Leder af sundhedscenter i Centralafrika håber på fred i sit voldsplagede hjemland

Cathérine Naabeau besøgte
 i september Danmark og fortalte ved flere lejligheder om situationen i sit
 konfliktramte hjemland, hvor der ifølge flere medier er risiko for en ny optrapning
 af kampene mellem forskellige bevæbnede grupper. Omkring en femtedel af landets
 befolkning er fordrevet fra deres hjem.

”Før konflikten brød ud i 2013, levede kristne og muslimer fredeligt
 sammen side om side og arbejdede fint sammen,” fortæller Cathérine Naabeau – og tilføjer:

”Jeg kommer fra byen Bohong i den vestlige del af Centralafrikanske
 Republik, hvor omkring halvdelen af befolkningen var muslimer. Dengang delte
 vi, kristne og muslimer, hinandens glæder og sorger. Vi arbejdede på lige fod
 og var ligeværdige med hensyn til arbejde og stand. Blandt personalet på vores
 sundhedscenter har der også været mange venskaber med muslimer.”

Cathérine Naabeau, der er uddannet jordemoder, har siden 2002 været
 leder af et sundhedscenter i byen Bohong i den vestlige del af
 Centralafrikanske Republik (CAR). Sundhedscenteret blev opført i 1993 som
 et DANIDA-projekt af Den Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika
 Evangelisk Lutherske Kirke i Centralafrika (EELRCA), der
 arbejder sammen med den danske missionsorganisation Mission Afrika.

Der bor omkring 5,5 millioner mennesker i CAR. Over
 halvdelen af befolkningen er kristne, mens 10-15 % er muslimer. (Læs mere i
 boks nedenfor.)

Centralafrikanske Republik (CAR) blev selvstændigt i 1960 efter at
 have været en del af den franske koloni Fransk Ækvatorialafrika. Siden uafhængigheden har landet været igennem flere
 perioder med ustabilitet, vold og uroligheder, og der har været flere
 militærkup i landet.

Optakten til den nuværende konflikt begyndte i november 2012, da den
 overvejende Seleka-koalition overtog kontrollen med nogle byer i den nordlige
 og centrale del af Centralafrikanske Republik. I januar 2013 blev der indgået
 en fredsaftale mellem oprørerne og den kristne præsident Francois Bozizés
 regering. Han var selv kommet til magten ved et kup ti år forinden. Freden
 varede dog kun kort tid. I marts 2013 tog Seleka- koalitionen magten ved et
 kup. Præsident Bozizé flygtede til nabolandet Cameroun, og lederen af Seleka-koalitionen, Michel Djotodia, overtog ledelsen af
 landet.

I december 2013 eskalerede flere måneders brutal vold med
 udbredte kampe mellem den overvejende muslimske ex-Seleka-milits og den
 fortrinsvis kristne anti-Balaka-milits, som søgte hævn. Kampene førte til
 blodige og brutale overgreb, ikke mindst mod muslimer, som i nogle tilfælde har
 været udsat for etnisk udrensning.

Michel Djotodia trådte tilbage som præsident i januar 2014,
 og borgmesteren i hovedstaden Bangui, Catherine Samba-Panza, blev valgt af
 overgangsregeringen som landets midlertidige præsident. Det har dog indtil
 videre ikke bilagt de voldelige konflikter i alle dele af landet.

Flere hundrede tusinde mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem under
 de seneste års konflikt. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, oplyste i oktober 2017
 2017, at over 600.000 mennesker nu opholder sig som internt
 fordrevne personer andre steder i landet, og at over 500.000 mennesker er
 flygtet til et af nabolandene. Det betyder, at omkring en femtedel af landets
 indbyggere har måttet flygte fra deres hjem på grund af den voldelige konflikt
 i landet.

”Krisen i 2013 er den værste, vi har haft,” siger Cathérine Naabeau,
 som har oplevet flere af de kriser og konflikter, landet har været igennem.

”Det var første gang, at en gruppe af muslimer lavede et statskup,”
 fortsætter Cathérine Naabeau og forklarer, at muslimerne, der udgør et
 mindretal af befolkningen, i årtier har været undertrykt, og at det var
 baggrunden for, at nogle af dem begik et statskup.

”Før kuppet var der en voksende frustration blandt det muslimske
 mindretal, fordi de var underprivilegerede.

Det ville den
 muslimske præsident, der kom til magten, udnytte ved at give bedre kår til dem,
 der havde været undertrykt. Samtidig undertrykte han dem, der hidtil havde
 været ved magten, og førte en meget aggressiv politik over for dem. Det gik i
 de fleste tilfælde ud over kristne. Det skabte så en modreaktion hos dem, der
 nu blev undertrykt. Og nogle af de kristne lavede en modbevægelsen anti-Belaka,
 som begyndte at bekæmpe ex-Seleka-militsen,” siger Cathérine Naabeau.

Hun forklarer, at
 anti-Balaka -gruppen ikke kun
 består af kristne, men også af muslimer og ikke-troende, men hovedparten er
 kristne. Tilsvarende består ex-Seleka-gruppen for hovedpartens vedkommende af
 muslimer, men den tæller også kristne og ikke-troende.

Hun siger videre,
 at konflikten i landet handler om mere end religion. Den handler ikke mindst om
 politik og indflydelse.

”Hele befolkningen har lidt meget under krigen mellem de bevæbnede
 grupper. Mange uskyldige mennesker, som ikke var en del af konflikten, er
 blevet dræbt – både kristne og muslimer. Mange huse er blevet ødelagt og
 brændt. Rigtig mange mennesker er flygtet fra deres huse og landsbyer ud i
 bushen for at finde beskyttelse. Men ude i bushen var der ingen beskyttelse, og
 der var ingen mad eller nogen form for hjælp at hente. Og når folk forlod deres
 huse, så blev deres huse pludret i samme øjeblik, de var flygtet,” fortæller Cathérine
 Naabeau.

Hun siger videre, at konflikten har ført til, at der er opstået
 endnu flere bevæbnede grupper, og at der ikke mere er respekt for
 menneskerettigheder og menneskers værdighed.

”Man slår alle dem ihjel, man vil. Og staten er fuldstændig
 magtesløs i forhold til alt det, der sker med så mange bevæbnede grupper. Mange
 har taget stoffer for kunne begå disse frygtelige ting over for deres
 medmennesker, og nu er der rigtig mange unge, som er på stoffer, og det har
 store konsekvenser for deres liv.

Man ser også, at folk begår selvtægt, man angiver sine venner, og
 hævner sig på alle,” siger Cathérine Naabeau.

Da konflikten var værst, påvirkede den også arbejdet på sundhedscentret
 i Bohong. Det var nødvendigt at lukke centret i tre måneder, da konflikten var allerværst.

”Der var flere gravide kvinder blandt dem, der flygtede, og de var
 nødt til at føde ude i bushen. Nogle af dem døde pga. komplikationer ved
 fødslen, og det har berørt mig meget ikke at kunne hjælpe de kvinder,” siger Cathérine
 Naabeau. Hun tilføjer, at der under regntiden var mange, som fik malaria
 og døde af sygdommen, fordi de ikke kunne få behandling. Så hun er meget berørt
 af situationen.

Men hun ser også håb midt i alle de tragiske begivenheder, der
 udspiller sig i hendes land. Hun fortæller om flere lokale initiativer, som
 bidrager til at hele sårene og fremme en fredelig sameksistens i befolkningen.

Cathérine Naabeau fortæller, at man med økonomisk støtte fra den
 lutherske kirkes moderkirke i USA har lavet en uddannelse, hvor man – med inspiration fra
 erfaringerne i Rwanda og baseret på kristen etik – uddanner ledere til at
 håndtere traume-situationer. Her får mennesker hjælp til meget konkret at komme
 fri af de byrder, de er tynget af, og de traumer, de bærer på.

”Der holdes en ceremoni, hvor man skriver alt det, som bekymrer én,
 ens hævnlyst, smerte og vrede, på et stykke papir og sømmer det fast til Jesu
 kors. Bagefter brænder man alle papirsedlerne, og på den måde går alt det, som
 har forstyrret os og gjort os bedrøvede, op i flammer.

Efter ceremonien tager man tilbage til sine landsbyer.

Når man har afsluttet uddannelsen, er det, som om man har glemt
 det hele,” siger Cathérine Naabeau. Hun fortæller, at det bagefter har været
 muligt for deltagerne at tilgive de mennesker, der har sat ild til huse, dræbt deres
 børn og øvet vold mod dem.

”Når man har den indstilling, er man nødt til at elske sin næste
 og tilgive hinanden for at kunne fortsætte med at arbejde sammen. Det er
 vigtigt at glemme det, der er sket. Det er vigtigt, at bitterheden bliver helet
 og glemt. Og vi har oplevet, at når man har tilgivet, så er man sat fri til at
 leve frit igen,” tilføjer hun.

Cathérine Naabeau fortæller, at der i de fleste større byer, først og
 fremmest i hovedstaden Bangui, er oprettet komiteer, hvor muslimske og kristne ledere
 mødes regelmæssigt for at diskutere aktuelle problemer.

”Bagefter giver man inspirationen fra grupperne videre til sine
 kristne brødre og søstre, respektive muslimske brødre og søstre. På den måde er
 man med til at påvirke menneskers hjerter og deres holdninger i forhold til ’de
 andre’,” siger Cathérine Naabeau.

I Bangui står den katolske biskop i spidsen for arbejdet, og han
 besøger ofte muslimske grupper rundt omkring i kvarterne i tilfælde af
 uroligheder. Den øverste ledelse består af en repræsentant for de
 protestantiske kirker, en imam og den katolske biskop.

Cathérine Naabeau fortæller videre, at der – før muslimerne
 måtte flygte fra byen – også var en komité i hendes egen by, Bohong. Her mødtes
 præster og en imam og diskuterede situationen, og de søgte at rådgive
 oprørerne.

Cathérine Naabeau giver et par eksempler på, hvor kirken og sundhedscentret
 har hjulpet mennesker uanset religiøs baggrund under de seneste år konflikt.

”Da folk flygtede, mistede de alt. Dem ville vi gerne støtte, og
 derfor lavede medlemmer af kirken overlevelsespakker, som vi kunne dele ud til
 mennesker, som var flygtet, både kristne og muslimer. En dag uddelte vi overlevelsespakker
 til kristne, og næste dag gik vi hen til en moské for at uddele pakker til
 muslimer.

Men det forvirrede de mennesker, der ikke var troende, for de
 kunne ikke forstå, hvorfor kristne hjalp muslimer. Det var jo muslimer, der har
 forårsaget megen lidelse for os kristne, så hvorfor hjalp vi så muslimerne,”
 siger Cathérine
 Naabeau.

Hun fortæller, at det også gjorde indtryk på muslimerne i hendes
 egen by, Bohong. En af dem sagde: ”Vi kan se, at du har tilgivet os, for ellers
 ville du ikke gøre alt det gode for os.”

På sundhedscentret i Bohong har man behandlet mange mennesker, der
 er blevet såret under konflikten.

”I den periode, hvor konflikten var værst, var der af
 sikkerhedsmæssige grunde kun tre mænd tilbage på centret. De hjalp også sårede
 ex-Seleka-oprørere – også selv om en af mændene vidste, at mens han behandlede sårede
 oprørere, så var andre oprørere i gang med at brænde huse og plyndre i byen.
 Alligevel fortsatte man med at behandle og hjælpe alle sårede, også sårede fra ex-Seleka-militsen,”
 siger Cathérine
 Naabeau.

Hvordan ser du på fremtiden og udsigten til en varig fred i
 Centralafrikanske Republik?

”På baggrund af de gode resultater af forsoningsarbejdet ser jeg
 optimistisk på fremtiden,” siger Cathérine Naabeau og nævner et sted i
 nærheden af Bangui, hvor folk har kunnet genoptage handlen på markedet.

Hun påpeger dog også, at staten har begrænsede muligheder, fordi
 der er så mange bevæbnede grupper i landet. Regeringen søger med FN som mægler
 til stadighed at arrangere møder mellem staten og lederne af oprørsgrupperne.

”Hvis det skal lykkes at afvæbne oprørerne og skabe fred, må man
 give dem noget andet i stedet for våben. De er ofte uden håb, og de kæmper for
 selv at overleve. Så udfordringen er at give dem mulighed for en fremtid, og at
 de må blive resocialiseret,” siger Cathérine Naabeau.

Hun mener, at de mange vanskeligheder og lidelser er med til at
 styrke et ønske i befolkningen om fred og at undgå en lignende situation.

”Ingen har vundet, men alle er tabere i denne krig,” slutter Cathérine
 Naabeau.

• Læs landefakta om religionsfrihed i Centralafrikanske Republik

Der bor omkring 5,5 millioner mennesker i landet. 
 
 80 % kristne (fordelt med 51 % protestanter og 29 % katolikker) og 10 % muslimer. 4,5 % tilhører andre religioner, og 5,5 % angiver, at de ikke har en religion. Nogle kilder anslår, at muslimer udgør 15 % af befolkningen. 
 
 Ifølge andre kilder er 50 % af befolkningen kristne, mens 15 % er muslimer, og 35 % tilhører stammereligioner. Forskellen i tallene kan skyldes, at nogle befinder sig i en mellemposition, hvor der indgår elementer fra flere religioner, fx kristendom og stammereligioner.
 
 Kilde: U.S. Department of State: International Religious Freedom Report for 2016, Central African Republic

• Landefakta om religionsfrihed i Centralafrikanske Republik

• UN chief heading to conflict-torn Central African Republic, AP, 18-10-2017

• Sundhedscentret i Bohong i Centralafrikanske Republik, Mission Afrika

• The Central African Republic could be on the brink of a bloodbath, The Washington Post, 10-10-2017

#fredsogforsoningsarbejde #kristne #exSeleka #antiBalaka #muslimer