Svend Løbner
10. sept. 20187 min
Zoran Lekovic kom til Danmark som niårigt flygtningebarn fra Bosnien for 25 år siden. I dag bruger han sine egne erfaringer med at lære dansk, når han underviser danske børn i tysk og engelsk og udlændinge i dansk. Det vigtigste redskab i hans undervisning er rapmusik.
… indkøbskurven er tom / jeg har glemt, hvad vi skændtes om… Sådan lyder to linjer i en af den danske rapper Jokerens nyere sange, ”Mig Og Min Due”. Og teksten bruger Zoran Lekovic i sit arbejde som frivillig lærer på LærDansk i Aarhus – landets største sprogcenter for undervisning af udlændinge i dansk. Zoran Lekovic bruger nemlig rap som et af de vigtigste hjælpemidler i sin undervisning.
”Rapmusik er en fantastisk genvej til at lære dansk.
Rapperne udtaler ordene på samme måde, som vi siger dem, når vi står ved
kassebåndet i Fakta eller skal bestille en øl i en bar. Det er hverdagssprog
med masser af gentagelser, og samtidig gør musikken og rimene det lettere at
huske ordene og lære dem udenad. Man behøver slet ikke at forstå det hele fra
begyndelsen; man kan begynde med at øve sig i at udtale ordene, mens man nyder
musikken og rytmen, og så kan forståelsen for ordene komme bagefter,” forklarer
Zoran Lekovic.
”Når man har stået på en scene og rappet på dansk og har modtaget klapsalver fra publikum, er det ikke længere så skræmmende at gå ned i supermarkedet og tale dansk dagen efter.”Zoran Lekovic, dansk-bosnisk lærer
Han bruger rapmusikken til at lære eleverne på sprogcentret at udtale
almindelige danske ord og til at bryde den barriere, som mange har, fordi de er
generte over at forsøge sig på et fremmedsprog.
I klassen lytter eleverne til dansk rap, øver sig i at rappe
selv og laver endda små koncerter for hinanden eller for skolens andre elever,
hvor de optræder som et rap-kor. Indimellem arrangerer Zoran Lekovic endda små
koncerter på spillesteder rundt omkring i Aarhus, hvor sprogskoleeleverne går
på scenen og rapper på dansk.
”Når man har stået på en scene og rappet på dansk og har
modtaget klapsalver fra publikum, er det ikke længere så skræmmende at gå ned i
supermarkedet og tale dansk dagen efter,” siger Zoran Lekovic med et smil
og tilføjer, at Jokerens tekster er gode, fordi de har et nuanceret dansk og
indeholder mange gode hverdagsord, som Jokeren udtaler klart og tydeligt.
”Der er ikke så mange andre musikgenrer, hvor han finder ord
som indkøbskurv og supermarked, og rapperne trækker heller ikke vokalerne, som
man gør i meget popmusik,” forklarer han.
Den 35-årige bosnisk-danske mand kom til Danmark for 25 år siden sammen med sine forældre og sin lillesøster. Dengang var han ni år og havde kun nået at færdiggøre 1. klasse i hjembyen Gorazde i det østlige Bosnien, hvor hans familie stammede fra. I dag er han uddannet i sprog og kommunikation fra Handelshøjskolen i Aarhus, arbejder som lærervikar i bl.a. tysk og engelsk og arbejder frivilligt og ulønnet som sproglærer på LærDansk.
Både i sit arbejde som lærer i folkeskolen og på
sprogcentret bruger han rapmusik til at give eleverne sproglig selvtillid og
forbedre deres udtale og ordforråd.
”Jeg er lige begyndt at undervise i tysk i 5. og 6. klasse
på en folkeskole på Mols, og der bruger jeg tysk rap. Mange af eleverne synes,
at det er meget mærkeligt og reagerer spontant med at tænke, at sådan kan man
ikke lære sprog, for de er vant til, at sprogindlæring foregår med bøger, og at
musik er tidsspilde, som de må gemme til fritiden. Men jeg prøver at forklare
dem, at rapmusik faktisk kan være en genvej til at lære sprog, og at de slet
ikke behøver at forstå det hele, første gang de hører en sang. De skal måske lytte
til den 100 gange, før de forstår teksten fuldt ud, men det gør ingenting,”
siger Zoran Lekovic.
At metoden virker har han efterhånden en del beviser på. Han udviklede den, da han var ansat som pædagogmedhjælper på et fritidshjem i Ribe, hvor han underviste i tysk, og udviklede og forfinede metoden, da han senere fik arbejde på en efterskole i området, hvor skolens tysklærer lod ham prøve det af i undervisningen. Siden tog han ideen med til danskundervisningen på sprogcentret i Aarhus, og det var nogle af lærerne herfra, der sidste år indstillede ham til Den Europæiske Sprogpris, som han blev tildelt i september 2017.
”Det var et stort skulderklap og en dejlig anerkendelse, for
jeg har mødt ret stor skepsis undervejs. Mange tænker jo, at rapmusik er noget
underlødigt noget med grimt og unuanceret sprog. Men rap er mange ting, og i
tysk rapmusik er der fx stor litterær dybde. Mange tyske rappere er inspireret
af Bob Dylans tekstunivers, og der findes endda en tysk rapper, der bruger
Goethes tekster,” siger Zoran Lekovic.
Ideen med at bruge rapmusik til sprogindlæring kom fra hans egen erfaring af at skulle lære dansk som teenager. Som omkring 20.000 andre bosniere kom de til Danmark som krigsflygtninge fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, og de blev i første omgang indkvarteret på et asylcenter tæt ved København. Herfra blev de efter otte måneder flyttet til et flygtningecenter i Kibæk i Vestjylland, hvor de boede i over to år, inden de endelig fik asyl og kunne flytte ud af flygtningecentret og for alvor lære Danmark og danskerne – og det danske sprog – at kende.
”Jeg fyldte ti år kort efter ankomsten til Danmark og var
kun lige kommet i gang med skolen i Bosnien. Jeg ville rigtig gerne i skole,
men på flygtningecentret var der meget dårlige muligheder for at lære dansk og
blive undervist. Min far, der var gymnasielærer i Bosnien, og nogle andre
flygtninge, der havde erfaring som lærere, underviste os, og siden fik vi også
lidt mere struktureret undervisning. Men det var først, da jeg efter fire år i
Danmark begyndte på en dansk folkeskole i Esbjerg, at jeg for alvor fik
mulighed for at lære dansk,” siger Zoran Lekovic.
Den dengang 14-årige dreng var genert og bange for at udtale ordene forkert. Så han isolerede sig og lukkede sig inde bag sin walkman, hvor han hørte bosnisk og siden også tysk og engelsk musik.
”Da vi var flyttet til Esbjerg, mødte jeg tilfældigt en
bosnisk flygtningedreng, som havde boet i Tyskland i nogle år, og han
introducerede mig til amerikansk rapmusik. Siden lærte jeg tysk rap at kende
via min fætter, der boede i München. Så efterhånden fik jeg – uden at tænke
over, at var musikken, der hjalp mig – lært en del tysk og engelsk. Men
det var stadig svært for mig med det danske,” husker han.
Et par drenge fra hans klasse introducerede ham imidlertid
for dansk rap, og han lånte to rap-plader, ”Sådan Er Reglerne” med Den Gale Pose og ”Fuld af løgn” med Østkyst Hustlers.
”Jeg forstod ikke ret meget af teksterne til at begynde med,
men da jeg mange år senere tænkte tilbage, kunne jeg tydeligt se, at det var de
to plader, der for alvor satte gang i min sprogindlæring. Det fik mig til at
tænke, at man måtte kunne bruge rapmusik mere struktureret,” siger han.
”Rapmusikken blev min vej ind i sproget og ind i hverdagen iDanmark. Og det blev faktisk også min vej til en kæreste.”
Zoran Lekovic, dansk-bosnisk lærer
For Zoran Lekovic er det netop sproget og musikken, der er bærende i hans identitet som både bosnisk og dansk.
”Jeg er ikke særlig nationalt anlagt, men lige præcis
musikken og sproget betyder meget for mig. Jeg lytter meget til bosnisk
folkemusik og til dansk rap, og det får mig til at føle mig forbundet med
Bosnien og Danmark,” siger han.
Zoran Lekovic har været engageret i en bosnisk forening i
Aarhus og arrangerer indimellem koncerter med bosnisk musik. Og lørdag den 8.
september var han også involveret i et bosnisk kulturarrangement i MusikTeatret
i Albertslund, hvor dansk-bosniere fra hele Danmark var samlet for at sige tak
til Danmark for den modtagelse, de fik for 25 år siden. Zoran fortalte sammen
med en række andre personer med baggrund som bosniske flygtninge om sin
karriere og sit liv i Danmark, og en række bosniske sangere og musikere
optrådte. Desuden optrådte en ung dansk klassisk sangerinde, Anne-Sofie Møller
Olesen, med en bosnisk folkesang – og det var såmænd Zoran Lekovic’ fortjeneste.
De to mødte hinanden på en GoMore-tur fra Herning til Aarhus for et par måneder
siden og faldt i snak. Zoran fortalte om sit rapprojekt og om en bosnisk
koncert, han skulle arrangere i Aarhus nogle dage senere, og Anne-Sofie Møller
Olesen fortalte om sin uddannelse inden for klassisk sang. Zoran inviterede
hende til at komme til koncerten og synge på bosnisk, og hun tog udfordringen
op.
”Jeg brugte 20 minutter på at lære hende de ret få sætninger
på bosnisk, og så sang hun, så alle os bosniere fik tårer i øjnene,” fortæller
han.
”Det virkede som en skør ide, men jeg var sikker på, at det
kunne lade sig gøre. Jeg har oplevet, hvordan en srilankansk mand fik forbedret
sit dansk ved hjælp af rapmusik på en uge, og en polsk kvinde, som ikke kunne
bestille to øl i baren på dansk, fik forbedret sin udtale helt vildt i løbet af
to måneder. Så når det kunne lade sig gøre, kunne jeg sikkert også lære en
dansk sanger noget bosnisk på et kvarter,” siger han med et smil.
Og jo, han er taknemlig for, at dansk rap fik ham over den
barriere af generthed og sprogvanskeligheder, som var den største forhindring
for hans integration i Danmark.
”Rapmusikken blev min vej ind i sproget og ind i hverdagen i Danmark. Og det blev faktisk også min vej til en kæreste,” siger han. ”Jeg mødte min italienske kæreste på sprogcentret her i Aarhus, hvor hun var blandt dem, jeg underviste i rap.”