Svend Løbner

23. jan. 20205 min

Har digitaliseringen brutaliseret eller demokratiseret religionsdebatten?

Af Svend Løbner

For 20 år siden lancerede Kristeligt Dagblad sin første hjemmeside på Internettet. Den hedder Religion.dk og bestod i begyndelsen mest af et chat-rum og en link-samling med links til opslagsværker og forskellige trossamfund. I dag er hjemmesiden udvidet med redaktionelle artikler, analyser og debatindlæg. Religion.dk benyttes flittigt af både elever og lærere på uddannelsesinstitutioner og har 3 millioner brugere årligt.

Jubilæet blev fejret med reception på Kristeligt Dagblad den
 
21. januar og ikke mindst en paneldebat, der gav et bud på, hvordan
 
digitaliseret religionsformidling påvirker samfundsdebatten i dag.

– Vi lever i en tvetydig religiøs tid, indledte Kristeligt
 
Dagblads chefredaktør Erik Bjerager. – Vi oplever både religiøs vækkelse – også
 
i fundamentalistiske udgaver – og en tilbagetrækning fra religion. Dansk politik
 
er optaget af islam. Vi har ikke en kirkepolitik, men en islampolitik, som
 
kirkepolitikken er underkastet.

Politikere vil trænge religionen tilbage, og den danske
 
trosbekendelse synes at være, at man ikke må blande religion og politik, sagde
 
han.

– Det er modsætningsfyldt. Flere går i kirke. Samtidig er
 
der også flere, der ikke sætter deres ben i en kirke, sluttede han og gav ordet
 
over til panelet.

Flere følgere på nettet end medlemmer i trossamfundet

Jonas Adelin Jørgensen fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
 
begyndte med at slå fast, at digitale medier i alt højere grad er den platform,
 
vi henter viden fra.

– Mediering er en integreret måde at være åndeligt til stede
 
i verden på. Mange religiøse tanker og idéer havde vi slet ikke hør om, hvis
 
det ikke havde været for medier, sagde han.

En sandhed, der blev illustreret af Sanne Cigale, der er tv-vært
 
ved magasinprogrammet Jøde!:

– Jeg lever mest et religiøst liv på nettet. Med 16.000
 
følgere på Instagram har jeg flere følgere end Jødisk Trossamfund har medlemmer,
 
sagde hun og lukkede op for sit digitale univers:

– Digitale medier giver lige adgang til religiøs rådgivning.
 
De fleste er unge, og de skriver til mig med spørgsmål om tro, Israel og religiøse
 
ritualer – uanset hvor praktiserende de er. De spørger om, hvordan de kan bruge
 
deres religion positivt i fremtiden.

Ekkokamre med PR fra googleimamer

Men den mediekendte brobygger Özlem Cekic advarede mod at
 
digitale platforme nemt kan blive ekkokamre:

– Der er skabt mange ekkokamre, hvor man omgås dem, der
 
bekræfter ens egen opfattelse, enten det er googleimamer eller religionshadere.
 
Det var min far, der indførte begrebet googleimamer, hvor imamer frit kan
 
prædike deres skodting på nettet.

Det fik den næste paneldeltager islamolog Jesper Petersen
 
frem i stolen:

– Googleimamer er også positive. Folk går sammen om at bidrage
 
i stil med Wikipedia. Sammen skaber de et magasin om fx kvindelige imamer. Flere
 
og flere tilslutter sig, og med tiden kalder man sammen til bøn, samler penge
 
ind, lejer lokaler, og et par år senere har man en moské. Man låner
 
konvergens-viden fra bl.a. religion.dk, der i øvrigt var første sted i Danmark,
 
hvor man omtalte kvindelige imamer, sagde han.

Özlem Cekic pointerede også, at den digitaliserede
 
religionsformidling får folk til at mødes på tværs af konfessioner rent fysisk:

– Selv om der er ekkokamre, har vi aldrig talt så meget
 
sammen som vi gør i dag. Det er naturligt at mødes i synagoge, moskeer osv. Der
 
er bygget mange broer. Vi har rykket os, selv om religion ikke frames særlig
 
godt.

Religiøse ledere bør engagere sig i det digitale rum

Det blev stikord til Anders Ellebæk Madsen, kirke og
 
tro-redaktør ved Kristeligt Dagblad:

– Internettet forskyder autoriteten fra toppen til bunden af
 
det religiøse hierarki, sagde han. Og igen illustrerede jødiske Sanne Cigale en
 
pointe:

– Internettet har sat gang i en demokratiseringsproces.
 
Mange unge føler sig forbundet til mig, fordi de mener at kende mig og derfor tør
 
spørge ind. Man ville aldrig spørge rabbineren om ens tvivl. Men det tør de til
 
mig.

– Jeg er ikke religiøs som sådan. Jeg er mere kulturjøde.
 
Det kan mange genkende sig selv i. Til dem siger jeg: ”Hvad med at mødes over
 
en kop kaffe eller en shabbat-middag inde i synagogen.” Om fredagen kan
 
omkring 20 personer dukke op. Vi er sammen om et ritual, som vi ikke betragter
 
som religiøst.

Det fik Özlem Cekic til at efterlyse større digitalt
 
engagement fra rabbinere, præster og imamer:

– Det handler om tilstedeværelse, og den mangler vi fra
 
religiøse ledere. Deres manglende personlige tilstedeværelse på digitale medier
 
skaber plads til ekstreme stemmer. De ekstreme imamer fylder meget, fordi de
 
moderate ikke er der, sagde hun.

Demokratisering bryder med ortodokse tolkninger

Herefter gled samtalen over på, om hvilken religiøs
 
indflydelse, der er størst: Den, der kommer ”oppefra” religiøse ledere, eller
 
den, der langsomt gennemsyrer samfundet ”nedefra”.

– Religion fungerer ikke kun ved at autoriteter bestemmer.
 
Den er lige så meget levet og praktiseret af almindelige mennesker, sagde Jonas
 
Adelin Jørgensen og uddybede:

– Digitaliseringen bidrager til samtale og forståelse på
 
tværs af hierarkiske strukturer og giver plads til den levede religion. Den
 
proces bryder med den hierarkiske ortodokse forståelse og demokratiserer
 
religionen.

En pointe, der illustreres ved Jesper Petersens
 
islamforskning, der viser, at muslimer i Danmark består af 60 forskellige
 
nationaliteter og derfor fordeler sig i ”hypermangfoldige” retninger. Samtidig
 
demokratiseres religionen islam nedefra:

– Normalt må muslimske kvinder ikke gifte sig med
 
ikkemuslimske mænd. Men i Danmark er det i orden for over 40 procent af muslimerne.
 
Der er ingen samlet autoritet i Danmark. Her står imamerne svagt.

’Internettet har radikaliseret os alle sammen’

Den svaghed opvejes til gengæld af googleimamerne, fremholdt
 
Özlem Cekic:

– Verden er blevet mindre, og vi kan følge med i imamernes PR-arbejde.
 
Internettet har radikaliseret os alle sammen. De religiøse er blevet mere religiøse,
 
og de ikke-religiøse er blevet mere religionsforskrækkede.

Jonas Adelin Jørgensen er ikke enig i at alle er blevet
 
radikaliseret:

– Der sker ikke kun en radikalisering, men også en homogenisering.
 
Vi har fået et højere informationsniveau, fremholdt han.

Men det gør ikke danske muslimer mere autoritetstro,
 
replicerede Jesper Petersen:

– Folk søger religiøs viden ud fra den oplevelse, de selv
 
har. For eksempel hvis de vil giftes med en bestemt. Så imamshopper man. Fatwashopper.
 
Man kæmper for at få det religiøse svar, man gerne vil høre. Man plukker og
 
konstruerer sig egen religion.

Netop derfor bør religiøse ledere agere i det digitale rum,
 
mener Özlem Cekic:

– Vi mangler en portal for dialog. Aviserne skal åbne flere
 
artikler. Hvis vi melder os ud, efterlader vi rummet til de ekstreme.

Nynazister filmer og viser terror på det mørke internet

Digitaliseringen vil kun forværre debatten i fremtiden, hvis
 
der ikke kommer et moderat og nuanceret modspil, sluttede Sanne Cigale:

– Der er hjørner af internettet, hvor der rekrutteres til
 
nazistiske fora som Nordfront. Det sker blandt andet på gamer forums, hvor
 
nynazisterne lægger mærke til spillernes adfærd og sprogbrug og derefter
 
henvender sig til dem. Det mørke internet viser absurd teater med personer, der
 
filmer sig selv, mens de begår terror.

– Racisme og antisemitisme er sygdomme, som må bekæmpes, for ellers spredes de. Det er ikke længere ensomme ulve, men helt nye fællesskaber, der danner sindssyge ekkokamre, sagde hun.

Læs en oversigt over de seneste 20 år på Religion.dk.