Svend Løbner

25. sept. 20151 min

Muslimer rammes af nye love i Myanmar

Myanmars
 
parlament vedtog i august monogamiloven, som den 31. august 2015 blev underskrevet af landets præsident,
 
Thein Sein. Efter loven er det
 
muligt at straffe mennesker, der har mere end en ægtefælle eller ved siden af sin
 
ægtefælle lever sammen med en ugift partner.

Regeringen afviser, at loven er rettet mod muslimer. Det anslås, at
 
muslimer udgør 4-5 % af Myanmars befolkning på op mod 55 millioner. Nogle muslimske mænd har flere koner. Langt hovedparten af befolkningen (87 %) er buddhister, og der har i de seneste år været en opblussen af chikane og hadforbrydelser mod muslimer. Ligeledes bliver det kristne mindretal i landet undertrykt.


 
Love vækker bekymring

I maj underskrev
 
præsidenten en lov om befolkningskontrol, og i slutningen af august underskrev
 
han en lov, der begrænser retten til religiøs omvendelse, og en lov, der
 
begrænser retten til tværreligiøse ægteskaber.

Alle fire love
 
indgår i en pakke med forslag til ”race- og religionsbeskyttelseslove”, der er
 
blevet lagt frem af den buddhistiske forening til Beskyttelse af Race og Religion
 
(Ma Ba Tha), skriver Reuters.

Nyhedsbureauet
 
oplyser, at lovene vækker bekymring i menneskerettighedsorganisationen Human
 
Rights Watch, som mener, at lovene kan medføre diskrimination af religiøse
 
grunde og lokale spændinger.


 
Læs mere

Myanmar’s president signs off on law seen as targeting Muslims, Reuters.com, 31-08-2015

#flerkoneri #MaBaThaBeskyttelseafRaceogReligion #muslimer #nationalistiskebuddhister