Svend Løbner

13. aug. 20202 min

Statsministerens undskyldning var ikke nok…

Siden statsminister Mette Frederiksen for et år siden gav en
 
officiel undskyldning til Godhavnsdrengene og andre svigtede børnehjemsbørn,
 
har Børns Vilkår modtaget 80 henvendelser fra tidligere anbragte, der søger om
 
hjælp til erstatningssager.

Børnene blev udsat for grove svigt op gennem 50’erne,
 
60’erne og 70’erne.

”Undskyldningen slog én gang for alle fast, at ofrene var
 
uden skyld. Hvilket er helt afgørende – også for anbragte børn i dag. Med en
 
officiel undskyldning følger nemlig anerkendelsen af, at det aldrig er børns
 
skyld, at de bliver anbragt, eller når de udsættes for svigt i forbindelse med
 
anbringelsen,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i en
 
pressemeddelelse.

Undskyldning åbnede nye døre

Det var dog ikke alle svigtede børnehjemsbørn fra dengang,
 
der så undskyldningen som et punktum. Børns Vilkår har siden den officielle
 
undskyldning 13. august sidste år modtaget omkring 80 henvendelser fra
 
tidligere anbragte børn, der har oplevet svigt, og som håber på en form for
 
økonomisk erstatning.

Henvendelserne kommer i mange tilfælde fra ældre personer,
 
der har været anbragt på Godhavn eller lignende børnehjem, i familiepleje eller
 
anden form for offentlig anbringelse.

Fælles for mange af sagerne om erstatning er, at
 
omsorgssvigtet ligger mange år tilbage. Det betyder, at der er få eller ingen
 
akter eller anden dokumentation for de svigt, de har været udsat for, og at
 
sagerne derfor kan være svære at bevise. Samtidig er det ofte en meget
 
belastende proces at skulle igennem for offeret.

Brug for et alternativ

”Vi ser et stort behov for, at der fra politisk side bliver
 
set på, hvordan sager om erstatning kan behandles bedre og mere skånsomt for de
 
berørte,” siger Rasmus Kjeldahl.

I andre lande som Norge og Sverige har man sammen med en
 
undskyldning tilbudt en økonomisk kompensation.

”En løsning herhjemme kunne være at oprette et
 
erstatningsnævn med en standardiseret erstatning og en fast procedure for de
 
her sager, hvor vi ved, at der med stor sandsynlighed har fundet massive
 
omsorgssvigt sted,” siger Rasmus Kjeldahl.

15 tidligere anbragte på drengehjemmet Godhavn er på vej med
 
en stævning af staten på 4,5 millioner kroner for de svigt, de har været udsat
 
for som børn.