Svend Løbner

30. okt. 20192 min

Isam B bag nyt program om tro

Der findes et overset religiøst fællesskab herhjemme; nemlig
 
fællesskabet mellem alle, som tror på noget, der er større end dem selv.

Det mener Isam Bachiri med kunstnernavnet Isam B og tidligere forsanger i bandet Outlandish. Han er nu vært ved programmet ”Tro på det!” som sendes på den nye landsdækkende public service-radio RADIO 4, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast.

Hvad vil det sige at være et troende menneske? Hvordan
 
bliver troen en relevant del af vores liv? Og har vi alle sammen i
 
virkeligheden mere til fælles end vi aner, uanset om vi tror eller ej? Det er
 
nogle af de spørgsmål programmet ’Tro på det!’ vil tage op.

Hver uge er en ny relevant gæst i studiet til en snak om
 
religion og det at tro.

”Vi bliver en del af et større fællesskab, hvis vi tør
 
interessere os for hinanden. Og når vi er i stand til at interessere os for
 
mennesker, der tænker og tror anderledes end os selv, så er jeg sikker på at,
 
vi også bliver mere rodfæstede i vores egen kultur og religion. Og forhåbentlig
 
også mindre bange og vrede,” siger Isam Bachiri.

Han fik selv vreden at mærke, da det tidligere på året blev
 
offentliggjort, at han havde skrevet en sang til den kommende danske
 
Højskolesangbog. Det er blandt andet den oplevelse, som har ansporet ham til
 
programmet.

”Jeg synes, der er et enormt behov for et rum, hvor vi kan
 
tale åbent og ærligt om Gud – og det at leve som troende menneske. I virkeligheden
 
er jeg sikker på, at vi har rigtig meget mere tilfælles, end vi umiddelbart
 
tænker, uanset hvad vi tror på.”

Programmet ’Tro på det!’ bliver sendt alle lørdage klokken
 
14.05-15.00 og kan også lyttes som podcast.