Svend Løbner

19. aug. 20182 min

Muslimer fejrer Eid: Vær forberedt på længere ventetid på taxaen på tirsdag

Årets største muslimske højtid – Eid ul-Adha – indledes på tirsdag.
 
Eid-festen varer tre dage, og dens betydning for muslimer kan sammenlignes med
 
julens betydning for kristne. Mange muslimer holder derfor fri for at fejre
 
Eid, især på festens første dag. Det gælder også mange muslimske taxachauffører,
 
og derfor kan det tage længere tid at få fat på en taxa på tirsdag.

”Det er korrekt, at den store Eid begynder på tirsdag, og den
 
plejer at vare op til tre dage, hvor den første dag er den, hvor de fleste
 
fester og bliver hjemme. Så der kan godt forventes at være længere ventetid på
 
ture, da nogen af vognen højst sandsynligt står stille,” siger Linda Keis, der
 
er kundeserviceansvarlig i taxaselskabet 4×27 til Sameksistens.dk.

”Vi forsøger så vidt muligt at have alle vogne bemandet, men da
 
det er selvstændige vognmænd, der ejer vognene, kan vi kun opfordre dem til at
 
sørge for at være på gaden,” tilføjer Linda Keis.


 
Offerfesten

Eid-festen – Eid
 
ul-Adha – holdes under den årlige pilgrimsfærd, hvor millioner af
 
muslimer valfarter til Mekka.

Eid ul-Adha
 
betyder Offerfesten, og den fejres ikke kun af pilgrimme i Mekka, men af
 
muslimer verden over. I dagene inden Eid-festen køber de familier, der
 
har råd til det, en vædder – eller flere familier går sammen om et større dyr, skriver forfatter Aminah Tønnsen, der har
 
skrevet flere bøger om islam, i en artikel om islamiske højtider
 
højtider.

Hun skriver
 
videre, at muslimer ved Offerfesten mindes, ”at Gud satte Abraham på
 
prøve ved at påbyde ham at ofre sin førstefødte søn, Ismael. Gud standsede dog
 
i sidste øjeblik Abrahams forehavende og sendte ham en vædder, som han ofrede i
 
stedet”. Teksten findes i Koranen, i sura 37, vers 102-110. Bibelen indeholder
 
en tilsvarende beretning i Første Mosebog (kapitel 22, vers 1-19), hvor Abraham
 
bliver sat på prøve ved at skulle ofre sin (anden) søn Isak – og bliver
 
standset af Gud og i stedet ofrer en vædder.

Offerfesten indledes med, at man samles til bøn i moskéen
 
eller under åben himmel. I Danmark lejer muslimer nogle steder store
 
sportshaller, hvor de samles til bøn og fest.

På hjemmesiden Islam fra A til Å har Aminah Tønnsen også skrevet en artikel om den islamiske pilgrimsfærd.


 
Lille og store Eid-fest

Der er to
 
Eid-fester i islam. Den ene Eid ul-Adha – Offerfesten – der holdes i den
 
kommende uge. Den kaldes også ”den store fest”, Den anden er Eid al-Fitr –
 
Fastebrydningsfesten – som holdes ved afslutningen af ramadanen. Den kaldes
 
også ”den lille fest”.

Fejringen følger
 
den islamiske kalender, der er 10-11 dage kortere end den almindelige kalender.
 
Derfor rykkes tidspunkterne for Eid-festerne hvert år 10-11 dage frem i forhold
 
til fejringen det forrige år.


 
Læs mere

Højtider og mærkedage, Islam fra A til Å

Offerfesten, Islam fra A til Å

Den islamiske pilgrimsfærd, Islam fra A til Å

Søg i Koranen i ny dansk oversættelse, Forlaget Vandkunsten

#EidalFitr #EidulAdha #Offerfesten #Eidfest #AminahTønnsen