Michala Linn
9. maj 20213 min
Det er meningen, at menneskerettighedskonventionen fra tid til anden begrænser den lovgivende magt på Christiansborg, siger Louise Holck, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Louise Holck, pressefoto. Artiklen er bragt første gang 10. april 2019.
Ifølge Grundloven skal magten i Danmark deles i tre – den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det skal den for at forhindre magtmisbrug ved, at de forskellige instanser holder hinanden i skak. Når politikerne udtrykker frustration over, at menneskerettighedskonventionerne eller domstolene ikke stemmer overens med deres politiske holdninger, er det altså ikke ens betydende med, at de skal ændres. Det er et tegn på, at de virker efter hensigten. Sådan lyder det fra Louise Holck, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.
– Man møder nogle gange politikere, som siger: ”Jamen, vi er netop valgt ind til at bestemme, og det er op til os at trække grænsen for lovgivningen. Nogle vil sige, at menneskerettighederne begrænser lovgiverne, men det er sådan set også meningen, forklarer Holck, der er uddannet jurist og nu er ansvarlig for instituttets nationale arbejde.
Det er udtryk for en begrænsning af demokratiforståelsen, når lovgiverne kræver frit lejde, lyder det fra vicedirektøren:
– Meningen med Instituttet og menneskerettighederne er, at de skal holde den lovgivende magt i ave. Der er netop formålet med en tredeling af statsmagten. Domstolene og den udøvende magt er en lige så stor del af demokratiet, forklarer hun.
– Det er vigtigt at huske, hvorfor vi har menneskerettighederne. Her må man godt nævne og huske Anden Verdenskrig. De udsprang af en erfaring, som vi stadig skal tage alvorligt og lære af, siger Louise Holck.
FN og menneskerettighederne opstod efter Anden Verdenskrig for at forhindre, at et demokratisk
land igen skulle udvikle sig til et totalitært styre, hvor store grupper af befolkningen
blev undertrykt. Krigen viste nemlig, at demokratiet har to grundlæggende
svagheder – at flertallet ikke altid stemmer og agerer til individets bedste –
slet ikke hvis det individ er en del af en minoritet – og at demokratiet kan
afvikles af de folkevalgte selv.
Derfor er menneskerettighederne skabt som en sikkerhedsforanstaltning og en slags udbedring af demokratiets brister. De beskytter individets grundlæggende rettigheder mod flertallets interesser – uafhængigt af etnicitet, nationalitet, seksualitet, alder og køn, i kraft af dets status som menneske alene.
Netop derfor skal FN og menneskerettighederne ikke påvirkes
af de skiftende politiske strømninger, men støttes op om som forudsætningen for
et sundt demokrati:
– Vi må holde fast i og kæmpe for menneskerettighederne, for menneskerettighederne
gælder kun så længe, vi bakker op om dem, fastslår Louise Holck.
En del af Louise Holcks arbejde ligger derfor i at
opretholde menneskerettighedernes legitimitet i Danmark, også når de bliver
beskyldt for at være begrænsende:
– De er jo politisk besluttede, så derfor er vi og jeg meget optagede af,
hvordan vi sikrer, at menneskerettighederne hele tiden har den fornødne
opbakning, udtaler hun.
– På et tidspunkt blev menneskerettighederne anklaget for at forhindre Danmark
i at dømme og udsende reelt farlige kriminelle.
Dér var det vigtigt for menneskerettighedernes legitimitet at nuancere, at
Danmark godt kan udvise farlige kriminelle. Så vi undersøgte domsafgørelser ved
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og fandt, at Danmarks domstole undlod
at udvise i sager, hvor Menneskerettighedsdomstolen ville acceptere en
udvisning. Resultatet af vores analyse kommunikerede vi ud for at undgå, at
menneskerettighederne bliver gjort til en barriere, de ikke er, forklarer Louise
Holck.
For selvom der de seneste år har været store fremskridt i rettighederne
for handicappede, børn og LGBTQ-personer, rammes menneskerettighederne også af
anklager og beskyldninger fra politisk hold:
– Vi har ikke behøvet at forsvare menneskerettighederne længe, fordi vi stort
set har haft det godt heroppe. Men med globaliseringen og migrationen er det
igen blevet aktuelt at gå aktivt ud og forsvare dem, erfarer Louise Holck.
– Det område, hvor menneskerettighederne i øjeblikket udfordres mest er på
udlændingeområdet. Det er især i forhold til hjemsendelse af kriminelle
udlændinge, vurderer hun.
Ifølge Louise Holck er det ikke nødvendigvis direkte i strid
med menneskerettighederne, når man ”går til kanten af konventionerne”, men
derfor kan det godt have menneskeretlige konsekvenser:
– Der er så mange stramninger på netop udlændingeområdet, at det kan være svært
for jurister at finde rundt i. De enkelte love er ikke direkte i strid med
menneskerettighederne, men det er værd at notere sig, at vi i det større
billede bevæger os væk fra vores grundlæggende frihedsrettigheder, siger Holck.
Netop derfor er det vigtigt at have
magtens tredeling for øje, mener hun. Og derfor er Institut for
Menneskerettigheder sat i verden som lovbestemt institution. Instituttet skal
holde den politiske magt i ave.