Svend Løbner
24. juli 20204 min
Af Svend Løbner
Hvornår er noget sandt eller falsk? Der er mange nuancer
mellem den verificerbare sandhed og den lodrette løgn. Og nederst på listen
ligger fake news, fortæller professor ved Københavns Universitet, Vincent F.
Hendricks.
Han har skrevet bogen Fake News sammen med ph.d. Mads
Vestergaard. Bogen viser strukturerne bag fænomenet fake news og sætter læseren
i stand til selv at vurdere sandhedsværdien i en given information.
Trussel mod verden
– Fake news er en form for information, der ikke er
sandfærdig, eller nærmere ikke kun sandfærdig, forklarer Hendricks.
Og det er her fælden ligger. Misinformation på nettet er
ifølge World Economic Forum en trussel mod verden på lige fod med
klimatruslen, fordi den truer god regeringsførelse. Det er en forurening af
vores informationssfære, fortæller Vincent F. Hendricks.
Ikke helt sandt, men heller ikke helt løgn.
– Det interessante er, at fake news jo sjældent blot er
falsk. Vi mennesker vil jo gerne have et eller andet, der måtte minde om kendsgerninger
her i livet at hænge vores standpunkter op på. Derfor er fake news lidt mere
som djævelens strategi med at blande sandt med falsk i et passende
blandingsforhold, så du kan konvertere dine tvivl om, hvorvidt der var noget om
det, til at der nok var noget om det.
Simuleret virkelighed
– Fake news er egentlig udtryk for simuleret virkelighed,
fortsætter Vincent F. Hendricks.
– Det er simulerede nyhedshistorier, der fremstår som om, de
er journalistisk robuste, men viser sig ikke at være det. Der er sandt, og der
er falsk, og så er der alt det ind imellem. Det kan vi forholde os til, og det
bruges som baggrund for beslutninger – desværre.
Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi ved
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og
leder af Center for Information og Boblestudier. Han er forfatter til en række
værker om erkendelse, logik og metodologi, redaktør af filosofitidsskriftet
Synthese og klummeskribent i bl.a. Dagbladet Information.
Professoren giver sig til at forklare nuancerne i en skala
mellem sandt og falsk:
– I toppen af skalaen er verificerede kendsgerninger.
Derunder ligger blandt andet forvanskede udsagn, hvor du framer et udsagn på en
bestemt måde. Eller sandhed i udvalg, hvor du tager dele af sandheden og
sorterer alt det fra, som du ikke har brug for, også kaldet cherry picking.
Løgn er ikke værst
Listen fortsætter:
– Så er der udokumenterede udsagn, altså rygter og den
slags. Og så er der løgn, som er interessant, fordi løgn anerkender, at der er
noget, der er sandt. Du kan ikke være løgner uden, at du accepterer, at noget
er sandt eller falsk, fordi du intenderer at modsige kendsgerningerne. Det
forudsætter at anerkende skellet mellem sandt og falsk.
– Nedenunder, at du anerkender skellet mellem sandt og
falsk, er der yderligere en graduering, nemlig – undskyld udtrykket – bullshit.
Altså at du udvisker forskellen mellem sandt og falsk og dybest set blot siger
noget med en bestemt form for hensigt, men uden at anerkende skellet mellem
sandt og falsk.
– Og lige nede under det, finder vi de fingerede nyheder.
Det signalerer en nyhedshistorie, men kan ikke leve op til journalistiske
nyhedskriterier. Fake news er en form for bullshit – helt nede på skalaen.
Pluralistisk ignorance
Hvad kan vi så gøre for at dæmme op mod, at virkeligheden
taber? Det kan kun gøres ved at forstå dynamikken og strukturen bag fake news.
– Det handler om det, psykologien kalder
flertalsmisforståelser. At den enkelte tror, at alle andre tror noget bestemt,
hvorfor vedkommende kommer til at tro det samme, selvom selvsamme egentlig var
i tvivl eller af den modsatte overbevisning. Det kaldes pluralistisk ignorance
og svarer til, at en ung ikke gider drikke sig i hegnet, men tror, at andre
unge godt kan lide det, og derfor går med til at skrive under på en norm, han
eller hun egentlig ikke går ind for.
Hvad gør man ved den form for risikoadfærd?
– Det hjælper ikke at løfte pegefingeren, og det duer ikke
at lade være med at gøre noget. Men psykologiske undersøgelse viser, at hvis
man forklarer den unge dynamikkerne og strukturerne i adfærden, så kan det have
en præventiv virkning.
Og det er lige præcis formålet med bogen Fake news.
Den forklarer strukturerne, dynamikken og markedsmekanismerne i
informationssamfundet og foreslår passende reguleringsmekanismer og
normbaserede interventionsstrategier, som professoren udtrykker det.
Brug for etisk kompas
Facebook, Google, YouTube, Twitter og Instagram sidder med
langt størstedelen af trafikken på nettet. Sociale medier er store potentielle
aktører for fake news, fordi de har så stort distributionspotentiale.
– Hvis man kigger på dem som en art mæglere for information,
så har de langt flere journalister end alle redaktionelle nyhedsmedier
tilsammen. Over to milliarder gratis skrivende journalister på Facebook alene!
Når brugerne er journalister, skulle vi måske betragte
sociale medier som medievirksomheder, der burde være underlagt
medieansvarsloven og derfor skal følge god presseskik som det regulerende
princip. Og de har faktisk en redaktionel linje i de standarder, man skal
abonnere på, hvis man overhovedet vil oprette en profil. De standarder kan man jo
begynde at holde dem op på.
Men disse reguleringsmekanismer er ikke nok, mener professor
Vincent F. Hendricks:
– Vi har brug for uddannelse, en form for retledning af ens
etiske kompas. Den etiske dannelse er ikke kun for teenagere, den gælder os
alle sammen.
Artiklen er oprindelig skrevet for KLF, Kirke & Medier.