Svend Løbner
2. okt. 201810 min
I den nye folketingssamling skal medlemmerne behandle 27 lovforslag,
der helt eller delvist vedrører udlændinge- og integrationsområdet. Det fremgår
af regeringens lovprogram,
der blev offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 2.
oktober 2018.
De såkaldte ghettoområder er i fokus i flere af forslagene – bl.a. får
politiet mulighed for at
udpege særlige områder, der er plaget af kriminalitet og utryghed, hvor
straffen for visse former for kriminalitet i en periode skærpes markant. Det
bliver lettere at udsætte kriminelle beboere, og der indføres obligatoriske
læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.
Et andet lovforslag går ud på at indføre en særlig ceremoni for nye statsborgere, hvor de skal skriver under på, at de vil overholde Grundloven og andre bestemmelser, og hvor de skal give hånd til borgmesteren eller en anden kommunal repræsentant.
Herudover er der
forslag om at kriminalisere forældre, der sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser,
der
er til alvorlig fare for barnets sundhed og udvikling – og det foreslås, at det
skal være muligt at udvise forældre, som i den forbindelse idømmes en ubetinget
frihedsstraf.
I forhold til beskæftigelsesområdet vil regeringen styrke mulighederne
for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, ligesom integrationsgrunduddannelsen
(IGU) for flygtninge og familiesammenførte foreslås videreført.
På sundhedsområdet ønsker regeringen at oprette en
certificeringsordning for fremmedsprogstolke for at sikre en højere og mere
ensartet kvalitet i tolkningen.
Nedenfor er alle lovforslag opført, som de præsenteres i regeringens
lovkatalog.
Ændring af lov
om ændring af udlændingeloven og udlændingeloven (Revision af reglerne om
transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser samt justering af de supplerende overførte betingelser for
ægtefællesammenføring)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af reglerne om
transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre
Schengengrænser. Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om justering af
de såkaldt supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring i
udlændingelovens § 9, stk. 16.
Ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grundloven m.v., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)
Lovforslaget vil indeholde forslag om hjemmel til, at en ceremoniel underskrivning af Grundloven m.v. henlægges til kommunalbestyrelserne, og til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling af ceremonierne. Endvidere vil forslaget indeholde forslag om ændring af indfødsretslovens § 12 (forhøjelse af gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret). Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om registrering af alle udlændinges deltagelse i danskundervisning. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om indfødsret mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. Læs mere om lovforslaget.
Lov om indfødsrets meddelelse
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven (Ophævelse af reglen om bortfald af opholdstilladelse meddelt til børn sendt på genopdragelsesrejse og udvisning af forældrene)
Lovforslaget har til formål at ophæve den skærpede bortfaldsregel, der
vedrører bortfald af et barns opholdstilladelse, når barnet har opholdt sig
uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder på
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration. Lovforslaget forventes endvidere at indeholde forslag
om at skærpe reglerne om udvisning, således at forældre fremover skal kunne
udvises, hvis de sender deres barn på en genopdragelsesrejse, der er til
alvorlig fare for barnets sundhed og udvikling, og i den forbindelse idømmes en
ubetinget frihedsstraf.
Ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om anbringelse
af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner
efter udlændingelovens kapitel 9 b. Derudover foreslås der en justering af
klageadgangen i sager om administrativ frihedsberøvelse, præcisering af
reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse og en
præcisering af reglerne om varigheden af frihedsberøvelse. Som følge af
nedlæggelse af Statsforvaltningen foreslås også ændringer vedrørende
kompetencen til at behandle visse sagstyper. Endelig indeholder lovforslaget
lovtekniske præciseringer som følge af, at opholdsordningen for medfølgende
familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige
kvalifikationer blev ophævet med virkning fra 1. juli 2018.
Ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold ved ophævelse af opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted, og præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt)
Lovforslaget har til formål at give Kriminalforsorgen en hjemmel til
adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning i
fodlænke på et indkvarteringssted med henblik på at udføre kontrol.
Lovforslaget har endvidere til formål at skærpe reglerne, så udlændinge på tålt
ophold, som får ophævet deres opholdspligt, får pligt til at orientere
myndighederne om deres opholdssted. Lovforslaget har endelig til formål at
skærpe reglerne, så udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør
af udlændingelovens § 21 b (om fremmedkrigere) kan pålægges opholds-,
underretnings- og meldepligt indtil de udrejser af Danmark, uanset om de
medvirker til udrejsen.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne for så vidt angår tilbagesendelse)
Kommissionen gennemførte i februar 2017 en evaluering af Danmarks
gennemførelse af bl.a. udsendelsesdirektivet. På den baggrund har Kommissionen
fremsat en række anbefalinger med henblik på at sikre, at Danmark til fulde
opfylder direktivet. Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige
lovændringer.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark m.v.)
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne yderligere om
udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark. Formålet med
lovforslaget er endvidere at indføre gebyr for indgivelse af ansøgninger om
laissez-passer til brug for rejser til og fra Danmark.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på udspil og forhandlinger om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft)
Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes adgang til rekruttering af
kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande og sikre, at reglerne er
lette at håndtere og så lidt bureaukratiske som muligt for både virksomheder og
arbejdstagere. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om styrket
rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Ændring af udlændingeloven (Hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven og øgede bøder overfor arbejdsgivere, der under skærpende omstændigheder ansætter ulovlig arbejdskraft)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag med henblik
på at bekæmpe ulovligt arbejde, herunder at øge bøderne overfor de
arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der foreligger skærpende
omstændigheder, samt hjælpe arbejdsgiverne, så de ikke uforvarende overtræder
udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Lovforslaget er en
opfølgning af aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra
december 2017.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af ETIAS-forordningen og justering af administrationen af Udlændingeinformationsportalen)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af
udlændingeloven, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets ETIAS-forordning, der vedrører oprettelse af et
EU-system om rejseinformation og rejsetilladelser for tredjelandsstatsborgere,
der er fritaget for krav om visum. Som et led i en styrkelse og administrativ
forenkling af digitaliseringsarbejdet foreslås det derudover, at ansvaret for
administrationen af Udlændingeinformationsportalen (UIP) overføres fra
Udlændingestyrelsen til Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern It.
Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) (Videreførelse af IGU-ordningen)
Som opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 blev der
indført en integrationsgrunduddannelse (IGU) som en 3-årig forsøgsordning med
det formål at give flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme i
arbejde hurtigt og opnå kvalifikationer, som står mål med kravene på det danske
arbejdsmarked. Ordningen udløber den 30. juni 2019. En videreførelse af
ordningen i samme eller justeret form skal forhandles med arbejdsmarkedets
parter inden udgangen af 2018. Lovforslagets nærmere udformning afhænger af den
konkrete model, der kan opnås enighed om.
Lov om indfødsrets meddelelse
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven
(Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
Med lovforslaget indføres et opholdskrav for ret til
arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en a-kasse skal have opholdt sig
lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for
pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Skærpede optjeningsregler for ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud m.v.)
Formålet med
lovforslaget er at indføre et opholdskrav om, at en person skal have haft
lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at
opnå ret til fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse
og fleksløntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lavere skat på
arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
fra februar 2018.
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt
ID-centers rolle og funktioner m.v.)
Formålet med
lovforslaget er at hindre, at der indgås proformaægteskaber i Danmark med
henblik på at opnå ret til ophold i EU- eller EØS-lande.
Ændring af dagtilbudsloven og lov om børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder)
Formålet med
lovforslaget er at sikre, at flere 1-årige børn fra udsatte boligområder får en
god start på livet bl.a. ved at komme i tilbud, som kan understøtte deres
dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere børnene
til danske traditioner, normer og værdier. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og
skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser mellem regeringen (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
fra maj 2018.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner)
Lovforslaget har
til formål at medvirke til, at børn fra udsatte boligområder ikke koncentreres
på få daginstitutioner. Et loft over, hvor høj en andel af børn, der årligt må
nyoptages i hver daginstitution, skal sikre, at børn fra udsatte boligområder optages
i daginstitutioner, hvor der er dansksproglige læringsmiljøer, som kan styrke
børnenes sproglige kompetencer og generelle læringsparathed. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om bedre fordeling af børn i daginstitutioner mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af straffeloven, pasloven og
politiloven (Initiativer mod parallelsamfund)
Lovforslaget har
til formål at give politiet mulighed for at udpege særligt kriminalitets- og
utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsområder i en
periode skærpes markant. Desuden kriminaliseres, at forældre sender deres børn
på genopdragelsesrejser, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig
fare. Der foreslås også en ændring af pasloven, så det i videst muligt omfang
er muligt at inddrage barnets pas, hvis barnet er ved at blive sendt på
genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen. Endelig indebærer lovforslaget,
at straffen for ledende medarbejderes pligtforsømmelse skærpes. Lovforslaget er
en opfølgning på regeringens strategi ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen
ghettoer i 2030” fra marts 2018.
Ændring af straffeloven (Principper for straffastsættelse med fokus på betydningen af gerningsmandens kulturelle baggrund)
Formålet med
lovforslaget er at tydeliggøre, at en gerningsmands kulturelle baggrund ikke må
tillægges betydning i forbindelse med straffastsættelsen i en straffesag. Det
foreslås samtidig, at den omstændighed, at et strafbart forhold, f.eks. vold
mod børn som led i opdragelsen, der kan siges at være kulturelt betinget, ikke
må anses som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse eller ved
vurderingen af, om en straf skal være betinget eller ubetinget.
Lov om
certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Formålet med lovforslaget er at oprette en certificeringsordning for
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet for at sikre en højere og mere ensartet
kvalitet i tolkningen på området. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
Lovforslaget har til formål at etablere en hjemmel til at opkræve
betaling fra tredjelandsborgere for akut og fortsat sygehusbehandling, der
modtages under midlertidigt ophold i Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Lovforslaget har
til formål at konsolidere ghettokriterier, styrke omdannelse af ghettoområder
gennem udviklingsplaner og blandede boligformer, bredere anvendelse af
nettosalgsprovenu og frafald af tillægskøbesum, nye opsigelses-, udlejnings- og
anvisningsregler, lettere udsættelse af kriminelle beboere samt mulighed for
afvikling af de hårdeste ghettoområder. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)
Lovforslaget har
til formål at afsætte investeringsrammer fra Landsbyggefonden til at gennemføre
omfattende fysiske forandringer af de udsatte boligområder i form af
renovering, nedrivning og støtte til boligsocial indsats samt til
infrastrukturændringer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftalen
om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder
m.v. i perioden 2019-2026 begge mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
Lovforslaget har til formål at indføre sprogprøver på grundskoler med
høj andel af børn fra udsatte boligområder, der gives mulighed for konsekvent
indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater, og endelig
fastsættes regler om styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af
børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.
Lovforslaget har endvidere til formål at indføre nye sanktionsmuligheder over
for ungdomsuddannelsesinstitutionerne med vedvarende dårlige resultater,
hvorefter undervisningsministeren kan påbyde en institution at stoppe for optag
af elever med lav faglighed. I særligt grove tilfælde skal ministeren endvidere
kunne pålægge institutionen at fusionere med en anden institution eller lukke.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe
parallelsamfund mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)
Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmelserne for
efterskoler. Med lovforslaget foreslås etableret hjemmel til et nyt geografisk
skoletilskud med henblik på at sikre et bredt udbud af efterskoler. Endvidere
foreslås en målretning af det statslige tilskud til efterskoler til individuel
supplerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra lavindkomstfamilier
får relativt flere midler. Derudover foreslås det særlige tilskud til
efterskoler for indvandrere fra visse lande og efterkommere heraf afskaffet, så
disse elever tilskudsmæssigt sidestilles med etnisk danske elever. Denne del af
lovforslaget er en opfølgning på regeringens finanslovforslag for 2019.
Ændring af lov om kommunernes styrelse
(Ghettorepræsentanter)
Lovforslaget
vedrører udpegelse af tre særlige ghettorepræsentanter og deres virke.
Ghettorepræsentanterne udpeges for den kommunale valgperiode og skal uafhængigt
af regeringen følge indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte
boligområder. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens strategi ”Ét Danmark
uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” fra marts 2018 og aftalen om
ghettorepræsentanter mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra august 2018.
• Lovgivning. Folketingsåret 2018-2019, Statsministeriet, 02-10-2018
• Prisen for at søge om dansk statsborgerskab tredobles, Sameksistens.dk, 13-09-2018
#genopdragelsesrejser #grundlovsceremoni #indfødsret #udsatteboligområder