Svend Løbner
16. jan. 20202 min
Af Marianne Olsen
Der er forskel på, hvad flertallet af Folketingets medlemmer
tror danskerne mener om indvandrere, flygtninge og familiesammenføringer, og
hvad den danske befolkning i virkeligheden mener og handler efter.
Det fortalte postdoc ved Aalborg Universitet Kristian
Kriegbaum Jensen ved en konference på Christiansborg den 13. januar.
Konferencen om demokrati og menneskeret for etniske minoriteter var
arrangeret af SOS Racisme og samlede over 100 interesserede.
Skandinavisk undersøgelse
Forskellen mellem lovgivernes meninger og befolkningens
ageren i virkelighedens verden kom frem ved en skandinavisk undersøgelse, som
Kristian Kriegbaum Jensen gennemførte sammen med lektor Per Mouritsen og ph.d.-studerende
Mathias Kruse, begge fra Aarhus Universitet, og forskerkolleger fra Norge og
Sverige. I 2018 sendte de et spørgeskema til 7.500 personer i alderen 20 til 36
år. Svarene kom både fra folk af dansk oprindelse og fra seks større
indvandrergrupper.
Spørgsmålene handlede om følelsen af at høre til et
nationalt fællesskab og synet på de eksisterende betingelser for at blive
statsborger i et skandinavisk land.
Reglerne i EU er i det hele taget blevet skærpet. I Danmark
er det meget svært at blive statsborger, og det ser ud til at blive sværere for
hvert lovforslag, der bliver vedtaget, mens det i Sverige er ganske
ukompliceret. Norge befinder sig sådan cirka midt imellem.
Lempelige krav er ok
Det viste sig, at der kun var få tydelige forskelle mellem
landene: I Sverige er der lidt flere af de unge, der helt afviser kravene for
at blive statsborger, men ellers er der enighed i de tre lande om hvordan
reglerne bør være. Og det gælder vel at mærke både de folk, der ikke har nogen
indvandrerbaggrund og indvandrere og flygtninge.
Alle mener, at det er godt at stille krav til nye
statsborgere, men at lempeligere krav end de danske er både rimelige og
tiltrængte. Man anser en ventetid på fem år for realistisk og mener at en enkel
eksamen i samfundsforståelse og en nem sprogprøve er en god idé.
Negativ dansk holdning
Danmark forlanger, at man har været i arbejde i længere tid,
men undersøgelsen viser, at det bør være nok at man er i arbejde i den periode,
hvor man søger statsborgerskab.
Det opmuntrende er, at svarene er ens, hvad enten de falder
i grupper med eller uden flygtninge- indvandrerbaggrund. Desværre tror et
flertal at Folketingets medlemmer, at de skal repræsentere en negativ holdning
til nye medlemmer af samfundet. Men undersøgelsen viser dels at befolkningerne
i de skandinaviske lande er meget homogene, og dels at Danmark godt må slække
de skrappe krav til statsborgerskab i forhold til de andre nordiske lande.