Svend Løbner
22. dec. 20194 min
Af Malene Fenger-Grøndahl
For snart ti år siden sagde min ældste datter, der dengang
var fire år, til mig: ’Mor, vil gerne ned og se, hvor Jesus blev født og levede
og døde’. Det ønske holdt hun fast ved, og et års tid senere rejste hun og jeg
til Israel og Palæstina og besøgte bl.a. Betlehem og Jerusalem. Nogle år
tidligere havde min mand og jeg rejst i samme område og havde også besøgt
Nazareth, Hebron og mange af de steder, som er centrale i de bibelske
fortællinger og i beretningen om Jesu liv, død og opstandelse. På begge rejser
slog det mig, hvor stærk den kristne tilstedeværelse viste sig i bygninger,
landskab, kirke- og samfundsliv. Men også hvor trængt kirkerne var, og hvor
barske vilkår både kristne, muslimer og jøder levede under. At håbet og viljen
til forsoning stadig var til stede bevægede mig dybt. Min datter og jeg boede
bl.a. hos nogle katolske nonner i Betlehem og var med dem i Fødselskirken en
tidlig morgen før turisternes indtog. På vej hjem legede nonnerne og min datter
tagfat på pladsen foran Fødselskirken, og jeg talte med dem om det drastiske
fald i antallet af kristne i området. Senere samme dag mødte vi i nærheden af
Mælkegrotten – ifølge traditionen det sted, hvor Maria stoppede for at amme
Jesusbarnet, da Den Hellige Familie måtte flygte til Egypten – en kristen mand,
som var vendt tilbage fra USA for at hjælpe sin syge fra og drive familiens
forretning videre. At høre ham berette om de daglige chikanerier og problemer,
som palæstinenserne i Betlehem blev udsat for, hvis de fx ønskede at tage til
Jerusalem, var nedslående. Og vores eget møde med de mange checkpoints var kun
med til at øge vores beundring for de kristne, som bevarede håbet og troen på
fredelig sameksistens.
Kom og se
Nu, næsten ti år efter denne rejse, er situationen for de
kristne i Palæstina om muligt endnu mere bekymrende, men håbet lever endnu. Det
kan man forvisse sig om ved at læse bogen ”Kristne i Palæstina – en guide”, som
er udkommet for nylig. Den er skrevet af syv danske teologer, der alle i større
eller mindre grad har været og er engageret i de kristnes forhold i Mellemøsten
generelt og i Israel og Palæstina specifikt, bl.a. via organisationen Betlehems
Venner.
I bogen er der et kommenteret uddrag af det såkaldte
Kairos-dokument, som er skrevet af en gruppe kirkefolk fra en lang række
kirkesamfund i Palæstina i 2009. Her står bl.a.: ”For at forstå vores situation
siger vi til kirkerne: Kom og se. Vi opfylder vores opgave med at gøre
sandheden om vores situation kendt for jer ved at modtage jer som pilgrimme,
der kommer til os for at bede, og som medbringer et budskab om fred, kærlighed
og forsoning. I vil få kendskab til dette lands realiteter og befolkninger,
både palæstinensere og israelere.”
Dokumentet er et råb om hjælp og et forsøg på at skabe
opmærksomhed omkring den ekstremt trængte situation, som de kristne i Palæstina
befinder sig i. Men det er også et dokument, der insisterer på håbet og på at
søge efter fredelige løsninger, som både kan redde de kristne kirker og den kristne
arv i Palæstina og kan sikre fredelig sameksistens mellem alle mennesker, der
bor i det politisk højspændte og dybt martrede område.
Betagende og bevægende
Bogen er – som Kairos-dokumentet – båret af et tydeligt
engagement, men den er også nøgtern og saglig i sine beskrivelser af områdets
indviklede og kontroversielle historie og af de levevilkår, der gør sig
gældende i dag, og som i særlig grad rammer de kristne, som er fanget i en
konflikt mellem muslimer og jøder og mellem stridende politiske interesser både
i og uden for Mellemøsten. Som en af bogens bidragydere konstaterer, så har
jøder, muslimer og kristne langt det meste af tiden ”levet fredeligt med
hinanden i deres fælles land, draget nytte af hinanden og været fælles om at
dyrke jorden og værne om de områder, de beboede”. Sådan er det langtfra i dag,
og hvordan og hvorfor beskrives indledende i en række kapitler om vigtige
temaer som stat og selvstyre, land, vand, bosættelser og mur. Herefter følger
en god oversigt over kristne kirkesamfund i Palæstina og de indviklede
teologiske og historiske forudsætninger for det væld af forskellige kirker, som
de efterhånden ganske få kristne i området er spredt over. En rigdom og
mangfoldighed, som er betagende og bevægende i sig selv.
Betagende og bevægende er det også at læse om de indsatser,
mange af disse kirkesamfund gør både for deres egne medlemmer, for
lokalsamfundene og for den sociale, politiske og økonomiske udvikling i
området. De er oppe imod stærke kræfter, der trækker i andre retninger, og det
fremgår flere steder tydeligt, at de kristne føler sig glemt og overset,
ligesom det et sted også bemærkes, at et bekymrende fremtidsscenarium er, at
konservative kristne kræfter udefra vil komme til at dominere og være med til
at skabe større splittelse og splid. Her står Kairos-dokumentet stærkt med dets
opfordring til, at kristne (og andre) rejser til Palæstina for at se og tale
med områdets beboere og få indsigt i realiteterne.
Inspiration til endnu en rejse
Til slut i bogen er der en grundig gennemgang af mange af
områdets kirker, klostre og kristne helligsteder, og denne del leverer det, som
bogens undertitel lover – at den kan bruges som en guide, ikke bare til den
hurtigt rejsende turist, men også til pilgrimmen eller den besøgende, som først
og fremmest ønsker at lære områdets mennesker at kende og forstå især de
kristnes levevilkår, drømme og håb.
Jeg tror, at det er på tide, at jeg spørger min datter, om
hun vil med på endnu en rejse til Palæstina – og tager vi af sted, bliver det
helt sikkert med den nye bog i bagagen. Den er et inspirerende og vigtigt
indspark, som er båret af faglighed og engagement. Undervejs kunne jeg godt
savne et par interviews med de kristne, som bogens forfattere helt sikkert selv
har haft mange møder og samtaler med. Men denne anke kan også vendes til noget
positivt, for efter endt læsning står motivationen til selv at møde og samtale
med de kristne i Palæstina desto stærkere tilbage.
Kristne i Palæstina – en guide. Af Uffe Gjerding, Knud Jeppesen, Peter Lodberg, Sarah Høgh Lodberg, Knud Ove Mandrup, Lars Mandrup og Leif Vestergaard. Eksistensen, 2019.
Flere af forfatterne er engageret i foreningen Betlehems Venner, som man kan læse nærmere om her: www.betlehem-venner.dk