Færre udlændinge får dansk indfødsret

1.223 voksne og omkring 159 børn
 fik dansk statsborgerskab, da et stort flertal i Folketinget den 20. december
 2018 stemte for et lovforslag fra udlændinge- og integrationsministeren om at
 meddele dem dansk indfødsret. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti stemte for
 lovforslaget. I 12 tilfælde skal personerne opfylde visse betingelser for at
 opnå statsborgerskab. Tre personer skal løses fra deres statsborgerskab i et
 andet land, og ni personer skal inden to år deltage i en grundlovsceremoni,
 ”hvor de skriver under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder
 Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og
 retsprincipper, herunder det danske demokrati, og trykker myndighedens
 repræsentanter i hånden”.

Oprindeligt indeholdt lovforslaget navne på 1.225 personer,
 men under behandlingen i Folketingets Indfødsretsudvalg blev tre pillet ud af
 lovforslaget, fordi de efter flertallets opfattelse ikke opfyldte kravene for
 at opnå dansk indfødsret. Samtidig blev der tilføjet et navn til listen, så der
 i alt blev meddelt dansk indfødsret til 1.223 voksne. For langt hovedparten
 gælder, at deres børn under 18 år også har fået dansk statsborgerskab. I alt
 blev omkring 159 børn danske statsborgere med lovens vedtagelse.

De ni personer, der først opnår dansk statsborgerskab, når de har
 deltaget i en grundlovsceremoni, får mulighed for at deltage i en ceremoni allerede
 torsdag den 17. januar. Normalt skal grundlovsceremonien holdes i kommunalt
 regi, men ceremonien i januar holdes med udlændinge- og integrationsminister
 Inger Støjberg (V) som vært, og hun har inviteret pressen til at overvære
 ceremonien, der foregår i Eigtveds Pakhus i København.

Hvis de ni kommende danske statsborgere hellere vil deltage i en
 kommunal ceremoni, kan de vente til senere på året, når der arrangeres
 grundlovsceremonier rundt omkring i kommunerne. Betingelsen er, at de deltager
 i grundlovsceremonien inden to år efter vedtagelsen af det lovforslag, hvor de
 blev meddelt dansk indfødsret.

De nye danske statsborgere kommer fra 102 forskellige lande. Desuden har 10 statsløse fået indfødsret. Mange af de nye statsborgere er fra vestlige lande og Østeuropa, som det fremgår af listen over lande, hvor personerne oprindeligt var statsborgere (lande med over 40):
 Tyskland: 114
 Storbritannien: 111
 Irak: 60
 Polen: 60
 Tyrkiet: 57
 Rusland: 53
 Ukraine: 47
 USA: 45
 Bosnien-Hercegovina: 44
 Afghanistan: 42

Antallet af
 udlændinge, får dansk indfødsret, var i 2018 det laveste siden 2014.

I oktober 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med Socialdemokratiet, Dansk
 Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at gøre det
 vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab.
 Blandt andet blev sprogkravene og selvforsørgelseskravet hævet, og
 karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.

• Læs mere om
 udviklingen på indfødsretsområdet i Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret
 om antal udlændinge, der får dansk indfødsret.

• Oversigt over Folketingets behandling af lovforslaget
 Folketingets behandling af lovforslaget (L 81)

• Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret
 om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk, 14-01-2019

• Prisen for at søge om dansk statsborgerskab tredobles
 for at søge om dansk statsborgerskab tredobles, Sameksistens.dk, 13-09-2018

• Regler for at få dansk statsborgerskab strammes igen – med tilbagevirkende kraft
 for at få dansk statsborgerskab strammes igen – med tilbagevirkende kraft, Sameksistens.dk, 02-07-2018

• Stort flertal stemte for dansk statsborgerskab til godt 2.400 udlændinge
 flertal stemte for dansk statsborgerskab til godt 2.400 udlændinge, Sameksistens.dk, 04-06-2018

• Inger Støjberg byder velkommen til nye danske statsborgere
 Støjberg byder velkommen til nye danske statsborgere, Udlændinge- og Integrationsministeriet,
 11-01-2019

#DanskFolkeparti #grundlovsceremoni #håndtryk #IngerStøjberg