Plads den første mandag i
måneden, hvor folk kan komme ind og få 10-12 minutters gratis rådgivning. Målet
er på kort tid at kunne motivere og hjælpe asylansøgere, flygtninge, migranter
og familiesammenførte til at vide, hvad vej de skal gå for at kunne integreres
og lære så meget om dansk sprog, historie og kultur som muligt, så de bedre
bliver den del af det danske samfund.
Kontoret har i alt fire steder, hvor der ydes gratis
retshjælp, og et netværk af Facebook-sider, hvor mange informationer oversættes
til de største sproggrupper i Danmark.
– Permanent opholdstilladelse er også rigtig vigtigt,
forklarer Aage Kramp. – For det bruger politikerne til at regulere, hvor mange
der får mulighed for at søge statsborgerskab og dermed også stemmeret. Derfor
har det altid været en prioritet for Dansk Folkeparti at få stoppet permanent
opholdstilladelse så hurtigt som muligt – også med tilbagevirkende kraft selvom
det er imod vestlige demokratiske principper.
– Det har kolossal betydning, hvordan man regulerer reglerne
for permanent opholdstilladelse, slutter Aage Kramp, som nu er i færd med også
at skrive en håndbog for de 18-19årige om permanent opholdstilladelse.
Læs mere om Immigration Law og bliv helt opdateret på virksomhedens Facebook side.Sagen om professor Brooke Harrington kan læses her.