Prisen for at søge om dansk statsborgerskab tredobles

De udgifter, der er forbundet med at indføre en håndtryksceremoni for nye danske statsborgere og andre ændringer af indfødsretsloven, skal betales af udlændinge, der søger om dansk indfødsret efter 1. januar 2019. Det sker ved at forhøje gebyret for at søge om dansk statsborgerskab til mere end det tredobbelte. Efter nytår stiger prisen til 3.800 kroner. Det fremgår af et nyt lovforslag, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til høring. I dag skal udlændinge betale 1.200 kroner for at søge om indfødsret.

Lovforslaget betyder blandt andet, at nye danske statsborgere skal
 deltage i en ceremoni, hvor de skal skrive under på, at de vil overholde
 Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper,
 herunder det danske demokrati.

Disse betingelser forpligter udlændinge sig på allerede, når de
 søger om at få dansk indfødsret, men fremover skal de skriver under på det ved
 en kommunal grundlovsceremoni, hvor de også skal give hånd til en kommunal
 embedsmand.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil udlændinge- og
 Integrationsministeren fastsætte krav om, ”at en eller flere repræsentanter fra
 kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og
 trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk) for at højtideligholde og helt
 konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske
 statsborgere”.

”Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket
 efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne
 symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som
 efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk
 statsborgerskab. Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende
 har taget det danske samfund og danske værdier til sig,” står der videre i
 lovforslagets bemærkninger.

De udgifter, der vil være forbundet med at holde de nye
 grundlovsceremonier, skal dækkes via det gebyr, der skal betales for at søge om
 dansk indfødsret.

Gebyret skal også dække de udgifter, der vil være i forbindelse
 med andre ændringer af indfødsretsloven. Ifølge lovforslaget skal der oprettes
 en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, der – hvis myndighederne anmoder om
 det – skal vurdere de lægelige oplysninger i en sag.

Lovforslaget er udformet på grundlag af en indfødsretsaftale, regeringen indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. Et af punkterne i aftalen er, at der skal være øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig. Ligeledes skærpes kravene til dokumentation i sager, hvor ansøgere med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra krav om sprogkundskaber, kendskab til danske samfundsforhold mv.

Udgifterne til grundlovsceremonier og de øvrige ændringer beløber
 sig ifølge lovforslaget til 2.600 kroner pr. ansøgning om dansk indfødsret. Det
 er baggrunden for, at gebyret skal stige til 3.800 kroner fra den 1. januar
 2019.

Lovforslaget bygger på en indfødsretsaftale, som regeringen indgik
 med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. Den aftale
 medførte en række stramninger af de krav, der skal opfyldes for at kunne søge
 om dansk statsborgerskab. Disse ændringer trådte i kraft i begyndelsen af juli
 2018.

Lovforslaget blev sendt til høring den 6. september 2018.
 Høringsperioden udløber den 4. oktober 2018, og loven skal efter planen træde i
 kraft den 1. januar 2019.

• Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Høringsportalen, 06-09-2018

• Reglerne for at få dansk statsborgerskab strammes igen – med tilbagevirkende kraft, Sameksistens.dk, 02-07-2018

• Stort flertal stemte for dansk statsborgerskab til godt 2.400 udlændinge, Sameksistens.dk, 04-06-2018

• Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk.

#grundlovsceremoni #håndtryk #indfødsretsaftale #IngerStøjberg