Pas på AI. Kun mennesker kan formidle ægte indhold

Kan teologi advare mod kunstig intelligens? Ja, bestemt. Ord bliver nemlig inkarneret i kød og blod, når de formidles af rigtige mennesker med de varme hjerter og krøllede hjerner, de og vi nu en gang er udstyret med.

Når jeg sidder i toget uden pladsbillet til stillekupéen, bliver jeg gentagne gange overrasket over hvor meget vrøvl folk siger. Ord, ord, ord…

Alt fra sladder til small talk. Fra platheder til frækheder. Og til skæld ud over for en lille dreng, der ikke kan gøre for det.

Autentisk indhold rammer hjertet

Som modsætning står apostlen Johannes’ prolog i Ny Testamente strålende klart: Ordet! Blev! Kød! Det guddommelige skaberord, der i sin essens er Gud selv, blev overført 100 procent til en menneskelig krop.

”Ordet blev kød” betyder ganske enkelt, at Ordet var intelligent, ja guddommeligt, og blev kød i et rigtigt menneske, sådan som ord med autentisk indhold altid trænger dybt ind i hjertekulen hos dem, der læser og lytter.

De antikke grækere brugte ordet Logos om dette originale begrebsindhold. Derfra henter vi ordet logik. Logos bliver på dansk oversat til fornuft, tanke eller tale. Igen på grænsen til det platte. Ord – og Ordet – er til i kraft af sit indhold og er ikke kun den menneskelige hjernes mere eller mindre tilfældige forbindelser i flyvske tanker og tom tale.

Kun hjertesprog skaber resonans

Inspiration kunne vi kalde ordenes indhold. Originalitet. Kreativitet. Noget, der komme inde fra hjertedybet eller ude fra verdensaltet. Bare nyt, originalt, inspirerende indhold. Hjertesprog. Kun hjertesprog skaber resonans. Fra hjerte til hjerte.

Profeten Esajas sagde det tydeligt i sin essens: ”Mit ord skal ikke vende tomt tilbage, men udføre hvad mig behager. Som regnen og sneen falder og gør jorden frugtbar, fyldt med spirer…”

Det er ordenes magt, når de formidles ærbødigt med respekt for den inspiration, der giver dem indhold og magt. Ordet bliver kød hos læsere og lyttere.

”Artificial or authentical intelligence?”

Her kan jeg så ikke lade være med at tænke på de mest uoriginale, tankeløse og uinspirerede ord, der spreder sig som en sygdom i menneskets begrebsunivers for tiden: Ordene fra Artificial Intelligence, AI. De er netop artificial, kunstige, frembragt af den losseplads af vrøvl, der er læsset op i skyen. Jo, man kan værre heldig at finde et og andet brugbart på en losseplads, men i hovedtræk er lossepladsen fyldt med tilfældigt sammenskrab. Affaldssorteringen er endnu ikke helt nået derop.

Det er så her, vi står med et valg mellem det originale, unikke, personlige, ja, ord med den helt særlige smag, det har, når det kommer fra et rigtigt menneske i en særlig situation med en unik oplevelse, et eventyrligt øjeblik. I modsætning til ord, der blot er et sammenkog af alt det, der tilfældigvis er rodet sammen i en given tid, ord, der er sagt eller skrevet af mennesker, der snakker for meget, skriver for plat og ytrer deres meninger om alt mellem himmel og jord.

AI er ikke sandhed, blot sandsynligheder

Hvordan navigerer vi i dette morads? Jo, vi bevarer kontrollen over vores ord i tale og skrift. Vi udliciterer ikke idéer, inspiration, kreativitet til skyens tilfældige indfald. For det AI siger, er ikke sandheder. Det er blot sandsynligheder. Og det er ikke det samme. Sandsynlighederne kan skifte fra tid til anden og ud fra hvilken person i hvilken situation, der spørger ChatGPT om hjælp.

Kan vi så slet ikke bruge AI til noget? Jo, men med varsomhed og årvågenhed. AI kan bruges som redskab til fx transskribering og oversættelse. Men kan aldrig stå alene. AI er netop artificial intelligence, ikke authentical intelligence.

Vi er simpelthen nødt til at holde AI ud i strakt arm. Vi kan slet ikke bruge det til billeder, der jo er til for at dokumentere, hvem vi talte med hvorhenne. Vi kan kun bruge det som et redskab ligesom al anden teknik.

Vi kan ikke snyde os indenom. Der er ingen genveje til autentisk indhold. Skal ”ord blive kød”, og skal ord ”ikke vende tomt tilbage, men fylde jorden med spirer”, ja, skal ord udtrykke personligt, originalt og inspirerende indhold, der rammer hjertekulen hos de mennesker, der læser og lytter med, må de nødvendigvis formidles af rigtige mennesker med de varme hjerter og krøllede hjerner, de vi nu en gang er udstyret med.