Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

Da starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed fremme deres integration. Starthjælps-reformen sænkede i gennemsnit ydelsesniveauet for nyankomne flygtninge med 35-40 procent.

Da de fleste flygtninge stadig stod uden job efter reformen,
 var den direkte konsekvens af de lavere ydelser, at flygtninge gik fra at være
 en gruppe med lave indkomster til at være blandt de allerfattigste i Danmark. Det
 viser en analyseaf starthjælpens effekter og konsekvenser, som er udarbejdet af professor
 Christian Dustmann, seniorforsker Lars Højsgaard Andersen og seniorforsker
 Rasmus Landersø fra hhv. University College London og Rockwool Fondens
 Forskningsenhed.

Analysen viser, at de fleste voksne flygtninge, der ankom
 før starthjælpsreformen i 2002, havde en beskeden indkomst. Som følge af
 reformen faldt gennemsnitsindkomsten til et endnu lavere niveau: Før reformen
 havde størstedelen af flygtninge en gennemsnitlig årlig indkomst på 100.000-200.000
 kroner de første fem år i Danmark. Efter reformen havde de fleste en
 gennemsnitlig årlig indkomst på 0-100.000 kroner. Til sammenligning havde
 størstedelen af personer med dansk oprindelse 200.000-500.000 kroner om året i
 gennemsnit.

Analysen viser,
 at Indførelsen af starthjælpen i 2002 fik flere flygtninge hurtigere i arbejde.
 Men på trods af den hurtigere beskæftigelse er der ingen beskæftigelseseffekter
 på den lange bane.

På kort sigt kom flygtninge,
 der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, hurtigere i job, end
 flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen. Efter 1-2 år i Danmark
 har 22 procent af starthjælpsgruppen job. Det er en stigning på 60 procent i forhold
 til situationen for flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen,
 og som derfor kunne se frem til kontanthjælp i tilfælde af ledighed. Blandt dem
 er 14 procent i job 1-2 år efter opholdstilladelsen.

Men denne forskel
 forsvinder i løbet af nogle år. Efter 5-6 års ophold i landet har 45 procent af
 starthjælpsgruppen og 43 procent af kontanthjælpsgruppen arbejde. Efter 9-10 års
 ophold efter ses ingen forskel. Her gælder for såvel start- som kontanthjælpsgruppen,
 at 34 procent af grupperne er i job.

Det betyder, at
 over halvdelen af dem ikke kom i job, uanset om de fik opholdstilladelse
 umiddelbart før eller efter indførelsen af starthjælp. Til sammenligning ligger
 beskæftigelsen for etniske danskere i almindelighed på over 70 procent, anføres
 det i analysen.

En anden effekt
 af starthjælpsreformen er, at en større del af kvinderne i starthjælpsgruppen
 end kvinder i kontakthjælpsgruppen står uden for arbejdsmarkedet – særligt i de
 første 1-2 år efter, at de fik opholdstilladelse. Efter 9-10 års ophold
 udviskes denne forskel.

En anden effekt
 af starthjælpen er øget kriminalitet, fx i form af butikstyverier. Forskerne
 har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, hvor stor en andel af
 de 18-45-årige, som lever i faste parforhold, der har fået en dom for
 berigelseskriminalitet inden for de første fire år efter deres
 opholdstilladelse.

Det gennemsnitlige
 antal domme for gifte mænd i starthjælpsgruppen er 0,21. Det betyder, at der falder
 en dom for hver fem personer i gruppen i løbet af 4-års perioden. Det er
 dobbelt så mange som for mænd i kontanthjælpsgruppen. For kvinder i parforhold
 ses en lignende forskel – dog ligger antallet af domme på et niveau, der svarer
 til ca. halvdelen af niveauet for mænd.

Analysen viser
 også, at kriminaliteten er 60 procent højere blandt teenagere i
 flygtningefamilier på starthjælp end blandt teenage-flygtninge i
 kontanthjælpsfamilier.

Analysen viser videre, at flygtningebørn, der kommer fra familier,
 som kun kan modtage starthjælp i tilfælde af arbejdsløshed, er mindre tilbøjelige
 til at gå i et dagtilbud, og de klarer sig oftere dårligere i skolen end andre.

Blandt børn af flygtninge i kontanthjælpsgruppen går 56
 procent i vuggestue eller børnehave, mens andelen kun er 40 procent for
 flygtningebørn i starthjælpsgruppen.

Når børnene kommer i skolealderen, klarer flygtningebørn fra
 starthjælpsgruppen sig dårligere end børn fra kontanthjælpsfamilier. Det
 skyldes bl.a., at børn fra starthjælpsfamilier generelt er dårligere til dansk
 end børn fra kontanthjælpsfamilier.

• Starthjælpen, der blev indført i 2002, er en lavere kontanthjælpsydelse til personer, der har opholdt sig mere end ét af de seneste otte år i lande udenfor EU/EØS.
 • Der var tale om en reduceret ydelse – ofte tæt på en halvering – hvilket fx betød, at en mor og far med ét barn i stedet for at få, hvad der i 2017-kroner svarer til 13.000 kroner, i stedet fik godt 6.500 kroner.
 • Det erklærede formål var – for flygtninges vedkommende – at tilskynde til beskæftigelse og derved øge integrationen. De skulle for at modtage ydelsen følge et integrationsprogram bestående af sprogkurser, kurser i dansk samfundsforståelse og aktive arbejdsmarkedsprogrammer.
 • Starthjælpen, altså den lavere ydelse, har i øvrigt andre navne – netop når det er flygtninge, der modtager den. Oprindeligt hed den integrationsydelsen de første tre år efter opholdstilladelsen. I 2012 blev ydelsen helt afskaffet, for så i grove træk at blive genindført i 2015, stadig under navnet integrationsydelsen. Med finansloven for 2019 sættes ydelsen yderligere ned for forsørgere, og navnet ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
 Kilde: Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (uddrag), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

• Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (nyhed),
 Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

• Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (uddrag),
 Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

• Lowering welfare benefits: Intended and unintended consequences for migrants and their families
 welfare benefits: Intended and unintended consequences for migrants and their
 families (hele rapporten, engelsk), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

• Ny rekord: Antallet af børn, der lever i fattigdom, er steget til 64.500
 fattigdom, er steget til 64.500, Sameksistens.dk, 04-12-2018

• Aktionsgruppe: Integrationsydelsen fører ikke til integration – men til fattigdom og eksklusion
 integration – men til fattigdom og eksklusion, Sameksistens.dk, 26-01-2016

• Flere omfattes af den lave integrationsydelse: Vil forringe flygtningefamiliers vilkår – og føre til fleree hjemløse udlændinge
 Vil forringe flygtningefamiliers vilkår – og føre til fleree hjemløse
 udlændinge, Sameksistens.dk, 14-01-2016

#UniversityCollegeLondon #selvforsørgelsesoghjemrejseydelse #ChristianDustmann #RockwoolFondensForskningsenhed #integrationsydelse #LarsHøjsgaardAndersen #starthjælp #RasmusLandersø