Svend Løbner

4. apr. 201838 min

Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?

Resumé af analysens resultater og anbefalinger

Analysen af omtalen af islam og muslimer i danske nyhedsartikler på syvdanske dagblades netaviser i 2017 viser sammenfattende: 
 

 
Politikeretegner i højere grad end danske muslimer billedet i mediernes omtale af muslimer og islam. Det illustreres af, at 45 % af kilderne er lands- og lokalpolitikere, mens muslimer kun udgør 16 % af kilderne. 
 

 
Politikeresætter i stort omfang dagsordenen for mediernes omtale af danske muslimer og islam. Fokus i artiklerne er ofte et politisk anliggende og ikke danske muslimers tro, religiøse praksis eller liv iøvrigt. Muslimer bliver ofte statister i et politisk spil, og politikere diskuterer i flere tilfælde forslag, som er et direkte angreb på muslimers religionsfrihed.
 

 
Få og til dels små moskéer og organisationer får hovedparten af opmærksomheden, når muslimer kommer til orde eller bliver omtalt i medierne. Det betyder, at medierne ikke tegner et dækkende billede af de muslimske samfund i Danmark. Og det er ikke ualmindeligt, at mediernes fokus rettes mod grupper på fløjene med radikale synspunkter – med fx Dansk Folkeparti på den ene side og Hizb ut-Tahrir på den anden. En sådansammenstilling opfylder til fulde det nyheds-kriterium, der hedder ”konflikt”, men det giver befolkningen et fortegnet billede af islam og danske muslimer.
 

 
Medier er med til at tegne et forvrænget billede af danske muslimer, og hvad islam er i en dansk kontekst. En række medier skriverofte om islamiske begreber – fx sharia, islamisme, jihad – på en måde, der ikke er dækkende for begrebernes egentlige betydning, og som i bedste fald giver et mangelfuldt billede af danske muslimer og i værste fald et direkte forkert billede af islam. Mediernes rolle er særlig kritisabel, fordi der foregår en heftig politisk debat om islam i det danske samfund, hvor der fra politisk side til stadighed rettes angreb mod danske muslimer.
 

 
Journalister/medierovertager i nogle tilfælde deres kilders (ofte negative) dagsorden og sprogbrug i forhold til danske muslimer og islam. Desuden forholder de sig ikke tilstrækkeligt kritisk i forhold til den dagsorden, som ikke mindst politiske kilder sætter for medieomtalen.
 

 
ANBEFALINGER
 
Islam er en forholdsvis ny religion i Danmark. For 50 år siden var der ganske få muslimer i Danmark, mens der i dag er omkring 300.000 danske muslimer, hvilket svarer til omkring 5 % af befolkningen. 
 

 
Selvom islam er vokset til at være den næststørste religion i Danmark, er der stadig en stor uvidenhed om islam i befolkningen, hvilket også afspejles i en meget stor del af den politiske debat om islam og i en stor del af mediernes omtale af islam og muslimer. Denne tendens ses også i de artikler, der indgår i nærværende analyse. 
 

 
På den baggrund anbefaler rapporten:
 
At journalister og medier anvender klare og fyldestgørende definitioner (fx i faktabokse), når de skriver om islamiskebegreber som fx sharia, islamisme, jihad. 
 

 
At journalister og redaktioner inddrager muslimske kilder, når de skriver artikler, der vedrører danske muslimer – fx ved at bruge de pressemeddelelser, der udsendes fra muslimsk side. Det skal selvfølgelig ske med den samme kritiske tilgang, som anvendes over forandre kilder. 
 

 
At der oprettes efteruddannelseskurser, så journalister kan skaffe sig mere viden om islam og danske muslimer.


 
Medieanalysens indhold

  1. Mål med analysen

  2. Resultater af analysen

  3. Konklusioner

  4. Anbefalinger

  5. Bilag


 
1. Mål med analysen

Målet med analysen er at undersøge:

  1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?

  2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og
     
    muslimer?

  3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?


 
Analysen er foretaget af flere grunde:

  1. Islam er den næststørste
     
    religion i Danmark. Det anslås, at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark.
     
    Det svarer til en andel på omkring 5 % af befolkningen.

  2. Danske muslimer giver udtryk
     
    for, at de oplever en tiltagende islamofobi i det danske samfund. Denne
     
    opfattelse blev bekræftet af en meningsmåling, der blev foretaget af
     
    analyseinstituttet Megafon for Politiken og TV2 i februar 2017. Den viste, at
     
    81 % af de adspurgte muslimer helt eller overvejende var enige i, ”at synet på
     
    islam og muslimer er forværret over de seneste 10 år”.

  3. Rigspolitiets statistikker
     
    viser, at muslimer var ofre for hver femte hadforbrydelse i 2015 og 2016.

  4. Generelt – og ikke mindst
     
    fra politisk side – har der været megen fokus på islam og de muslimske samfund
     
    i Danmark i de seneste år.

Det er
 
derfor relevant at se på, hvilken rolle medierne spiller i forhold til de
 
ovennævnte forhold – og hvad der kan gøres for at ændre på åbenlyse skævheder.


 
Analyse af syv dagblade i fire 10-dages perioder

Vi
 
har valgt at analysere danske nyhedsartikler på syv landsdækkende dagblades
 
netaviser i fire perioder af 10 dage:
 
1.-10.
 
marts, 1.-10. juni, 1.-10. september og 1.-10. november.

De syv dagblade er: Berlingske, BT, Ekstra
 
Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.

Analyseperioderne er valgt, så de fordeler sig
 
jævnt hen over årets 12 måneder. Den fjerde periode blev dog rykket frem fra
 
december til november, for at kunne offentliggøre medieanalysen hurtigt efter
 
årsskiftet.


 
Søgeord: ”islam” og ”muslim”

Der er på dagbladenes
 
netaviser søgt efter hits på ordene ”islam” og ”muslim”. Det betyder, at der
 
også er kommet hits på beslægtede ord som islamisme, islamkritisk … og på
 
muslimer, muslimsk …

Alle
 
nyhedsartikler er analyseret, men ikke debat- og kulturstof, udlandsartikler,
 
lederartikler, analyser og kommentarer.

Analysen
 
af danske mediers omtale af islam og muslimer i 2017 er foretaget i forlængelse
 
af en tilsvarende medieanalyse i 2016.

Læs mere om analysemetoden og de definitioner, der er anvendt i medieanalysen, under bilag.


 
2. Resultater af analysen

I det følgende beskrives resultaterne af medieanalysen for 2017. Gennemgangen tager udgangspunkt i de samlede resultater for alle fire analyseperioder, men i de tilfælde, hvor en enkelt periode skiller sig ud, vil disse særlige kendetegn også blive omtalt.


 
2.a Antal artikler

Der
 
blev i de fire perioder i alt bragt 136 artikler, hvori ”islam” og/eller
 
”muslim” indgik. Det svarer til, at der i gennemsnit blev bragt 3,5 artikler af
 
den art om dagen i analyseperioderne.


 
Målt på analyseperioder

Fordelingen
 
varierer en del i forhold til de fire analyseperioder.

I marts- og juni-perioderne blev der bragt henholdsvis 25 og 24 artikler, mens der i september- og november-perioderne blev bragt næsten dobbelt så mange – nemlig henholdsvis 44 og 43 artikler.


 
Målt på medier

Antallet
 
af artikler på de syv netaviser viser store forskelle.

Berlingske
 
bragte flest artikler, nemlig 31.

Derefter
 
fulgte Kristeligt Dagblad, BT og Ekstra Bladet med henholdsvis 24, 22 og 21
 
artikler.

Færrest
 
artikler bragte Politiken (10) efterfulgt af Information og Jyllands-Posten med
 
hver 14 artikler.


 
Store variationer fra periode til periode

Der
 
er – som det fremgår af næste diagram – også stor forskel på, hvor mange
 
artikler de enkelte netaviser har bragt i de fire analyseperioder. Mest markant
 
for Kristeligt Dagblad, der kun bragte én artikel i hver af de to første
 
perioder, mens den bragte 13 i hver af de to følgende perioder.

Der
 
er også en del variation i BT’s dækning, hvor antallet af artikler svinger fra én
 
i marts-perioden til 6-8 artikler i de øvrige perioder.

Mindst
 
variation i antallet af artikler findes hos Politiken, Information og
 
Jyllands-Posten, hvor antallet af artikler varierer fra 2 til 6 i
 
analyseperioder. Det kan hænge sammen med, at det er de tre medier, der samlet
 
har bragt færrest artikler i analyseperioderne.


 
2.b Overordnet fokus i artikler

Artiklerne er
 
opdelt i 8 forskellige kategorier ud fra, hvad der er artiklens overordnede
 
fokus – eller artiklens vinkel.

I analysen
 
opereres med følgende kategorier:

  1. Muslimers tro og religiøse praksis

  2. Muslimers liv i øvrigt, herunder
     
    kulturelt

  3. Religions- og ytringsfrihed

  4. Politik

  5. Sameksistens

  6. Kriminalitet

  7. Syrienkrigere og terrorisme

  8. Andet

Under bilag findes en detaljeret beskrivelse af de otte kategorier.


 
Det generelle billede

I næsten en
 
tredjedel af artiklerne (31 %) er politik det overordnede fokus, mens
 
det i hver femte artikel (21 %) er religions- og ytringsfrihed.

Sameksistens er
 
det overordnede fokus i 14 % af artiklerne, og kategorien andet tegner
 
sig for en tilsvarende andel.

Syrienkrigere og
 
terrorisme er det overordnede fokus i 8 % af artiklerne,
 
mens kriminalitet er det i 1 % af artiklerne.

I 5 % af
 
artiklerne er muslimers tro og religiøse praksis det overordnede fokus,
 
og i 6 % af artiklerne er muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt,
 
det overordnede fokus. Det betyder, at muslimers religiøse og kulturelle liv
 
kun er det overordnede fokus i godt hver tiende artikel (11 %).


 
Muslimers tro og religiøse praksis

Kun i 7 af de 136
 
artikler (5 %) ligger det overordnede fokus på muslimers tro og religiøse
 
praksis.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler. To af dem er relateret til den muslimske
 
fastemåned, ramadanen. I begge artikler fortæller muslimer, hvad ramadanen
 
betyder for dem.

I juni blev der
 
også bragt en artikel om nogle danske muslimer, som støtter en gruppe britiske
 
imamer, der har udtalt, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk
 
begravelse.

Der blev bragt
 
tre artikler i september-perioden. To af artiklerne er interview med en
 
terror-dømt muslim, der nu tager afstand fra det liv, han tidligere levede som
 
radikaliseret muslim. Han fortæller, at han har handlet forkert, og at han nu
 
har et andet syn på islam.

Den tredje artikel
 
er et kort interview med en muslimsk integrationsrådgiver, der støtter et
 
burka-forbud i Danmark.

I december-periodenblev der bragt en enkelt artikel i denne kategori. Det var en artikel i
 
Kristeligt Dagblad om den islamiske bevægelse Milli Görüs.

Marts-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Tre aviser –
 
Berlingske, BT og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for
 
denne kategori i de fire analyseperioder.


 
Muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt

Kun 8 artikler (6
 
%) har et overordnet fokus på muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelle
 
forhold.

Seks af
 
artiklerne er bragt i marts-perioden. Det er dels artikler om en
 
meningsmåling, der viser, at en tredjedel af danske muslimer føler sig set ned
 
på, og at otte ud af ti muslimer oplever, at synet på
 
islam og muslimer er blevet forværret i løbet af de seneste 10 år; dels
 
artikler, der indeholder kommentarer fra muslimer og politikere til
 
meningsmålingen.

I juni-periodenbragte Politiken en artikel, hvor unge kvindelige muslimer fortalte om
 
familieforhold, kærester, kulturelle traditioner og andre emner, som der er i
 
fokus i den norske tv-serie ”Skam”, der har været sendt på dansk tv.

I september-periodenbragte Ekstra Bladet et interview med en ung muslimsk forfatter i anledning af
 
hans debut-udgivelse.

November-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Fire aviser – BT,
 
Information, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad – har ikke bragt nogen
 
artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.


 
Religions- og ytringsfrihed mv.

Religions- og
 
ytringsfrihed og andre menneskerettigheder er det overordnede fokus i 29
 
artikler (21 %).

I marts-periodenblev der bragt én artikel inden for kategorien. Den handlede om
 
blasfemi-bestemmelsen.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler: To om afskaffelsen af blasfemiparagraffen, og en
 
om den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere, der har fået
 
indrejseforbud til Danmark.

I september-perioden blev der bragt 15 artikler, hvilket svarer til over halvdelen af artiklerne i kategorien. Hovedparten (13) af dem relaterer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar. På det tidspunkt flygtede over 600.000 rohingya-muslimer til nabolandet Bangladesh. Analysen omfatter ikke udlandsartikler om forfølgelsen af rohingya-muslimerne, men alene danske nyhedsartikler, hvor politikere kommenterede forfølgelsen. Nogle af disse artikler handler om, at folketingsmedlemmerne Ulla Sandbæk fra Alternativet og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti ikke havde fordømt disse menneskerettigheds-krænkelser under et besøg i Myanmar. Seks netaviser – alle undtagen Politiken.dk – bragte næsten enslydende artikler fra Ritzau om folketingsmedlemmernes besøg i Myanmar. I september-perioden blev der desuden bragt to artikler om regeringens forslag om at oprette et kontor i Udenrigsministeriet, der særligt skal arbejde for at støtte kristne og religiøse minoriteter, der bliver forfulgt i Mellemøsten.

Rohingya-muslimerne
 
er også i fokus i syv af de 10 artikler i november-perioden. De handler
 
om, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et besøg i Myanmar fordømte
 
overgrebene mod rohingya-muslimerne.

Kristeligt
 
Dagblad bragte – i forbindelse med omtale af opgaverne for det nye kontor i
 
Udenrigsministeriet for religiøse minoriteter – to artikler med danske vinkler
 
på forfølgelse af kristne.

Herudover bragte Berlingske et interview med forfatteren til en bog om overgreb mod ezidi-kvinder, der blev taget til fange af ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS.) Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori.


 
Politik

Der blev bragt 42
 
artikler (31 %), hvor det overordnede fokus er dansk politik. Over halvdelen af
 
artiklerne (22) blev bragt i november-perioden.

Blandt de ni
 
artikler, der blev bragt i marts-perioden, var et interview i Berlingske
 
med finansminister Kristian Jensen (V), der bl.a. udtalte, at han ikke føler
 
sine kristne værdier truet. Han fortalte også, at han for nylig havde overværet
 
en gymnastik-opvisning, og at han i den forbindelse havde glædet sig over, at
 
der blandt deltagerne var en tørklædeklædt pige. Det medførte en skarp reaktion
 
fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, som udtalte, at Kristian
 
Jensen ”ikke har forstået noget som helst”.

I samme periode
 
foreslog DF’s forsvarsordfører, Marie Krarup, at Danmark skulle stoppe al
 
indvandring fra muslimske lande og i stedet bruge flere penge på at styrke
 
forsvaret.

Information bragte
 
en artikel om, at imamer ikke længere må være domsmænd eller nævninge.

Berlingske bragte
 
en artikel, hvor talsmanden for Grimhøjmoskeen i Aarhus, Oussama El-Saadi, tog
 
til genmæle mod udlændingeminister Inger Støjberg (V), der i slutningen af
 
februar i et interview i BT havde kaldt ham ”en fej hund”.

I juni-perioden blev der bragt syv artikler inden for denne kategori. Flere aviser bragte artikler, hvor Marie Krarup (DF) slog til lyd for, at ”dialogpræster” erstattes af ”missionspræster”, og at der afsættes penge på finansloven til at støtte kristen mission over for muslimer i Danmark. Som reaktion herpå blev der bragt artikler, hvor præster og eksperter kommenterede Marie Krarups udtalelser.

Der er også artikler,
 
hvor der er korte citater af de politiske lederes grundlovstaler, herunder en
 
udtalelse af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Han sagde – med adresse
 
til unge muslimer: ”Til jer vil jeg sige: Husk: Ingen andre end jer selv skal
 
bestemme, hvordan I skal gå klædt. Tag bare tørklædet af.”

Marie Krarup kritiserede i en artikel på BT’s netavis en video fra Dansk Kvindesamfund, som hun mener er ”en omgang kvalmende propaganda for islam”. I videoen fortæller en tørklædeklædt kvinde om, hvordan hun blev krænket på gaden en aften, hun var i byen med nogle gode venner. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtalte sig i en artikel på Jyllands-Postens netavis rosende om en gruppe britiske imamer og danske muslimer, som på det tidspunkt udtalte, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk begravelse.

I september-periodenblev der bragt fire artikler. To af dem handlede om, at tidligere statsminister
 
Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid havde kontaktet USA’s daværende præsident
 
George Bush for at få hans støtte i den krise, der fulgte, efter at
 
Jyllands-Posten havde bragt Muhammed-tegningerne i 2005.

Der blev også
 
bragt et stort interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i
 
anledning af hans 70-års fødselsdag. I interviewet kommenterede hanforskellige
 
begivenheder i sin karriere.

Den fjerde
 
handler om dansk nødhjælp til flygtninge i Myanmar.

Hovedparten af de
 
22 artikler i november-perioden handlede om, at Dansk Folkepartis
 
spidskandidat ved valget til regionsrådet i Region Hovedstaden, Henrik Thorup,
 
i en udtalelse foreslog, at det skulle forbydes læger på hospitaler at bære
 
”stort skæg”.

I
 
november-perioden er der også bragt et par artikler, der har fokus på politiske
 
forslag om at forbyde muslimske friskoler og/eller skærpe tilsynet med
 
friskoler. Denne debat har strakt sig over flere måneder, men hovedparten af
 
disse artikler er bragt uden for de fire analyseperioder.

Blandt de øvrige
 
artikler i perioden er et interview i Kristeligt Dagblad med Socialdemokratiets
 
udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der kritiserer ”den islamiske vækkelse”
 
for at presse moderate muslimer, samt en artikel i Ekstra Bladet om, at lederen
 
af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, anklages for at være racist.

Alle aviser har bragt artikler inden for denne kategori.


 
Sameksistens

I 19 artikler (14
 
%) ligger det overordnede fokus på sameksistens og integration, herunder
 
muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund.

I marts-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. En af artiklerne
 
handlede om bederum på uddannelsesinstitutioner. Den blev bragt på Berlingske,
 
som også bragte en kort citathistorie om en islamforsker, der mener, at ”når vi
 
i dag taler om muslimer, så taler vi ikke om almindelige mennesker, der
 
praktiserer deres religion”, men ”om karikaturer, som vi nægter at forstå
 
indgående”.

Kristeligt
 
Dagblad bragte en artikel om, at en kirke og en moské i Vejle samarbejder om et
 
åbent hus-arrangement, hvor man først samles til fredagsbøn i moskeen og
 
derefter til gudstjeneste i kirken.

Den fjerde
 
artikel blev bragt i Ekstra Bladet. Den handlede om en hjemløs, der havde
 
klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han var udsat for negativ
 
forskelsbehandling fra kommunens side, fordi han – modsat flygtninge – ikke fik
 
tilbudt en bolig. Sagen havde intet med islam eller muslimer at gøre, men den
 
er med i analysen, fordi ordet ”muslimer” optræder i en bisætning.

I juni-periodenblev der bragt to artikler inden for denne kategori. Den ene handlede om, at
 
medierne stort set ikke dækker ramadanen, og den anden var en gengivelse af
 
spørgsmålene fra den aktuelle indfødsretsprøve, hvor et af spørgsmålene
 
relaterede til islam.

I september-periodenblev der bragt 12 artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til, at
 
næsten to tredjedele af alle bragte artikler i denne kategori blev bragt i
 
september.

Over halvdelen af
 
disse artikler er bragt på Ekstra Bladets netavis, og de spænder meget bredt.
 
Der er artikler om, at nogle taxa-kunder måtte vente i lang tid på en taxa på
 
dagen for den muslimske Eid-fest, fordi mange muslimske taxachauffører holdt
 
fri den dag. Der er også artikler om, at supermarkedskæden Lidl har ændret
 
udseendet på emballagen for kædens græske yoghurt. På emballagen er der et
 
billede af en græsk kirke, og her har man fjernet et kors på kirkens kuppel.
 
Artiklerne handler om, at Lidl-kunder har kritiseret dette – og for nogles
 
vedkommende ledsages kritikken af negative bemærkninger i forhold til
 
islam/muslimer. Desuden er der et par artikler om, hvorvidt tv-værter må bære
 
tørklæde.

Berlingske og
 
BT’s netaviser bringer tilsammen tre artikler om, at muslimske friskoler er sat
 
under skærpet tilsyn og/eller har mistet deres statstilskud.

Kristeligt
 
Dagblads netavis har en artikel, hvor man har inviteret Özlem Cekic og Sørine
 
Gotfredsen til dialogkaffe. En anden artikel på netavisen handler om, at kristne
 
foreninger rammes af de stramninger, der blev gennemført af bl.a.
 
folkeoplysningsloven af et flertal i Folketinget som reaktion på tv-serien
 
”Moskeerne bag sløret”, der blev sendt på TV2 i marts 2016.

I november-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det var en artikel
 
på BT’s netavis om en muslimsk friskole, der er under skærpet tilsyn.

To aviser –
 
Information og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for denne
 
kategori i de fire analyseperioder.


 
Kriminalitet

Der er kun bragt én
 
artikel, hvor det overordnede fokus ligger på kriminalitet.

Det var en artikel i Jyllands-Posten i marts, hvor avisen bragte et interview med forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen om ungdomsoprør, bz’ere og radikalisering. Ifølge artiklen mener Peter Øvig Knudsen, ”at fortidens ungdomsoprør … havde nogle af de samme fællestræk, som man ser ved radikale unge muslimer i dag”.


 
Syrienkrigere og terrorisme

I 11 artikler (8
 
%) ligger det overordnede fokus på Syrienkrigere og terrorisme.

I marts-periodenblev der bragt tre artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres
 
der fra et retsmøde i Østre Landsret, hvor en ung mand var tiltalt for at lade
 
sig hverve til ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller
 
IS).

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede
 
om, hvad der kendetegner de mennesker, som står bag terrorhandlinger. Den
 
fjerde handlede om en dansk komikers bemærkninger i forbindelse med et
 
terrorangreb i London.

Der er i september-periodenikke bragt artikler, hvor det overordnede fokus ligger på Syrienkrigere og
 
terrorisme.

I november-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres
 
der fra et retsmøde i Retten på Frederiksberg, hvor et tidligere bandemedlem var
 
tiltalt for at have tilsluttet sig og kæmpet for ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien,
 
også kaldet ISIL eller IS).

Tre aviser – Information, Kristeligt Dagblad og Politiken – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.


 
Andet

I 19 artikler (14
 
%) falder det overordnede fokus ikke ind under ovennævnte kategorier. Det er
 
meget forskellige artikler, vi finder i kategorien ”Andet”. Flere af disse
 
artikler handler som sådan ikke om islam eller muslimer, men er med i analysen,
 
fordi et eller begge søgeord optræder i artiklen – men altså i nogle tilfælde i
 
en meget perifer sammenhæng.

I marts-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det er en artikel, som
 
handler om den kritik, der var på daværende tidspunkt af ældreminister Thyra
 
Frank (LA), og hvor ”muslimer” bliver nævnt i en bisætning, uden at artiklen
 
som sådan handler om islam eller muslimer.

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede om
 
en fejring af Reformationen i Haderslev Domkirke, hvor det blev oplyst, at der
 
var muslimer blandt de indbudte gæster. Den fjerde artikel var et interview med
 
en person, der udtalte, at vedkommende var mere skræmt af sekularisme end af
 
islam.

I september-periodenblev der bragt ni artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til næsten
 
to tredjedele af alle artikler i kategorien. Det er meget forskellige artikler.
 
Der er fx en artikel om, at Danmarks Radio ønsker at reducere det kirkelige
 
stof, og en artikel om en nabostrid i Gentofte, hvor ordet ”muslimer” optræder
 
en enkelt gang, men hvor der ellers ikke skrives om islam/muslimer.

Kategorien
 
indeholder flere artikler, der relaterer til kirkelige forhold. Fx et interview
 
med en afgående biskop, en artikel om en klovnegudstjeneste og en artikel om,
 
at man i en københavnsk kirke kan komme ind direkte fra gaden og blive døbt.
 
Der er også en artikel, hvor ”Geggo” fra tv-serien ”Familien fra Bryggen”
 
fortæller, at hun og kæresten ikke skal have et kirkebryllup. Hun siger i den forbindelse,
 
at det ikke handler om, at hendes kæreste ikke er muslim.

I november-periodenblev der bragt fem artikler inden for denne kategori. Tre af artiklerne handler
 
om, at en fynsk festival i 2018 får besøg af forfatteren Salman Rushdie, der
 
bl.a. er kendt for at have skrevet bogen ”De sataniske vers”.

En fjerde artikel,
 
bragt i Kristeligt Dagblad, handler om, at Kirken for Det Flyvende
 
Spaghettimonster søger anerkendelse som trossamfund. Samme avis bringer også et
 
interview med kirke-historikeren Martin Schwartz Lausten, hvor han blandt andet
 
kommer ind på, hvordan vi i det danske samfund forholder os til islam.

Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori.


 
2.c Kilder i artikler

Ved
 
kilder forstås personer, som direkte eller indirekte (ved citat) udtaler sig i
 
artiklen. Kilderne er registreret som personer, og samtidig er kilderne inddelt
 
i grupper.

Disse
 
grupper er:

  1. Muslimske kilder,
     
    både religiøse og sekulære

  2. Religiøse kilder
     
    fra andre trossamfund

  3. Landspolitikere

  4. Lokalpolitikere
     
    (kommunalbestyrelser og regionsråd)

  5. Eksperter og
     
    forskere

  6. Kilder fra
     
    skoler, offentlige forvaltninger mv.

  7. Kilder fra medier

  8. Kilder fra
     
    foreninger og organisationer

  9. Kilder fra
     
    sociale foreninger mv.

  10. Forfattere,
     
    debattører m.fl.

  11. Kilder fra
     
    erhvervslivet

  12. Øvrige kilder

Nogle
 
kilder kan placeres i flere grupper – fx en muslimsk ekspert. Her er det den
 
konkrete situation, der er afgørende for placeringen. Hvis vedkommende udtaler
 
sig som ekspert, placeres han/hun i gruppen ”Eksperter”; hvis vedkommende
 
udtaler sig som menig muslim, placeres han/hun i gruppen ”Muslimske kilder”.


 
Kilder opdelt på grupper

Politikere
 
tegner sig for 45 % af kildeudsagnene i artiklerne. Landspolitikere udgør 38 % af kilderne, og
 
lokalpolitikere udgør 7 % af kilderne. Hovedparten af de landspolitiske kilder
 
kommer fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Muslimske
 
kilder er med 16 % den næststørste gruppe, og kilder fra andre trossamfund
 
udgør 7 %. Kilder fra trossamfundene udgør således tilsammen 23 % af kilderne.

Eksperter
 
og forskere udgør 9 % af kilderne.

Blandt
 
”øvrige kilder” findes en del kildeudsagn fra Facebook og andre sociale medier.


 
Politiske kilder domineres af Venstre og Dansk Folkeparti

To
 
partier – Venstre og Dansk Folkeparti – tegner sig for over halvdelen (55 %) af
 
de 116 kildeudsagn, der er fremsat af
 
landspolitikere i de 136 artikler.

Dernæst
 
følger Alternativet (13 %), Socialdemokratiet (9 %), Det Konservative
 
Folkeparti (8 %) og Enhedslisten (6 %).

De
 
øvrige partier tegner sig hver især for højst 3 % af de landspolitiske
 
kildeudsagn.


 
Kilder opdelt på personer

Politikere
 
dominerer også listen over de ni mest citerede kilder. Listen omfatter kun ni personer, da der på ”10.
 
pladsen” er en lang række personer, der hver har været kilde i tre artikler.

Listen
 
toppes af Henrik Thorup, der var Dansk Folkepartis spidskandidat ved regionsrådsvalget
 
i Region Hovedstaden i november 2017. Alle syv netaviser bragte mindst en
 
artikel om Henrik Thorups forslag om at forbyde læger at bære ”store skæg”.

Der
 
er i alt syv folketingsmedlemmer blandt de ni mest citerede kilder. Det er Ulla
 
Sandbæk (ALT), Peter Skaarup (DF), Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V),
 
Claus Kvist Hansen (DF), Marie Krarup (DF) og Naser Khader (KF).

Religionssociolog
 
Brian Arly Jacobsen er den eneste ikke-politiker blandt de mest citerede
 
kilder.

Ulla
 
Sandbæk, Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V) og Claus Kvist Hansen optræder
 
primært som kilder i de artikler, der handler om forfølgelsen af
 
rohingya-muslimer i Myanmar.

Peter
 
Skaarup optræder som kilde i flere af de artikler, der blev skrevet om Henrik
 
Thorups udtalelser om at forbyde læger at bære store skæg, men også i andre
 
artikler.

Marie
 
Krarup og Naser Khader er primært kilder i enkeltstående artikler.


 
2.d Omtalte personer, organisationer mv.

Analysen
 
omfatter også en optælling af, hvilke personer og grupper, foreninger,
 
organisationer mv. der omtales i artiklerne. Der er her anvendt den samme
 
opdeling, som er anvendt ved optællingen af kilder.

Personer,
 
der optræder som kilder i en artikel, bliver i kraft af deres kildeudsagn også
 
omtalt i artiklen. Analysemetoden er dog udarbejdet sådan, at personer, der
 
optræder som kilder, ikke tælles med som ”omtalte personer” i samme artikel. En
 
person kan ikke både være kilde og omtalt, da det vil sløre billedet af, hvem
 
der reelt bliver omtalt af kilden.


 
Omtalte personer og organisationer – opdelt på grupper

Landspolitikere
 
udgør – som den største gruppe – 29 % af de omtalte personer og organisationer mv., og lokalpolitikere udgør 1 %. Det vil sige, at
 
politikere tilsammen tegner sig for 30 % af de omtalte personer og
 
organisationer.

Muslimer
 
er med 22 % den næstmest omtalte gruppe.

Dernæst
 
følger offentlige institutioner og forvaltninger, som udgør 14 % af de omtalte
 
personer og organisationer, og andre trossamfund udgør 12 %.


 
Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet bliver oftest omtalt

Der
 
er i alt 80 omtaler af landspolitikere og landspolitiske partier.

Dansk
 
Folkeparti tegner sig for 41 % af disse omtaler, mens Venstre bliver omtalt i
 
19 % af disse artikler og Socialdemokratiet i 18 %. De tre partier er således
 
til sammen genstand for 78 % af omtalen af landspolitiske partier i de fire
 
analyseperioder.


 
Omtalte personer og organisationer – opdelt på personer

Folketingets
 
formand og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, er den mest
 
omtalte person i de fire analyseperioder. Listen omfatter kun otte navne, da der på ”9. pladsen” er en lang
 
række personer og organisationer mv., der er omtalt i hver tre artikler.

Blandt
 
de otte mest omtalte personer/organisationer er der ud over Pia Kjærsgaard
 
yderligere et folketingsmedlem, nemlig Claus Kvist Hansen (DF).

Halvdelen
 
af de mest omtalte personer/organisationer er muslimske foreninger og
 
institutioner. De fire er: Det islamiske parti Hizb ut-Tahrir, Det Islamiske
 
Trossamfund og de muslimske friskoler Al-Salam Skolen i Odense og Nord-Vest
 
Privatskole i København.

Herudover
 
omfatter listen menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og
 
missionsselskabet Danmission.


 
2.e Berørte emner og temaer i artikler

Analysen
 
omfatter også en registrering af, hvilke emner og temaer der særligt berøres de
 
artiklerne. Der kan også være tale om udsagn, der går igen i flere artikler. De
 
tre oftest berørte emner er:

1.
 
Tørklæder. Det berøres hver i 30 af
 
de 136 artikler, hvilket svarer til mere end hver femte artikel (22 %).

2.
 
Forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar. Det berøres i 21 artikler (15 %).

3.
 
Forslaget om at forbyde læger på hospitaler at bære ”store skæg”, der blev fremsat af Henrik Thorup, der var Dansk
 
Folkepartis spidskandidat ved efterårets valg til regionsrådet i Region
 
Hovedstaden. Det blev omtalt i 17 artikler (13 %).

Herefter
 
følger emnerne:

  1. Terror og
     
    terrorisme (12 %)

  2. Fordømmelse af
     
    forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar (12 %)

  3. Islamisme / islamister
     
    (10 %)

  4. Religionsfrihed (7
     
    %)

  5. Kritik af danske
     
    politikere, der under besøg i Myanmar undlod at kritisere forfølgelsen af
     
    rohingya-muslimer (7 %)

  6. Islamdebat (7 %)

  7. Ekstremisme /
     
    ekstremister (6 %)

  8. Syrienkrigere (6
     
    %)

  9. Flygtninge (5 %)

  10. Forbud mod at
     
    dommere bærer religiøse symboler, herunder tørklæde (5 %)

  11. Muhammed-tegninger
     
    (5 %)

  12. ”Medier tegner et
     
    forkert billede af islam/muslimer” (5 %)

  13. Danskhed / danske
     
    værdier (5 %)

  14. Indvandrere (5 %).


 
2.f Grundholdning i artikler i forhold til islam/muslimer

Ved
 
analysen er de enkelte artikler blevet vurderet i forhold, hvilken holdning der
 
i artiklen gennemgående kommer til udtryk i forhold til muslimer og islam.

I hovedparten af artiklerne (85 %) udtrykkes der ingen eller en neutral grundholdning i forhold til muslimer og deres religion.

I
 
9 % af artiklerne udtrykkes en positiv grundholdning. Det sker dels i artikler,
 
hvor det overordnede fokus er muslimers tro og praksis; dels sker det i et par
 
artikler fra kategorien ”andet”, hvor kilder udtaler sig positivt om islam (og
 
andre religioner).
 
I 6 % af artiklerne udtrykkes en negativ holdning. Det sker oftest ved,
 
at kilder udtaler sig negativt om muslimer som gruppe og/eller om islam.


 
2.g Tolkning af islam i artikler

Ved
 
analysen er de enkelte artikler også blevet vurderet i forhold, hvilken
 
tolkning af islam der er den dominerende i artiklen.

I
 
langt hovedparten af artiklerne (94 %) kommer der ingen eller ingen særlig
 
tolkning af islam til udtryk.

I
 
4 % af artiklerne refereres der til en meget konservativ tolkning af islam. Det
 
sker blandt andet i artikler om muslimske friskoler, som er sat under skærpet
 
tilsyn, hvor der refereres til tolkninger af islam om, at kvinder ikke må
 
arbejde på arbejdspladser, hvor der er mænd, og at muslimer ikke må sælge
 
alkohol eller svinekød.

I
 
1 % af artiklerne er der fokus på en nytolkning af islam, hvor islam tolkes ind
 
i en dansk kontekst. Det sker fx i et par interviews med en muslim, der nu
 
tager afstand fra den måde, han tidligere levede på som radikaliseret muslim.


 
3 Konklusioner

På baggrund af de resultater, der er gjort rede for i kapitel 3, kan der drages flere sammenfattende konklusioner af analysen af artiklerne, der blev bragt i de fire analyseperioder i marts, juni, september og november 2017.


 
Medierne skriver meget om muslimer,
 
men taler kun lidt med muslimer

Medieanalysen
 
viser, at kun godt hver tiende artikel (11 %), hvori søgeordene ”islam”
 
og/eller ”muslim” indgår, handler om muslimers tro, religiøse praksis, kultur
 
eller liv i øvrigt. Den viser også, at muslimer kun udgør 16 % af kilderne i
 
artiklerne.

Det
 
vil helt overordnet sige, at selv om medierne generelt skriver meget ommuslimer og islam, bruger de kun i begrænset muslimer som kilder.

To
 
aviser – BT og Jyllands-Posten – har ikke bragt en eneste artikel i de fire
 
analyseperioder om muslimers tro og praksis eller liv i øvrigt, herunder
 
kulturelt.


 
Politikerne sætter dagsordenen for omtalen af muslimer

Politikere
 
(lands- og lokalpolitikere) udgør til sammen 45 % af kilderne i artiklerne.
 
Samtidig er politik det overordnede fokus i næsten hver tredje artikel (31 %).
 
Det betyder, at det i meget høj grad er politikere, der sætter dagsordenen for
 
mediernes omtale af danske muslimer og islam.

Det
 
understreges af, at nogle af de mest berørte emner og temaer i artiklerne er
 
tørklæder, terror og islamisme. Det er alle tre emner, som i den politiske
 
debat bruges til at sætte negative etiketter på danske muslimer. Ud over et
 
politisk fokus er der i nogle af disse artikler også fokus på religionsfrihed
 
og menneskerettigheder – dog ofte med et negativt fortegn, idet flere artikler
 
handler om forslag, som – hvis de gennemføres – vil indebære en indskrænkning
 
af religionsfriheden.


 
Fokus på forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar i mange artikler

En
 
anden dagsorden-sætter er forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar, og som
 
særligt i begyndelsen af efteråret 2017, hvor over 600.000 rohingya-muslimer
 
flygtede til nabolandet Bangladesh, fik megen omtale i danske medier. Disse
 
omfattende forfølgelser blev også kommenteret – og i flere tilfælde fordømt –
 
af danske politikere.


 
Få muslimske grupper dominerer mediebilledet

Medieanalysen
 
for 2017 viser – ligesom en næsten tilsvarende analyse i 2016 – at nogle få og
 
til dels små muslimske foreninger, moskeer og institutioner får en meget stor
 
del af den omtale, der er af muslimer i danske medier.

De
 
mest omtalte muslimske personer/organisationer er: Det islamiske parti Hizb ut-Tahrir (8), Det
 
Islamiske Trossamfund (4) og de muslimske friskoler Al-Salam Skolen i Odense
 
(4) og Nord-Vest Privatskole (4) i København. De står for i alt 20 af de 59
 
omtaler, der er af muslimer og muslimske organisationer i de 136 artikler.

Hizb ut-Tahrir, der betegner sig selv som et politisk parti, opgiver ikke selv noget medlemstal, men flere kilder anslår, at foreningen/partiet har omkring 150 medlemmer. [1] Hizb ut-Tahrir samler dog væsentligt flere deltagere til nogle af deres arrangementer. Til trods for det repræsenterer Hizb ut-Tahrir dog en begrænset andel af de omkring 300.000 danske muslimer. Det Islamiske Trossamfund har i gennemsnit besøg af 2.500 muslimer om ugen ifølge oplysninger fra 2015, og trossamfundet repræsenterer dermed en større andel af det muslimske samfund i Danmark, om end andelen ligger på under én procent.

Blandt
 
de øvrige omtalte muslimer er imam Sayed Mohammad Khademi fra den shiamuslimske
 
Imam Ali Moské på Nørrebro i København. Han omtales to gange, mens brobygger og
 
tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic ligesom bl.a. Forum for Kritiske
 
Muslimer bliver omtalt en enkelt gang.

Kendte
 
muslimer som imam og religionssociolog Sherin Khankan, lektor Saliha Marie
 
Fetteh, hospitalsimam Naveed Baig, jurist og community organiser Natasha
 
al-Hariri, forfatter og debattør Geeti Amiri, imam Fatih Alev og fængselsimam Waseem
 
Hussein bliver ikke omtalt i nogen af de 136 artikler. Ligeledes er der ingen
 
omtale af de to største muslimske paraplyorganisationer: Dansk Muslimsk Union
 
og Muslimernes Fællesråd.

En
 
del (12,5 %) af de i alt 48 muslimske kildeudsagn omfatter muslimske
 
Syrienkrigere, der bliver citeret i artikler om aktuelle retssager, hvor de
 
pågældende er anklaget for at have tilsluttet sig ISIS (Islamisk Stat i Irak og
 
Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

Brobygger
 
og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic og Det Islamiske Trossamfund tegner
 
sig hver for to af de muslimske kildeudsagn, mens muslimske personligheder som
 
imam og religionssociolog Sherin Khankan, integrationsrådgiver Uzma Ahmed og imam
 
Fatih Alev hver er citeret en gang.

Andre
 
kendte muslimer som fx Saliha Marie Fetteh, Naveed Baig, Natasha al-Hariri,
 
Geeti Amiri, Waseem Hussein, Sayed Mohammad Khademi samt de muslimske
 
paraplyorganisationer Dansk Muslimsk Union og Muslimernes Fællesråd er ikke
 
citeret i nogen af de 136 artikler.


 
Uklar brug af islamiske begreber

Blandt
 
de oftest berørte emner i artiklerne er begrebet ”islamisme” og
 
udtrykket ”islamist”. Ordet ”Islamist” bruges nogle gange som betegnelse
 
for en person, der er tilhænger af islamisme, mens det andre gange bruges om
 
grupper af muslimer, der kritiseres for at have islamiske holdninger – som når
 
Christian Langballe (DF) i en Ritzau-artikel den 2. juni i forbindelse med blasfemi-paragraffens
 
afskaffelse citeres for at sige, at ”… anklager for blasfemi tager mange steder
 
til, fordi krænkede islamister synes, at man træder alle over tæerne ved at
 
kritisere islam”. [2]

Ordene
 
islamisme og islamist bruges i alt i 14 af de 136 artikler, hvilket svarer til
 
hver tiende artikel, der indgår i medieanalysen. Ingen steder defineres
 
begrebet islamisme. Ligeledes fremgår det sjældent, at der blandt islamister
 
også er grupper, som kæmper med fredelige, ikkevoldelige midler. Det er således
 
ikke alle islamister, der går ind for at bruge vold i kamp.

Et eksempel på en sådan uklar brug af begrebet ”islamist” findes i et interview i Jyllands-Posten med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor journalisten spørger til, hvorvidt terrorisme, begået af muslimer, har noget med religion at gøre. Hertil svarer Claus Hjort Frederiksen: ”For islamister har det noget med religion at gøre. De har en sindssyg forvanskning af religionen og gør det i Allahs navn. Derfor er du nødt til at tackle det spørgsmål. Befolkningen stiger af, hvis man benægter, at der er noget med religionen. De hører jo, at der blev råbt ”allahu akbar”, da kniven blev stukket. Så er det svært for os andre at sige: ”Nej, det har du misforstået, det har intet med religion at gøre.” Vi skal se på realiteterne og finde balancen, så det ikke rammer almindelige muslimer,” siger han og går så videre i den delikate diskussion om muslimer og islamister. [3] Her sættes en ”islamist” op som en direkte modsætning til at være ”muslim”, selv om islamister også er muslimer.

I
 
flere artikler anvendes udtrykket ”islamistisk”. Det sker ligeledes uden
 
en nærmere definition af udtrykket, og det er uklart, hvad der er forskellen på”islamisk” og ”islamistisk”.

Flere
 
muslimer, der tilfældigt er blevet stillet ovennævnte spørgsmål af rapportens
 
forfatter, har ikke kunnet svare særlig præcist eller uddybende på, hvad
 
forskellen er. Nogle har virket meget forundrede over spørgsmålet, og enkelte
 
har sagt, at ”islamistisk” ikke er et udtryk, de kender fra islam.

Her
 
er der også brug for en klargøring af, hvad begreberne dækker, og for at
 
definere dem, når de bruges i artikler.

”Sharia” er et andet islamisk begreb, der i mange artikler
 
bruges uden at blive defineret nærmere. Det bruges ofte i flæng, fx også i
 
udtryk som sharialovgivning, shariaråd mv. Desuden bruges udtrykket ofte
 
på en måde, som ikke er dækkende for begrebets egentlige og brede betydning i
 
islamisk sammenhæng. Herved bidrager de pågældende medier til at tegne et
 
forkert billede af danske muslimer og af, hvad islam er i en dansk kontekst.
 
Dette er særlig kritisabelt i en tid, hvor der foregår en heftig politisk debat
 
om islam i det danske samfund, og hvor der fra politisk side rettes flere
 
angreb mod danske muslimer.

Aminah
 
Tønnsen, der har skrevet flere bøger om islam, beskriver sharia som ”en
 
vejledning i, hvordan man skal leve sit liv for at nærme sig Gud”. ”Sharia
 
betyder vejen til kilden, dvs. vejen til Gud, der er alle tings ophav og
 
endelige mål. (…) Koranens sharia er for bevidst troende en samling etiske
 
principper og normer for den rette levevis, hvis fortolkning ændrer sig i takt
 
med tidernes skiften. Det er dog ikke så underligt, at ikkemuslimer har fået
 
shariaen galt i halsen, for muslimske politiske og gejstlige ledere har i
 
tidens løb misbrugt shariaen som juridisk kildemateriale til at retfærdiggøre
 
en bestemt opfattelse af islam. (…) Men uanset om man som muslim ser shariaen
 
på den ene eller anden måde, så giver det ingen mening at blive opfordret til
 
at tage afstand fra sharia (underforstået: for at være en god, dansk borger),
 
idet det ville være ensbetydende med, at man skulle frasige sig sin tro, dens
 
etiske og moralske principper og den dertil knyttede praksis.” [4]

Her
 
er et par eksempler på, hvordan ”sharia” bruges i artikler i medieanalysen:

”Udover at det selvfølgelig er urimeligt, at imamer godt kan
 
blive nævninge eller domsmænd, når præster ikke kan, så er der jo en risiko
 
for, at bestemte retsopfattelser kan vinde indpas i det danske retssystem. Og
 
det er for eksempel sharia-lovgivning. Det er meget problematisk, at man ikke
 
har tænkt over dette noget før,” udtaler Dansk Folkepartis udlændingeordfører,
 
Martin Henriksen, i en artikel på Information.dk den 9. marts 2017, hvor han
 
kommenterer et forslag om at ændre retsplejeloven, således at imamer, præster
 
og andre gejstlige ikke længere kan være lægdommere eller nævninge. [5]

”Moseloven er lige så bestialsk som sharia,” siger
 
folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) i et interview i Kristeligt Dagblad den 4.
 
november 2017. [6]

”Sharia”
 
bruges i ovennævnte citater ikke i begrebets fulde betydning, som heller ikke
 
udfoldes for læserne.

Ordet
 
”sharia” er brugt i seks af de artikler, der indgår i de fire analyseperioder.

Ligeledes bliver begrebet ”jihad” ofte brugt, uden at det defineres nærmere. Begrebet bliver ofte oversat til ”hellig krig” – et begreb, der ifølge Aminah Tønnsen ikke findes i Koranen. [7]

Når der skrives om ”jihad” bliver der sædvanligvis heller ikke skelnet mellem de forskellige former for jihad: Selvets jihad, handlingens jihad og forsvarets jihad. [8] ”Selvets jihad” kan beskrives som ”en inderlig og ihærdig anstrengelse for at overvinde egne svagheder og begær såsom egoisme og overfladiskhed, misundelse og vrede, grådighed, ondskab og løgn”[9], mens ”handlingens jihad” kan beskrives som ”en forpligtelse til at tage ansvar for, at det omkringliggende samfund udvikler sig til et retfærdigt samfund”. [10] ”Forsvarets jihad”, som også bliver kaldt ”sværdets jihad” eller ”den mindre jihad” kan beskrives som ”en opfordring til at forsvare sig mod en ydre fjende, imod undertrykkelse og forfølgelse og at forsvare retten til at dyrke Gud med pen eller ord, med viden og tænkning”, [11] og den tillader under særlige omstændigheder at bruge vold i forsvarsøjemed.

”Jihad”
 
er omtalt i fire artikler i nærværende medieanalyse.


 
Begreber bruges ikke entydigt af muslimer

Det
 
kan om brugen af ”sharia”, ”jihad” og andre islamiske begreber siges, at de
 
også fra muslimsk side bruges i forskellige betydninger – afhængig af om
 
afsenderen er en militant islamist eller en muslim, der nytolker Koranen og
 
islam ind i samfundets aktuelle kontekst, eller står et helt tredje sted.

Det
 
gør det ikke nemmere for journalister at finde en nuanceret betydning i omtalen
 
af centrale islamiske begreber. Men det fritager på den anden sige hverken
 
journalister eller medier for at søge at være upartiske i skildringen af begivenheder
 
og debatter – også når det drejer sig om mødet mellem religiøse muslimer og
 
sekulære politikere og indbyrdes mellem muslimske grupper.


 
Medier og journalister overtager kilders dagsorden

I juni 2017 blev blasfemibestemmelsen i den danske straffelov
 
(§ 140) afskaffet. Det skete, da alle partier undtagen Socialdemokratiet stemte
 
for et lovforslag fra Enhedslisten.

BT og Informations netaviser bragte den 2. juni 2017 en Ritzau-artikel med overskriften: ”Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres”. I artiklen citeres Enhedslistens ordfører, Bruno Jerup, blandt andet for at sige: ”Vi går ind for trosfrihed, men blasfemibestemmelsen kriminaliserer kritik af trosretninger og guder.” [12] Der ses en tydelig sammenhæng mellem dette citat og artiklens overskrift, uden at journalisten tilsyneladende overvejer, om det er sandt.

Den
 
blasfemiparagraf, der nu er afskaffet, hindrede ikke kritik af religioner. Der
 
er bragt utallige kritiske ytringer i danske medier om religioner i de mange
 
år, bestemmelsen har været gældende. Således konkluderede Straffelovrådet i en
 
betænkning den 26. februar 2015, at blasfemibestemmelsen ikke er til hinder for
 
at udtrykke skarp kritik af religion og religiøse dogmer. Samtidig siger rådet,
 
at det – hvis man vælger at afskaffe forbuddet – til gengæld vil betyde, at der
 
vil kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller
 
Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor. [13]

Fra 1930 og frem til sommeren 2017 er der fire gange blevet
 
rejst tiltale for overtrædelse af blasfemiparagraffen – nemlig i 1938, 1946,
 
1971 og i 2017. Sagen fra 2017, hvor en mand var tiltalt for at offentliggøre
 
en video på Facebook, hvor han afbrænder et eksemplar af Koranen, blev
 
frafaldet, fordi blasfemi-bestemmelsen blev ophævet, inden sagen kom for
 
retten. Blasfemiparagraffen er således kun brugt i nogle ganske få sager.
 
Heller ikke Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger i
 
2005 førte til, at der blev rejst tiltale efter paragraffen.

Så overskriften på Ritzau-artiklen i BT og Information er en
 
markant stramning i forhold til, hvad der har været praksis – og et eksempel
 
på, at journalister og medier overtager kilders sprogbrug og dagsorden.


 
4 Anbefalinger

I forlængelse af konklusionerne i forrige kapitel
 
vil vi slutte rapporten med en række anbefalinger til:

  1. Journalister og
     
    medieverdenen som helhed

  2. Danske muslimer

  3. Læsere i øvrigt


 
4.a Anbefalinger til journalister og medieverdenen som helhed

Brug for klare definitioner og faktabokse

Islam
 
er en forholdsvis ny religion i Danmark. For 50 år siden var der ganske få
 
muslimer i Danmark, mens der i dag er omkring 300.000 danske muslimer, hvilket
 
svarer til omkring 5 % af befolkningen. Selv om islam er vokset til at være den
 
næststørste religion i Danmark, er der stadig en stor uvidenhed om islam i
 
befolkningen, hvilket også afspejles i en meget stor del af den politiske debat
 
om islam og i en stor del af mediernes omtale af islam og muslimer. Denne
 
tendens ses også i de artikler, der indgår i nærværende analyse. På den
 
baggrund anbefaler vi:

  1. At journalister
     
    og medier anvender klare og fyldestgørende definitioner (fx i faktabokse), når
     
    de skriver om islamiske begreber som sharia, islamisme, jihad mv. Disse
     
    begreber bruges ofte i flæng og på en måde, som ikke er dækkende for
     
    begrebernes egentlige betydning i en muslimsk sammenhæng. Herved bidrager de
     
    pågældende medier til at tegne et forkert billede af danske muslimer, og hvad
     
    islam er i en dansk kontekst. Dette er særlig kritisabelt i en tid, hvor der
     
    foregår en heftig politisk debat om islam, og hvor der fra politisk side rettes
     
    flere angreb mod danske muslimer.

  2. At journalister
     
    inddrager muslimske kilder, når de skriver artikler, der vedrører danske
     
    muslimer – fx ved at bruge de pressemeddelelser, der udsendes fra muslimsk
     
    side. Det skal selvfølgelig ske med den samme kritiske tilgang, som anvendes
     
    over for andre kilder. Ingen skal have særbehandling, men alle relevante parter
     
    skal høres.


 
Gør plads til servicemeddelelser

Et par artikler
 
handler om, at det var svært at få en taxa den dag, hvor muslimerne fejrede
 
Eid, fordi mange muslimske taxachauffører holdt fri for at fejre en af deres
 
store helligdage. Det er forståeligt, at det kan medføre irritation, når man
 
uden varsel skal vente en halv time eller mere på en taxa på en station, hvor
 
taxaerne plejer at holde i kø. Derfor vil det være oplagt, at medierne fx dagen
 
før Eid-fejringen bringer en servicemeddelelse om, at ”muslimer i morgen fejrer
 
Eid, og at der derfor kan være længere ventetid, når man skal med taxa”.
 
Medierne bringer i forvejen servicemeddelelser, fx om overgangen fra vintertid
 
til sommertid.


 
Lav flere efteruddannelseskurser for journalister

For
 
at rette op på den begrænsede og til tider fordomsfulde viden, der er om islam
 
blandt journalister og i medieverdenen, anbefales det, at der arrangeres
 
journalistiske efteruddannelses-kurser mv. – fx i samarbejde med herboende
 
muslimske ledere – hvor journalister kan erhverve sig mere konkret viden om
 
islam og danske muslimer.


 
4.b Anbefalinger til danske muslimer

Bland jer i debatten

Medieanalysen
 
viser, at danske muslimer kun i begrænset omfang selv er med til at tegne det
 
billede, som danske medier giver af islam og de muslimske samfund i Danmark. I
 
den situation kan det være fristende at henfalde i en passiv offerrolle.

Det vil dog være
 
langt mere konstruktivt at reagere aktivt, så mediebilledet bliver mere
 
nuanceret:

  1. Reagér, når der bringes misinformation
     
    om muslimer og islam – fx med indlæg i de kommentarspor, der ofte er ved
     
    artikler på nettet. Eller skriv til redaktionen og bed om at få rettet
     
    oplysninger, der er faktuelt forkerte.

  2. Skriv læserbreve eller bland jer på
     
    anden vis, hvis der bringes synspunkter og holdninger, I er uenige i.


 
4.c Anbefalinger til læsere i øvrigt

Forhold jer kritisk til medierne

Hvad
 
enten man læser avis, ser tv, hører radio eller surfer rundt på netaviser og
 
sociale medier, bør man forholde sig kritisk til det, man ser og læser. Her er
 
nogle punkter, der kan styrke den mediekritiske bevidsthed:

  1. Hvem er kilderne?
     
    Er der en alsidig fordeling af kilder?

  2. Har kilderne en
     
    bestemt dagsorden, de vil fremme?

  3. Kan der være
     
    skjulte dagsordener bag det, der bliver sagt?

  4. Hvad er fakta –
     
    og hvad er gætterier?

  5. Bliver der brugt
     
    førstehåndskilder? Som udgangspunkt vil det være oplagt at spørge en muslim,
     
    hvis man vil vide noget om islam. Tilsvarende spørger man jøder, hinduer og
     
    kristne, hvis man vil vide noget om deres religion. Og man bør ikke kun spørge
     
    én, men flere kilder, da der inden for alle religioner findes vidt forskellige
     
    tolkninger af religionen, lige fra liberale til meget konservative tolkninger.

  6. Forhold dig især
     
    kritisk over for nyheder på Facebook og andre sociale medier. Erfaringerne fra
     
    det amerikanske præsidentvalg i 2016 og andre begivenheder er, at der bliver
     
    delt megen misinformation og falske nyheder via disse medier. Der findes også
     
    hjemmesider, der bringer misinformation om bl.a. muslimer og islam, men også om
     
    andre grupper og emner.


 
5 Bilag

Bilagsdelen omfatter følgende dokumenter:
 
5.a Beskrivelse af analysemetoden
 
5.b Definitioner

5.a Beskrivelse af analysemetoden

Målet med analysen er at undersøge:
 
1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?
 
2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og muslimer?
 
3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?
 

 
Analysen omfatter syv landsdækkende danske dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.
 
• Der er søgt i fire perioder i 2017: 1.-10.marts, 1.-10. juni, 1.-10. september og 1.-10. november. Oprindeligt var det planen at placereden fjerde analyseperiode i december, men den blev rykket en måned frem ud fra et ønske om at kunne færdiggøre medieanalysen så tæt på årsskiftet som muligt.
 
• Der er analyseret på danske nyhedsartikler.
 
• Der er ikke analyseret på debatindlæg, analyser og kommentarer, lederartikler, kronikker, nyhedsartikler fra udlandet eller på artikler om kultur og sport.
 
• Forbehold: Der tages forbehold for søgefunktionernes effektivitet på netaviserne og adgangen til de elektroniske arkiver. Under analysearbejdet er der dukket links op til enkelte artikler, som ikke kom frem ved søgningen på de pågældende netavisers søgefunktion. Det drejer sig dog kun om få artikler, og derfor vurderes det, at eventuelle yderligere mangler ikke vil ændre detsamlede billede i væsentligt omfang.
 

 
• Om søgeord
 
Grundlaget for analysen er danske nyhedsartikler – altså artikler med en dansk vinkel på emnet – som indeholder mindst et af søgeordene ”islam” og ”muslim”. Ved søgningen på disse ord fås der også hits på ord som ”islamisme”, ”islamkritik”, ”muslimer”, ”muslimsk” osv. Disse artikler indgår også i analysen, da de er lige så relevante som artikler, hvor søgeordene optræder i deres grundform.
 

 
Denne fremgangsmåde betyder, at artikler, hvor fx ordet ”muslim” indgår i en mere eller mindre perifer sammenhæng, tæller med i analysen på samme måde som artikler, hvor hovedvægten af artiklens indhold handler om muslimer.
 

 
Fremgangsmåden er valgt sådan, fordi der med kravet om, at et af de to søgeord skal indgå i artiklen, sikres et objektivt grundlag for analysen. Samtidig giver det grundlag for at vise, i hvilke – og i hvor forskellige – sammenhænge muslimer og deres religion bliver omtalt i danske medier.
 

 
Det kan diskuteres om det er relevant i analysen at inddrage en artikel, hvor ”muslim” nævnes en enkelt gang i en artikel, der overordnet handler om et arrangement, hvor Reformationen fejres i en af landets domkirker. I den konkrete artikel oplyses, at der ved fejringen blandt andet deltager muslimske gæster. Det forekommer at være relevant, at en sådan artikel indgår i analysen, for den er et eksempel på, at der foregår en fredelig sameksistens i forskellige sammenhænge i det danske samfund.
 

 
• Analyse af artikler om forslag om maskeringforbud
 
Ved analysen af artikler om forslaget om at indføre et maskeringsforbud (burkaforbud) er der en stor sammenblanding af personer, der bruges som kilder og samtidig omtales i de pågældende artikler. Derfor er der her lavet en samlet registrering af personer, der er kilder og/eller omtales i de pågældende artikler.
 

 
• Om analysen i øvrigt
 
Medieanalysen bærer præg af, at den er foretaget i perioder, der er fastlagt på forhånd, og rettelagt sådan, at analyseperioderne er spredt jævnt hen over året.
 

 
På den måde kan analysen have tilfældighedernes præg, fordi nogle begivenheder og debatter kan falde mellem de analyserede perioder – og dermed ikke bliver en del af det samlede mediebillede. Og en ”lille sag”, der kun omtales i pressen nogle få dage, kan komme til at fylde meget i medieanalysen, hvis den tilfældigvis udspiller sig i en af analyseperioderne.
 

 
Modsat betyder den valgte metode, at analysen tegner et gennemsnitsbillede med de udsving, der er i løbet af året, fordi analyseperioderne ikke er udvalgt i forhold til, om der er blevet skrevet meget eller lidt om muslimer i de givne perioder – eller om omtalen har haft et særligt fortegn, positivt eller negativt.
 

 
I 2017-analysen betyder det, at en stor del af de artikler, der blev skrevet om muslimske friskoler, ikke er med i analysen, da de er bragt jævnt hen over flere måneder og derfor kun i begrænset omfang er faldet sammen med en eller flere af de fire analyseperioder.
 

 
Som supplement til analysens gennemsnitsbillede af medieomtalen af muslimer og islam er der foretaget en analyse af en række artikler fra debatten i efteråret 2017 om Dansk Folkepartis forslag om at forbyde maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, også omtalt som ”burkaforbud”.

5. b Definitioner


 
KATEGORIER
 
Artiklerne er opdelt i forhold til det overordnede fokus i artiklen – underforstået: Der kan godtvære et sekundært fokus (eller flere) i artiklen. Nedenfor gennemgås de ottekategorier, der anvendes i analysen.
 

 
• Muslimers tro og praksis
 
Artikler om bøn, ramadan, faste, pilgrimsfærd og anden religiøs praksis, der er forbundet med islam og muslimers tro. Og artikler, der beskriver aktiviteter, liv og virke i moskeer og islamiske og muslimske foreninger, organisationer mv.
 

 
• Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt
 
Artikler, hvor fokus ligger på muslimers hverdagsliv (ud over det religiøse aspekt). Det kan fx være interviews med muslimske musikere, forfattere m.fl.
 

 
• Religions- og ytringsfrihed
 
Artikler, hvor fokus ligger på religions- og ytringsfriheden. Det kan fx være artikler, der handler om indskrænkning af muslimers religionsfrihed, etnisk udrensning af muslimer i Myanmar osv.
 

 
• Politik
 
Artikler, hvor fokus er politisk – fx i form af politiske udspil eller udtalelser, der er vendt mod eller på anden vis berører muslimer. Det kan fx være en politisk debat om berettigelsen af muslimske friskoler – herunder om de skal støttes med offentlige tilskud.
 

 
• Sameksistens
 
Artikler, hvor fokus ligger på muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund. Det kan fx være artikler om, hvordan muslimske friskoler og andre institutioner spiller sammen med det øvrige samfund i praksis – herunder pålæg fra kommuner og myndigheder om skærpet tilsyn og lignende.
 

 
• Kriminalitet
 
Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager om kriminalitet, herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.
 

 
• Syrienkrigere og terrorisme
 
Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager med Syrienkrigere og/eller om terrorvirksomhed, støtte til terrorisme mv., herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.
 

 
• Andet
 
Artikler, hvor fokus ikke falder ind under en af de ovennævnte kategorier. Det kan være artikler, hvor ordene ”muslimer” eller ”islam” nævnes perifert, men uden at der ellers står noget særligt om islam/muslimer i artiklen. Fx i en artikel om, at DR reducerer det kirkelige stof.
 

 
Placering af artikler, der passer til flere kategorier?
 
I nogle tilfælde er det svært at afgøre, om en artikel skal placeres i den ene eller anden kategori, fordi den umiddelbart passer ind flere steder. Hvor artiklen placeres beror på en vurdering i det konkrete tilfælde – som det belyses i nedenståendeeksempler.
 

 
EKSEMPEL 1
 
En artikel, der handler om muslimske friskoler, kan placeres i flere forskellige kategorier alt efter, hvor artiklens fokus ligger:
 
– Under ”Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt”, hvis artiklens fokus er en beskrivelse af livet og undervisningen på skolen, dens formål mv., fx i form af en reportage fraskolen.
 
– Under ”Politik”, hvis artiklens fokus er en politisk diskussion om tilskud til muslimske friskoler, regler for friskoler og andet, der styres politisk.
 
– Under ”Sameksistens”, hvis artiklens fokus er det kommunale tilsyn med skolen, stop for kommunens/statens tilskud til skolen mv. – altså samspillet med det omgivende samfund.
 

 
EKSEMPEL 2
 
Hvis fx en politiker udtaler sig om et emne, der vedrører religions- eller ytringsfriheden, skal den så placeres under ”Religions- og ytringsfrihed mv.” eller under ”Politik”?
 
Det beror på et skøn af, hvilket aspekt der vejer tungest i det enkelte tilfælde:
 
– Artikler med politiske kommentarer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar er placeret under ”Religions- og ytringsfrihed”, da der er tale om kommentarer til helt konkrete overtrædelser af religionsfriheden og andre menneskerettigheder. Det vurderes i dette tilfælde, at det primære fokus ligger på de krænkelser af religionsfriheden.
 
– Artikler med omtale af DF-regionspolitikeren Henrik Thorups udtalelser om at forbyde ”store skæg” på hospitaler er placeret under ”Politik”, da der er tale om politiske udtalelser og et løstformuleret forslag, som ganske vist – hvis det blev vedtaget – vil være et indgreb i religions- og ytringsfriheden. Da der ikke er tale om et konkret beslutningsforslag, vurderes det, at det primære fokus ligger på det politiske område.
 

 
Indlands nyhedsartikler
 
– Indenlandske nyhedsartikler omfatter også artikler, hvor der omtales udenlandske forhold, hvis der indgår en dansk indlandsvinkel på historien.
 
– Nyheder om medier er medtaget i analysen, selv om de på nogle netaviser betegnes som kulturstof. Derimod er kulturstof i form af bog- og filmanmeldelser mv. ikke medtaget i analysen.
 
– I artikler, der bringer sammendrag fra flere af ”dagens artikler” analyseres kun del afartiklen, der refererer til artikler, hvori ordene ”islam” og/eller ”muslim”indgår. Og der analyseres kun på nyhedsartikler, ikke på kommentarer, analyser,debatindlæg mv.
 

 
KILDER
 
Kilderne er inddelt i en række grupper (religiøse kilder, politikere, eksperter m.fl.).
 
– En kilde placeres i forhold til den titel/etikette, der anvendes i forbindelse med brugen af kilden.
 
– Det betyder, at en politiker med muslimsk eller kristen baggrund, der udtaler sig som politiker i en artikel, placeres under ”politiske kilder”, men hvis vedkommende i en artikel fortæller, hvordan han/hun fejrer eid eller jul, vil vedkommende blive placeret under ”religiøse kilder”.
 
– Registreringen af kilder omfatter i udgangspunktet kun danske personer – dog er udenlandske kilder, der udtaler sig i en dansk nyhedsartikel, registreret under ”udenlandsk kilde”. Der er anvendt få udenlandske kilder i de analyserede artikler.
 

 
OMTALE AF PERSONER OG ORGANISATIONER
 
De omtalte personer og organisationer er inddelt i en række grupper (religiøse personer, politikere, eksperter m.fl.).
 
– Hvis en person kan placeres i flere grupper, sker placeringen efter samme retningslinjer, som er beskrevet for kilder i afsnittet om kilder ovenfor.
 
– Registreringen af omtalte personer og organisationer omfatter i udgangspunktet kun danske personer og organisationer – dog er omtalen af udlændinge (fx en udenlandsk ekspert, forfatter eller lignende), der omtales i en dansk nyhedsartikel, i enkeltetilfælde registreret under ”udenlandsk …”. Det sker i de tilfælde, hvor den udenlandske person spiller en fremtrædende rolle i artiklen.
 

 
BERØRTE EMNER OG TEMAER
 
Ved analysen af de enkelte artikler registreres, hvilke emner og temaer der skrives om i artiklen.
 
– Registreringen omfatter konkrete ord og begreber som ”bøn”, ”danske værdier”, ”danskhed”, ”ramadan”, ”tørklæde”, og den omfatter også udtryk/begreber, der er synonymer for konkrete ord – fx vil udtryk og ord som ”muslimsk hovedbeklædning” og ”hijab” blive registreret under ”tørklæde”.
 
– Desuden registreres markante udtalelser fra kilder – fx ”Vi skal ikke lefle for islam”, ”Kvinder skal være tildækket” osv.
 

 
VURDERING AF ARTIKLENS GRUNDHOLDNING
 
• Positiv, neutral eller negativ i forhold til islam/muslimer
 
Artiklerne vurderes i forhold til, om de afspejler en positiv, neutral eller negativ holdning til islam/muslimer.
 
Positiv betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et positivt lys eller ud fra en positiv/inkluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.
 
Neutral betegner artikler, hvor holdningen til islam/muslimer hverken er positiv eller negativ – eller hvor der er balance mellem positive og negative holdninger til islam/muslimer.
 
Negativ betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et negativt lys eller ud fra en negativ/ekskluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.
 

 
VURDERING AF DEN DOMINERENDE TOLKNING AF ISLAM
 
• Meget konservativ, ingen særlig tolkning eller nytolkning
 
Artiklerne vurderes i forhold til, om de indeholder en meget konservativ tolkning af islam, en neutral eller ingen særlig tolkning eller en nytolkning af islam.
 
Meget konservativ tolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til meget konservative tolkninger af islam – fx at kvinder ikke må arbejde på arbejdspladser, hvor der er mænd; at muslimer ikke må gå i biografen; at kvinder skal gå med niqab/burka; at der tilskyndes til voldelig jihad; at piskning og stening er straffen for utroskab osv.
 
Ingen særlig tolkning betegner artikler, hvor der ikke udtrykkes nogen tolkning af islam, eller hvor der er en balance mellem de tolkninger af islam, der kommer til udtryk i artiklen.
 
Nytolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til nytolkninger af islam. Det er tolkninger, hvor islam tolkes ind i en dansk kontekst. Nytolkninger af islam omfatter også tolkninger, der accepterer kvindelige imamer, kvindemoskeer mv.


 
Analysen af syv danske mediers omtale af islam og muslimer er en del af rapporten “Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?”, der blev offentliggjort i april 2018. Du kan downloade hele rapporten på linket nedenfor.

Medieanalyse: Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?
 

 
Download

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti.
 
Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.


Noter

[1] Lene Kühle og Malik Larsen: ”Moskéer i Danmark II” (Aarhus Universitet, 2017) (s. 46) og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: ”Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer. En kortlægning” (2014) (s. 56)

[2] Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, BT, 02-06-2017 og Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, Information, 02-06-2017

[3] Den uundværlige, Jyllands-Posten, 03-09-2018

[4] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 118 og 124-125. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[5] Imamer får ikke længere lov til at blive domsmænd og nævninge, Information.dk, 09-03-2017

[6] Mattias Tesfaye efterlyser ”westfalsk fred” for muslimer, Kristeligt Dagblad, 04-11-2017

[7] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 269. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[8] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 270-280. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[9] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith,
 
Sharia”, s. 270. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[10] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 272. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[11] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 273 ff. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[12] Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, BT, 02-06-2017 og Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, Information, 02-06-2017

[13] Blasfemiparagraffen står ikke i vejen for religionskritik, Sameksistens.dk, 03-03-2015

#KristeligtDagblad #Berlingske #blasfemiparagraf #Politiken #EkstraBladet #InformationJyllandsPosten #BT #islam