Svend Løbner

6. aug. 20202 min

Opgør med dansk ’velvillig’ kolonisering af Grønland

Af Marianne Olsen

I den sidste tid har nogle majoritetsdanskere givet udtryk
 
for at de føler sig krænket, fordi det forældede udtryk ’eskimo’ er blevet
 
henvist til den tid, hvor det hører hjemme og erstattet af ’inuit’.

Men bør majoritetsdanskerne ikke tage grønlændernes
 
ytringsfrihed alvorligt og bruge den betegnelse, grønlænderne selv ønsker? Diskrimination
 
er stigmatiserende. Det viser en fransk undersøgelse fra Montaigne
 
Universitetet i Bordeaux.

Sproget vækker forargelse

Ændringen af den gamle betegnelse til en tidssvarende har
 
vakt megen røre i nogle danske kredse. Det er ikke altid nemt at se sine egne
 
fordomme i øjnene, så derfor skal det hilses velkommen at Marine Duc, der er
 
fransk ph.d.-studerende på Montaigne Universitet i Bordeaux, har skrevet om
 
forholdet mellem majoritetsdanskere og grønlændere, der studerer i København.

Volden gøres usynlig

Marine Duc afslører dansk såkaldt racialisering af grønlandske
 
studerende. Jeg er helt enig med blogger og cand.scient.pol. Mikael Hertig, når
 
han skriver:

– Duc kritiserer den danske forståelse af (…) den
 
dansk-grønlandske relation. Volden i den danske håndtering af Grønland som
 
koloni usynliggøres og erstattes af en fortælling om den danske “velvillige
 
kolonialisme”. Det er en fortælling, der passer bedre til positiv
 
dansk selvforståelse.

– Vi skal, skriver Duc, “ikke glemme historien om
 
kolonisering af Grønland og dennes sociale, økonomiske og politiske
 
konsekvenser”. De kommer fra Grønland med en slags dansk
 
statsborgerskab og bliver “placeret i en mindretalssituation i en
 
dansk stat, hvor hvidhed kodes som det normale.

Fejlanbragt på universitet?

Marine Duc fortæller:

”En grønlandsk pige blev først taget for asiatisk og fik
 
attributten ‘god til matematik’, men bøtten vendte, da det gik op for den
 
medstuderende, at hun såmænd bare var grønlænder – og dermed en overraskelse,
 
fordi hun trods alle mulige manglende forudsætninger alligevel var havnet på et
 
universitet, som var hun fejlanbragt.”

Marine Duc gør med sin artikel os majoritetsdanske en stor tjeneste. Hendes artikel er som at se ind ad sine egne vinduer og opdage hvor rodet der er hjemme hos én selv. På den baggrund kan man kun være tilfreds med at eskimobetegnelsen får lov til at blive i fortiden, og at vi alle bliver kaldt ved vores eget navn.

Læs mere:
 
Mikael Hertigs referat.
 
Marine Ducs artikel.