Svend Løbner
17. juni 20202 min
Lørdag den 20. juni markeres FN´s internationale
flygtningedag med en begivenhed, der skal vise solidaritet med flygtninge i
Danmark og i verden.
FN vurderer, at der lige nu er 70 millioner flygtninge i
verden – på flugt fra krig, undertrykkelse og klimaødelæggelser.
Kun en lille del af flygtningene befinder sig i Europa og
i Danmark. Her bliver de skubbet længere og længere ud over kanten på grund af
racisme, trussel om hjemsendelse, manglende rettigheder og midlertidige
udsigter.
Det skriver Fællesinitiativet mod Racisme og
Diskrimination på Facebook.
Mange aktiviteter
Arrangementet løber af stabelen lørdag den 20. juni
mellem kl. 12 og 17 på den “Den røde plads” mellem Mimersgade og
Nørrebrogade i København. Arrangementet markerer FN´s internationale
flygtningedag. Alle aktiviteter vil foregå efter Sundhedsstyrelsens
retningslinjer, som arrangørerne opfordrer alle til at følge for at forhindre
spredning af Coronavirus.
Fra kl. 12.00 til 14.00 Vil der være opsat bod/boder,
hvor du kan få informationer bl.a. om flygtningesituationen globalt og lokalt i
Danmark.
Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination
arrangerer en fotosession, hvor du kan få taget dit billede med et skilt med en
klar besked: “Luk Flygtningefængslerne”, “Tag børnene hjem fra
Al-Hol-lejren”, “Stop racismen”, eller lave dit eget skilt.
Bred opbakning
Flere andre netværk og organisationer bakker op og
deltager på dagen: Mellemfolkelig Samvirke, Bedsteforældre for Asyl, Støttegruppen
Danske børn hjem fra Syrien NU! Dansk Magisterforenings Antiracistiske Netværk,
Close The Camps DK, SOS Racisme, Stop Diskrimination, Kvindernes Internationale
Liga for Fred og Frihed, Crisis Mirror deltager på dagen, Krav fra en Pandemi, Nej
til Krig deltager, Internationale Socialister og Socialistisk Ungdom Front
(SUF).
Fra kl. 14.00 til 15.30 ses livestreamede oplæg af Annika
Lindberg, Bern Universitet, og Martin Lemberg, Global Refugee Studies, AAU. Derefter
vil de to oplægsholdere svare på spørgsmål fra tilhørerne.
Derefter er der musikalske indslag.