Svend Løbner

25. nov. 20196 min

Muslim og kristen kæmper sammen for kvinders rettigheder

Af Malene Fenger-Grøndahl

”Vi skal have mændene med til at løfte ligestillingen, for
 
de er også ofre for den ulighed, der hersker, hvor kvinderne bliver undertrykt,
 
og mændene bliver opdraget til at være patriarker. Både mænd og kvinder er
 
fanget i religionen, fordi de ikke ved bedre”.

Kefa Abu Ras taler engageret og hurtigt, og hendes
 
samtalepartner Povl Götke lytter engageret, nikker og tilføjer: ”Mange unge
 
mænd er fanget i en særlig manderolle, hvor det forventes, at de bestemmer over
 
kvinderne. I virkeligheden er de nogle stakler, for de ender ofte med at sidde
 
ensomme tilbage, når kvinderne forlader dem.”

Kefa Abu Ras er bydelskonsulent i Vollsmose og
 
specialkonsulent hos Danner, en privat organisation, der arbejder for at skabe
 
respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene. Hun har palæstinensisk
 
baggrund og er født og opvokset i Jordan, hvor hendes forældre flygtede til i
 
1948. I 1998 kom hun til Danmark som familiesammenført, da hun blev gift med en
 
palæstinensisk mand, som havde boet i Danmark siden 1992. Siden hun kom til
 
Danmark, har hun uddannet sig til mentor og socialpædagog og har fungeret som
 
rollemodel for integration. Hun arbejder nu i Vollsmose med kvinders
 
rettigheder og holder foredrag over hele Danmark, ligesom hun underviser
 
kvinde- og menneskerettighedsorganisationer i Mellemøsten i kvinders
 
rettigheder og ligestilling.

Ingen ligestilling uden religion

Kefa er muslim, og i sit arbejde inddrager hun altid
 
religionen aktivt, for ifølge hende er religion en nøgle til at forstå, men
 
også bekæmpe undertrykkelse af kvinder: ”Mit arbejde for ligestilling ville
 
være helt umuligt uden at trække på religionen. Det er fx helt centralt i
 
forbindelse med skilsmisser. Ofte fortæller kvinderne mig om, hvordan de bliver
 
behandlet uretfærdigt, men de tør ikke protestere, fordi de har hørt, at der
 
står i Koranen, at en kvinde skal adlyde sin mand. Selv om mange er borgerligt
 
viet, er det nødvendigt også at hjælpe dem med at blive skilt efter islamiske
 
regler, for ellers kan de ikke blive gift igen,” siger hun.

Hun trækker vejret dybt og fortsætter: ”Der findes mange
 
idiotiske imamer, som er med til at undertrykke kvinder. Hvis et muslimsk par
 
har problemer i deres forhold, går de ofte til imamen, og så forklarer han dem,
 
hvad mandens og kvindens rolle og pligter i ægteskabet er, og hans udlægning er
 
nærmest altid til mandens fordel. Ved skilsmisser kræver imamerne ofte, at
 
kvinden skal betale til manden for at blive skilt, selv om hun tværtimod har
 
ret til at få sin medgift tilbage.”

Kefa sukker og kigger på Povl Götke, som nikker: ”Det er
 
total manipulation, og det foregår ikke kun inden for islam. Det er det samme
 
blandt mange af de migrantkristne, jeg har kontakt med. Der er fx en gruppe
 
congolesiske kvoteflygtninge, som kommer i Vollsmose Kirke og holder
 
gudstjeneste og møder. De hører egentlig til i pinsekirken, er karismatiske
 
kristne med et helt andet bibelsyn end mit. Men de får selvfølgelig lov at være
 
her, og jeg forsøger lige så langsomt at skubbe til dem og rykke ved de
 
patriarkalske strukturer. For det er præcis den samme patriarkalisme i de her
 
congolesiske familier som i de muslimer familier, Kefa kender,” siger han.

Præstesøn og radikaliseret feminist

Povl Götke er præstesøn og blev selv uddannet teolog,
 
hvorefter han i en årrække arbejdede som forsker og underviser og leder ved
 
Center for Universitetspædagogik på Syddansk universitetet. Herefter blev han
 
lektor i religionspædagogik ved Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster, der
 
fungerer som efteruddannelses- og kursuscenter for folkekirkens præster og andre
 
ansatte. I 2017 blev han imidlertid ansat som fængselspræst ved Søbysøgård
 
Fængsel på Fyn, og i 2018 fik han desuden en fireårig projektstilling som
 
udviklingspræst ved Vollsmose Kirke. Det er her, på præstens kontor, at han og
 
Kefa Abu Ras nu sidder og fortæller om deres fælles engagement i at skabe
 
større ligestilling mellem mænd og kvinder ved at gøre op med de patriarkalske
 
traditioner og fortolkninger, som ifølge de to i alt for høj grad dominerer
 
inden for både islam og kristendom.

”Congoleserne er præget af nogle patriarkalske traditioner,
 
som betyder, at mændene tager beslutningerne, og kvinderne laver arbejdet.
 
Mændene henviser til Bibelen, men ligesom med de muslimske imamer, som Kefa
 
taler om, så misbruger de jo teksterne, fordi de plukker i dem på kryds og
 
tværs for at finde noget, som kan bakke deres magtposition op,” siger Povl
 
Götke, der kalder sig selv ”radikaliseret feminist”.

Kvindeklub og sommerlejr

Kefa og Povl lærte hinanden at kende for et par år siden, da
 
Povl var ansat som vikar i en præstestilling i Vollsmose, og Kefa og holdt
 
oplæg i en kvindeklub i kirken.

”Det var fantastik at høre Kefas fortælling. Hun fortalte om
 
sin familiebaggrund og sin egen familie. Hvordan hun har været under pres fra
 
sin mor, og hvordan hendes mand også har været under pres for at udøve social
 
kontrol over hende ifølge de normer, der hersker i Jordan. Men de har valgt at
 
leve efter et skandinavisk mønster med ligeværd mellem mand og kvinde, og de
 
opdrager deres sønner på samme måde. Det var meget interessant for mig at høre,
 
hvordan man som kvinde og muslim kan blive i sin tro og leve på den måde, og
 
det gjorde mig også nysgerrig på, hvordan man som mand kan rumme at leve med en
 
kvinde, der er lige og fri. Hvordan kommer vi mænd derhen?” spørger Povl Götke
 
og uddyber: ”Kigger man historisk på det, er det trods alt kun 50 år siden, at
 
vi mænd i Skandinavien holdt op med at have kvinder som en form for husslaver
 
og begyndte at have dem som partnere i stedet.”

Kefa kommenterer: ”For mig har det været fantastisk at møde
 
en præst, der også tager afsæt i menneskerettighederne og taler for lige
 
rettigheder for alle, kvinder, LGBT-personer, alle nationaliteter. Det ville
 
være fantastisk, hvis der var flere imamer, der tænkte på samme måde.”

Siden deres første møde har Kefa og Povl samarbejdet om en
 
række projekter. Povl har blandt andet arrangeret en sommerlejr for somaliske
 
og congolesiske familier, hvor Kefa og en af hendes kolleger lavede et
 
rollespil om kønsroller.

Muhammed og Yasmin skal opdrages lige

Kefa har stor succes med at oplyse kvinder i Vollsmose om
 
deres rettigheder og inspirere dem til at stille kritiske spørgsmål til
 
traditioner og religiøse tolkninger.

”Vi kan lære kvinderne at opdrage deres børn med ligeværd,
 
så Muhammed også skal vaske op, og Yasmin skal rydde op på sit værelse, og de
 
skal begge have lov at komme med på sommerlejr. Men det er en proces, som
 
kræver meget dialog og meget tid, for det er svært, når man har med mænd at
 
gøre, som er opdraget til at mene, at kvinden er mindre værd, fordi hun er
 
taget fra mandens ribben. Derfor gælder det om at finde mænd, som er parate til
 
forandring og som kan blive talerør for en bevægelse, der bekæmper vold mod
 
kvinder og børn.”

Kefa opdrager selv sine to sønner til at være kritiske og
 
selvstændige.

”De stiller mange spørgsmål til religionen. De spørger, om
 
Muhammed var pædofil, når han kunne finde på at gifte sig med en niårig, og
 
hvorfor deres far ifølge Koranen skal arve mere end mig. Det er sundt at stille
 
den slags spørgsmål, og det gjorde jeg selv som barn,” siger Kefa.

Povls tilgang til Bibelen er også kritisk og undersøgende.

”Jeg er grundtvigsk, og det betyder, at jeg mener, at vi er
 
mennesker og først og fremmest, og så mænd og kvinder, børn og voksne, kristne
 
og muslimer. Når jeg diskuterer med bibeltro danske kristne eller med de
 
congolesiske pinsekristne, plejer jeg at påpege, at Bibelen er fuld af
 
eksempler på, at Jesus bryder med normerne og insisterer på at være sammen med
 
dem, de andre ikke anser for ligeværdige. Når disciplene forsøger at holde
 
kvinder og børn væk, irettesætter han dem. Han sætter sig ved brønden i Samaria
 
og taler med en kvinde, som har haft mange mænd og derfor er udstødt.
 
Disciplene repræsenterer den patriarkalske dagsorden, mens Jesus repræsenterer
 
et brud med den. Så er spørgsmålet, om vi vil lade os inspirere af Jesus eller
 
af disciplene,” siger han.

Mændene skal på banen

Både Kefa og Povl mener, at det er vigtigt at arbejde på, at
 
både kvinder og mænd reflekterer over de religiøse traditioner og bliver
 
motiveret til at gøre op med de patriarkalske traditioner.

”For et par uger siden var jeg i Palæstina for at undervise,
 
og der deltog jeg i en demonstration imod æresdrab og for kvinders rettigheder.
 
Det glædede mig at se, at der også var mange unge mænd med til
 
demonstrationen,” siger Kefa Abu Ras.

Og hun håber, at en lignende bevægelse vil brede sig til
 
Vollsmose.

”Nogle af mine mandlige venner føler, at jeg nedgør brune
 
mænd, når jeg taler om den vold, der finder sted mod kvinder. De føler, at de
 
bliver stigmatiseret. Mit svar til dem er, at de må stå frem og fortælle, at de
 
respekterer kvinder og ser dem som ligeværdige med mænd. De må vælge side og
 
være med til at nedbryde fordommene,” siger hun.

”Povl og jeg har også talt om at få en imam og en præst og
 
en rabbi til at komme og tale om kvinders rettigheder inden for deres
 
respektive religioner,” tilføjer hun.

Povl Götke nikker. ”Ja, så kommer der 197 kvinder og tre
 
mænd. Men vi må begynde et sted.”

Kefa Abu Ras har startet projektet Bydelssøstre i Vollsmose. Du kan læse mere om det her.