Svend Løbner

14. nov. 20183 min

Stor stigning i hadforbrydelser mod jøder i USA

FBI registrerede i 2017 i alt 7.175 hadforbrydelser i USA – mod 6.121 i 2016. Det svarer til en stigning på 17 %.

De fleste hadforbrydelser i 2017 (58 %) var motiveret af offerets
 
racemæssige eller etniske baggrund.

22 % af hadforbrydelserne havde religiøse motiver, mens 16 % var
 
motiveret af offerets seksuelle orientering.

Knap 4 % af hadforbrydelserne var rettet mod handicappede, personer af det modsatte køn eller transkønnede. Og i 1 % af sagerne lå mindst to af disse motiver til grund for hadforbrydelsen. (Der er tale om afrundede tal, hvilket er forklaringen på, at summen af procenttallene er 101.)
 


 
Religiøst motiverede hadforbrydelser

Antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser er steget fra 1.273 i
 
2017 til 1.564 i 2017. Det er en stigning på 23 %.

60 % af de religiøst motiverede hadforbrydelser i 2017 var rettet mod
 
jøder. Det er en stigning i forhold til 2016, hvordan andelen var 53 %.

Til gengæld er både antallet og andelen af hadforbrydelser mod
 
muslimer faldet efter flere år med stigninger. Andelen af faldet fra 24 % i
 
2016 til 17 % i 2017.

Der lever ifølge den amerikanske tænketank Pew Research
 
Center omkring 3,3 millioner muslimer i USA,
 
hvilket svarer til omkring 1 % af landets befolkning. Til sammenligning udgør
 
jøder 1,8 % af den amerikanske befolkning.

Antallet af hadforbrydelser mod katolikker, protestanter, ortodokse og
 
andre kristne trossamfund udgjorde både i 2016 og 2017 omkring 10-11 % af de
 
religiøst motiverede hadforbrydelser.

De øvrige religiøst motiverede hadforbrydelser var rettet mod andre
 
trossamfund eller mod flere religiøse grupper på samme tid, og en knap halv procent
 
af sagerne var rettet mod agnostikere og/eller ateister.


 
Sikh-kommentator: ”Dette er Trumps Amerika”

Sikh-skribenten Simran Jeet Singh er ikke overrasket over
 
stigningen i religiøst motiverede hadforbrydelser.

”De (statistikkerne, red.) afspejler et klima med voksende had, der bliver opmuntret og faktisk er forordnet af dem i toppen. Eller for at sige det lidt mere direkte: ’Dette er Trumps Amerika’,” skriver han i en kommentar på netmagasinet Religion News Service.

Simran Jeet Singh tilføjer, at tallene i FBI’s statistik kun viser
 
toppen af isbjerget.

”Fx varierer lovene om hadforbrydelser fra stat til stat. Uden en standarddefinition for, hvad der er en hadforbrydelse, og
 
hvordan myndighederne håndterer dem, når de opstår, så svarer arbejdet med at
 
indsamle statistikker til at forsøge at samle et puslespil med brikker fra
 
forskellige puslespil. Derfor er vi nødt til at standardisere lovene på
 
tværs af staterne for at skabe sammenhæng og nøjagtighed,” skriver Simran Jeet
 
Singh. Han tilføjer, at fem stater, der ikke har bestemmelser om hadforbrydelser.
 
Det er Arkansas, Georgia, Indiana, South Carolina og Wyoming.


 
Racistisk motiverede hadforbrydelser rammer især sorte

Antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser steg fra 3.489 i 2016
 
til 4.131 i 2017. Det er en stigning på 18 %.

Knap halvdelen af de racistisk motiverede hadforbrydelser i var både i
 
2016 og 2017 rettet mod sorte og afroamerikanere.

18 % af de racistisk motiverede hadforbrydelser i 2017 var rettet mod
 
hvide – mod en andel på 21 % i 2016.


 
Seksuelt motiverede hadforbrydelser er især rettet mod bøsser

Antallet af seksuelt
 
motiverede hadforbrydelser steg fra 1.076 i 2016 til 1.130 i 2017. Det er en
 
stigning på 5 %.

60 % af de
 
seksuelt motiverede hadforbrydelser var i 2017 vendt mod bøsser, hvilket er lidt
 
lavere end i 2016, hvor andelen var 63 %. I begge år var omkring 11 % af de
 
seksuelt motiverede hadforbrydelser rettet mod lesbiske.

Artiklen er senest opdateret 15-11-2018.


 
Læs mere

Hate crime statistics 2017
 
crime statistics 2017, FBI, 13-11-2018

FBI’s new hate crime report captures an America changed by hate
 
new hate crime report captures an America changed by hate, Religion News
 
Service, 13-11-2018

Hate crime statistics 2016, FBI, 13-11-2017

Hadforbrydelser sætter rekord: Flere overfald mod muslimer i USA sidste år end i 2001
 
sætter rekord: Flere overfald mod muslimer i USA sidste år end i 2001, Sameksistens.dk, 30-11-2017

Avis: Donald Trump har gjort yderligtgående anti-muslimske holdning mainstream i USA
 
anti-muslimske holdning mainstream i USA,
 
Sameksistens.dk, 08-11-2016

Landefakta om religionsfrihed i USA, Sameksistens.dk

#jøder #muslimer #religiøstmotiveredehadforbrydelser #SimranJeetSingh