Ny bog: ‘Parallelsamfund’ er blevet et negativt begreb

Truer indvandring, globalisering og EU-medlemskab sammenhængskraften i
 Danmark? Og hvad menes der egentlig, når der tales om ”sammenhængskraft” og
 begrebet ”parallelsamfund”? Det er et par af de spørgsmål, der belyses i en ny
 bog, ”Social sammenhængskraft. Begreb og virkelighed”. Den er redigeret af
 antropolog Tina Gudrun Jensen, sociolog Kathrine Vitus og professor Garbi
 Schmidt, der er dr.phil. i indvandringshistorie og ph.d. i islamologi, og den
 indeholder bidrag fra yderligere tre forfattere.

Religionssociolog Mikaela v. Freisleben belyser, hvorledes ”parallelsamfund
 konstrueres som en modsætning til, og en trussel imod, sammenhængskraft”. Det
 sker med udgangspunkt i to cases. Den ene er den såkaldte juletræssag fra boligområdet
 Egedalsvænge i Kokkedal i 2012, hvor den lokale beboerbestyrelse afslog
 at finansiere det årlige juletræ. Den anden er regeringens analyse af
 parallelsamfund og ghettoplan fra 2018.

Mikaela v. Freisleben beskriver, hvordan brugen af begrebet
 parallelsamfund siden 1968 har udviklet sig ”fra at have et overvejende
 positivt til at have et overvejende negativt indhold” – og fra at handle om ”os”
 til at handle om ”dem”. Hun nævner som eksempel, at kultursociolog Peter Duelund
 i 1968 i en kronik i dagbladet Information ”argumenterede for, at
 venstrefløjsaktivisterne, som han selv tilhørte, ikke burde stræbe efter at skabe
 alternative samfund, men derimod parallelsamfund. Målet var ikke at skabe et
 eget, afgrænset samfund med egne institutioner, men derimod at ændre det danske
 samfund indefra”.

30 år senere – i 1998 – gav Mogens Camre, der dengang var
 socialdemokratisk medlem af Europaparlamentet, begrebet en negativ klang. I en
 tv-debat, hvor han udtalte sig negativt om indvandrere, sagde han blandt andet,
 at ærindet ikke var ”at hænge bestemte grupper ud, men at pege på risikoen for,
 at udvikler sig et parallelsamfund i Danmark”.

I de følgende år øgedes brugen af ordet ”parallelsamfund”. I tiåret
 1990-1999 blev begrebet kun anvendt i 31 artikler i pressen. I 2004, hvor Fogh-regeringen
 lancerede sin første såkaldte ghettoplan, blev ”parallelsamfund” anvendt i 252
 artikler, og i 2017 blev det anvendt i 4.288 avisartikler og indslag i
 radio/tv.

I 2018 lancerede statsminister Lars Løkke Rasmussen, som chef for
 VLAK-regeringen, endnu et ”ghettoudspil”. I det står der, at ”der er opstået
 parallelsamfund blandt personer med ikke-vestlig baggrund. … Parallelsamfund er
 en stor belastning for sammenhængskraften i samfundet og for den enkelte”.
 Mikaela v. Freisleben skriver sammenfattende, at begreberne ”sammenhængskraft”
 og ”parallelsamfund” op gennem 00’erne er blevet ”indskrevet i en kontekst af
 indvandring og integration, som de ikke tidligere har været anvendt i, uden at
 blive yderligere defineret, og ved at blive benævnt som hinandens modsætninger”.

Mikaela v. Freisleben efterlyser en klar definition af ”parallelsamfund”.
 ”Der er dog ingen, der hidtil har forsøgt at opstille en egentlig definition af
 parallelsamfund eller efterfølgende empirisk undersøgt, om eller hvor mange
 parallelsamfund der reelt findes i Danmark,” skriver hun.

Hun gennemgår derefter kritisk den opfattelse af parallelsamfund, som regeringen præsenterer i den såkaldte ghettoplan fra 2018. Her konkluderer regeringen, at ”der er indikationer på, at 74.000 personer i Danmark indgår i parallelsamfund”. De 74.000 personer er fordelt på 28.000 familier. Efter at gennemgået flere af de kriterier, regeringens plan bygger på, konkluderer Mikaela v. Freisleben: ”At parallelsamfund indgår som politisk argument og skræmmebillede, bliver tydeligt i analysen (regeringens plan, red.), da den ikke redegør for, dels hvordan de 28.000 familier med ikke-vestlig baggrund, der lever relativt isolerede, indgår i et samfund med hinanden, dels hvordan isolationen i sig selv er en trussel, foruden at den selv vedgår, at den ikke statistisk kan opgøre parallelsamfund – og alligevel behandles parallelsamfund som et empirisk faktum, der kan måles, og som udgør en trussel mod sammenhængskraften.”

Og senere: ”Ved diskursivt at blive knyttet til etnicitet, kultur og
 religion bliver forudsætningerne for sammenhængskraft derved opfattet som
 kulturel homogenitet frem for fx social lighed, såsom det blev anvendt tilbage
 i første halvdel af 1990’erne.”

I bogen bliver begrebet sammenhængskraft belyst fra forskellige
 vinkler. Titlerne på de øvrige kapitler er: ”Social sammenhængskraft – en begrebsrejse”,
 ”Fællesskabsforestillinger og social sammenhængskraft i København”, ”Racisme og
 social sammenhængskraft – lighed, afsky og nydelse”, ”Kan sammenhæng skabes?
 Eksempler fra to københavnske brokvarterer”, ”Et spørgsmål om tillid?
 Naboskabsrelationer og social sammenhængskraft” og ”Diversitetens mange
 ansigter og konsekvenser: caribiske indvandrere i det danske samfund”.

• Bogen ”Social sammenhængskraft. Begreb og virkelighed” er redigeret af Tina Gudrun Jensen, Kathrine Vitus og Garbi Schmidt. Herudover indeholder bogen artikler af Mikaela v. Freisleben, Nils Holtug og Karen Fog Olwig.
 • Bogen er udgivet på forlaget Samfundslitteratur. 154 sider. Vejledende pris: 198 kroner.

#KathrineVitus #NilsHoltug #parallelsamfund #sammenhængskraft #MikaelavFreisleben #KarenFogOlwig #TinaGudrunJensen #GarbiSchmidt