Svend Løbner

21. dec. 20181 min

Kristne og muslimer fejrer Jesu fødsel sammen

I december 2017 inviterede Imam Ali Moskeen i København til en fælles
 
kristen-muslimsk fejring af Jesu fødsel. Det foregik torsdag den 28. december 2017
 
i moskeens konferencesal på Vibevej.

”Det var en festlig fejring med recitation fra Maria-suraen, og muslimske unge og børn opførte et teaterstykke om Marias undfangelse. Og jeg og en anden præst fra Folkekirken fortalte om Jesu fødsel og prædikede,” fortæller sognepræst Lene Skovmark om fejringen i 2017. Læs mere her.


 
Julekrybbe og recitation

I år er Anna Kirke på Nørrebro vært for et lignende arrangement.

”For muslimer er Jesus en profet, for os kristne er Jesus også Guds Søn, men vi er sammen om at ære ham som sendt fra Gud,” siger Lene Skovmark om baggrunden for den fælles fejring af Jesu fødsel.

Arrangementet i Anna Kirke foregår dels i kirken, dels i kirkens
 
menighedslokale.

Man mødes kl. 16, og kl. 16.30 begynder programmet i kirken, hvor man synger de første fire vers af ”Et barn er født i Betlehem”. Sognepræst Jonna Dalsgaard fortæller om Marias undfangelse og om julekrybben. Derefter er der muslimske indslag med recitation fra suraen om Marias undfangelse, indslag om engle og sang. Som afslutning synges ”Dejlig er den himmel blå”.

Derefter fortsætter
 
arrangementet i kirkens menighedslokale, hvor der serveres boller, kager,
 
kaffe, te og saft. Her fortæller Lene Skovmark og en muslim om Jesu betydning,
 
og hvorfor kristne og muslimer fejrer Jesu fødsel sammen.

Fejringen foregår
 
fredag den 28. december 2018, kl. 16-20, i Anna Kirke, Bjelkes Allé 19-21, 2200
 
København N. Alle er velkomne, men send gerne tilmelding til lene.skovmark@mail.dk.


 
Læs mere

Kristen-muslimsk fejring af Jesu fødsel
 
fejring af Jesu fødsel (Facebook)

Jul i moskeen, Sameksistens.dk, 29-12-2017

#LeneSkovmark #jul #AnnaKirke #JonnaDalsgaard #ImamAliMoskeen