Svend Løbner
8. okt. 20106 min
Syrien
har i de seneste år på forskellig vis forstærket undertrykkelsen af den syriske
befolkning i landet. Det fremgår af flere rapporter fra internationale
menneskerettighedsorganisationer og også af den fact finding-rapport, der er
udgivet af Udlændingeservice i maj 2010.
Der
bor ca. 1,7 millioner kurderne i Syrien, og de udgør 7-8 procent af
befolkningen. Omkring 300.000 af kurderne er statsløse, og deres rettigheder er
indskrænket på en række områder.
I
september 2010 blev undertrykkelsen af kurderne beskrevet af FN’s særlige
udsending for retten til fødevarer, Olivier De Schutter. Han besøgte Syrien fra
den 29. august til den 7. september 2010, og han skriver i sin rapport til FN
blandt andet:
”Kurderne
udgør den største ikke-arabiske minoritet i Syrien på omkring 10-15 procent af
befolkningen. Den særlige udsending er klar over, at spørgsmålet om
statsborgerskab har været og fortsat er et centralt anliggende for det kurdiske
mindretal i Syrien, og han er opmuntret af den af regerings åbenhed over for at
drøfte dette spørgsmål. Som en konsekvens af 1962-folketællingen, som fratog
120.000 syriske kurdere deres syriske statsborgerskab, er mellem 250.000 og
300.000 kurdere nu statsløse. Disse mennesker er i stand til at skaffe sig
officielle dokumenter. De kan ikke rejse til udlandet. De har ingen adgang til ansættelse
i det offentlige, og de forskelsbehandles i adgangen til sundhedsydelser og
uddannelse. De ikke er omfattet af den offentlige distribution af statsstøttede
fødevarer. Fratagelsen af deres nationalitet har således medført forskellige
forhindringer for statsløse kurdere for, at de fuldt ud kan gøre krav på deres
menneskerettigheder, især økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Ifølge
den særlige udsending er det påkrævet at sikre fuldt statsborgerskab, for i
henhold til international ret har enhver ret til statsborgerskab og til ikke vilkårligt
at blive berøvet sin nationalitet.”
Der
lever omkring 1,7 millioner kurderne i Syrien, og de udgør 7-8 procent af
befolkningen. Hovedparten af de syriske kurdere lever i den nordlige del af
landet langs grænsen til Tyrkiet og Irak. Herudover lever der mange kurdere i
hovedstaden Damaskus.
(Illustration: Pixabay)
Tilbage
i 1962 foretog den syriske regering en særlig folketælling i
al-Hasakeh-provinsen i det nordøstlige Syrien. Kurderne i provinsen skulle
bevise, at de havde boet i Syrien siden 1945, ellers mistede de deres
statsborgerskab. Folketællingen blev gennemført på én dag, og omkring 120.000
kurdere mistede ved den lejlighed deres syriske statsborgerskab og blev gjort
statsløse.
Det
anslås, at der i dag er 300.000 statsløse kurdere i Syrien, for børnene af de
statsløse er også statsløse,
fremgår det af fact finding-rapporten ”Human
rights issues concerning Kurds in Syria”, som blev udsendt af Udlændingeservice i maj 2010. I rapporten citeres en række
kilder, som fortæller om forskellige sider af undertrykkelsen af kurderne, men
rapporten samler ikke indtrykkene og udtalelserne op i en sammenfattende
konklusion.
Rapportens
historiske afsnit om kurderne bygger blandt andet på oplysninger fra
menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Oplysningerne i de
følgende afsnit stammer også fra fact finding-rapporten, som Udlændingeservice
har udarbejdet i samarbejde med det østrigske Røde Kors’ afdeling for research
og dokumentation.
I
slutningen af 1960’erne besluttede den syriske regering til at skabe et
“arabisk bælte” i et område med frugtbar landbrugsjord langs den
tyrkiske grænse. Planen indebar at 140.000
kurdere, som boede i 332 landsbyer i dette bælte, skulle deporteres og
udskiftes med arabere. Planen blev først realiseret i 1975, hvor omkring 4.000
arabiske familier blev flyttet til 41 model-landbrug i Jazira samt 15 model-landbrug
nord for ar-Raqqa.
Arabiserings-kampagnen af Jazira blev stoppet af Syriens
daværende præsident, Hafiz al-Asad, i 1976, men status quo forblev uændret.
I
marts 2004, hvor der blev spillet en fodboldkamp mellem et kurdisk og et arabisk fodboldhold i
byen Qamishli i Jazira-regionen, opstod der så voldsomme spændinger mellem
kurdiske og arabiske fans, at sikkerhedsstyrker åbnede ild og mindst syv
kurdere blev dræbt.
Episoden resulterede i yderligere uroligheder de følgende
dage, og efter et par dage rykkede hæren ind i flere kurdiske byer for at
genoprette ro og orden. Mindst 36 mennesker blev dræbt, 160 såret og flere end
2.000 blev tilbageholdt under urolighederne.
Den 10. september 2008 blev der vedtaget et dekret – Dekret
nr. 49 – som begrænser muligheden for mennesker, der bor i visse grænseområder
i Syrien, for at kunne sælge eller købe fast ejendom uden forudgående
godkendelse fra myndighederne. Det betyder, at de pågældende ikke kan handle jord
eller ejendom uden statens godkendelse – og der foreligger ingen tidsfrister
for, hvornår en sådan godkendelse skal foreligge.
Det er et dekret, som især rammer syriske kurdere, da de
udgør befolkningsflertallet i de berørte områder. Derfor begyndte kurdiske grupper i november
2008 at organisere demonstrationer mod Dekret nr. 49. Mange
kurdere frygter, at dekretet er endnu et forsøg på at tvinge dem til at forlade
deres område ved at gøre det vanskeligt for dem at tilegne sig ny ejendom.
Området, der er omfattet af Dekret nr. 49, er blevet udvidet
til at omfatte hele al-Hasakeh provinsen. Det
er derfor i praksis umuligt at sælge eller købe fast ejendom i området,
medmindre man er meddeler for den syriske efterretningstjeneste eller et
fremtrædende medlem af Baath-partiet.
Fire
år i træk har det nordøstlige område, hvor der bor mange kurdere, været ramt af
tørke. Det har forringet høsten i det ellers frugtbare landsbrugsområde – og
forværret levevilkårene for kurderne.
En
vestlig diplomat oplyser i fact finding-rapporten fra Udlændingeservice, at en
del af problemet er den syriske landbrugspolitik, som er ansvarlig for en
dårlig forvaltning af brønde i området, og regionens store afhængighed af
overrisling i den intensive bomuldsindustri. Som en følge af tørken er kurderne og beduinbefolkningen
i 220 landsbyer i den kurdiske region er udvandret til byerne Aleppo og
Damaskus. Det svarer til omkring 20 procent af befolkningen i det pågældende
område. Alligevel har den syriske regerings reaktion
på tørken hidtil været minimal.
Tørkens drastiske konsekvenser bekræftes i rapporten fra FN’s
særlige udsending for retten til fødevarer, Olivier
De Schutter. Han skriver i sin rapport, at
mellem to og tre millioner mennesker på grund af tørken lever i ekstrem
fattigdom i Syrien.
Situationen
for de syriske kurdere er også knyttet til udviklingen i de kurdiske områder i
Tyrkiet, Irak og Iran. En
vestlig diplomat siger, at den syriske regering siden 2004 er blevet mere overfølsom
over for syriske kurdere, fordi den er bekymret for, at situationen i Irak vil
få indflydelse på syriske kurderes nationalisme. Samtidig bidrager væbnede
kurdiske grupper, der kæmper i Iran, til ustabilitet i regionen.
Ifølge
Rachel Raenell Bernu, administrerende direktør ved det kurdiske Human Rights
Project (KHRP) i London, ændrede den syriske regering i 2007 politik i forhold til
det kurdiske spørgsmål. Ændringen
kan være en konsekvens af en koordineret sikkerhedsindsats mellem Tyrkiet, Iran
og Syrien for at undertrykke den kurdiske befolkning i de tre lande.
En
fremtrædende kurdisk politisk leder siger, at politiske og økonomiske faktorer
er to hovedårsager til, kurderne udvandrer fra det nordøstlige Syrien, og at
disse faktorer er tæt forbundne. Vedkommende siger, at den politiske situation
og menneskerettighedssituationen for kurderne løbende forværret siden Saddam
Husseins fald i Irak i 2003. Urolighederne i Qamishli i 2004 har også bidraget
til, at kurderne udvandrere fra Syrien. Herudover ligger der også økonomiske
årsager bag udvandringen. For selv om regionen er rig på landbrugsproduktion, halter
infrastrukturen bagefter og man mangler muligheder for at forarbejde
landbrugsprodukterne. Regeringen investerer ikke i industrien i det nordøstlige
område, og samtidig forhindrer den, at der oprettes private fabrikker. Det har
ført til øget arbejdsløshed, og samtidig er leveomkostningerne steget.
Det norske Landinfo udgav den 16. juni 2010 rapporten
“Kurderne i Syria – Utsatte grupper og myndighetsreaksjoner mot politisk
aktive”. Landinfo er ”Udlændingeforvaltningens fagenhed for landinformation”.
Rapporten fra Landinfo findes på Flygtningenævnets hjemmeside med
baggrundsmateriale vedrørende Syrien. I rapporten sammenfattes situationen for
kurderne i Syrien således:
“Kurderne i Syrien udgør næsten ti procent af den samlede
befolkning, men er ikke anerkendt som en særskilt mindretal. Det er forbudt at
offentliggøre aviser og blade på kurdisk og bruge det kurdiske sprog i skoler.
300.000 kurdere har fået frataget deres statsborgerskab. Politisk aktive
kurdere, herunder partimedlemmer, forfattere og menneskerettighedsforkæmpere,
risikerer at blive arresteret og idømt fængselsstraffe på flere år. Kurdere,
der deltager i politiske eller kulturelle fester, risikerer også at blive
arresteret, men løslades normalt efter kort tids tilbageholdelse. Myndighederne
anvender også andre former for indgreb over for politisk aktive, såsom at
indkalde dem til afhøring, forsøg på at rekruttere dem som meddelere til
efterretningstjenesterne, udrejseforbud, tab af borgerlige rettigheder,
opsigelse og bortvisning fra universiteterne.”
• Human
rights issues concerning Kurds in Syria
rights issues concerning Kurds in Syria, Fact finding-rapport fra
Udlændingeservice m.fl., maj 2010
• Group
Denial – Repression of Kurdish Political and Cultural Rights in Syria
Denial – Repression of Kurdish Political and Cultural Rights in Syria, Rapport
fra Human Rights Watch, november 2009
• UN
Special Rapporteur on the right to food: Mission to Syria from 29 August to 7
September 2010
Special Rapporteur on the right to food: Mission to Syria from 29 August to 7
September 2010