Biolog: Naturen skaber respekt og undren

Evolutionsteorien fortæller, at mennesket er en del af naturen. Intelligent Design-teorien betyder, at mennesket har et særligt ansvar for at passe på naturen. I en ny podcast fortæller biolog og forsker Holger Daugaard om begge tilgange, som et eller andet sted bygger på antagelser, teser eller… tro.

Er der en modsætning mellem evolutionsteori og skabertro? Ikke nødvendigvis, mener Holger Daugaard, der selv er tilhænger af Intelligent Design-teorien med åbenhed for udvikling indenfor visse rammer af arter.

I en ny podcast fortæller han om udviklingen fra en enten-eller-position til en mere integreret forståelse.

Evolutionsteorien hævder, at mennesker er en del af naturen. Skabertro viser, at mennesket har et ansvar for naturen. Og så kan der naturligvis være yderligheder i begge retninger. Tilfældig udvikling udfordrer meningen med livet. En fundamentalistisk skabertro overser naturvidenskaben.

Men i Origo, som er et forum for kristne naturvidenskabsfolk, søger man at forene de to modeller, det fysiske med det metafysiske. Som det hedder på Origos hjemmeside Skabelse.dk, så hylder man naturvidenskaben, mens man samtidig tror på, ”at der står en større intelligens bag skabelsen og tilblivelsen af livet og universet”.

Biolog, forsker, lærer og rektor

Vi møder Holger Daugaard i hans hjem i Munkebo til en podcast-samtale, hvor banen bliver kridtet op mellem evolution og Intelligent Design, og hvor vi samtidig får afklaret, hvor mødestederne er. En af dem er, at begge teorier netop er antagelser, hypoteser eller tro, om man vil. En anden at begge inviterer til at undre sig over naturens fantastiske indretning.

Lyt til podcasten ”Evolution eller skabertro – eller begge dele?”

Holder Daugaard er biolog, nærmere betegnet cand.scient. og har i mange år forsket i produktion og forædling af frugttræer og -buske. Han har også været gymnasielærer og senest rektor på Vejlefjordskolen. Han forklarer om sin interesse:

- Jeg har allerede fra 12-årsalderen interesseret mig for biologi. Det blev så til et biologistudium, efter at jeg havde gået Utterslev Mose tynd for fugle. Samtidig var jeg optaget af, hvor vi kommer fra, og hvordan hænger det hele sammen.

Observationer som videnskabelig metode

Og her kommer de to fløje så ind, hvor den ene, evolutionsteorien, anses for videnskabelig, og troen på en skaber pakkes ind i det religiøse. Men netop her, hvor banen er kridtet op, er der alligevel områder, hvor de to teser kan mødes, mener Holger Daugaard.

- Begge fløje tager udgangspunkt i det samme. Man tager udgangspunkt i den videnskabelige metode, som går ud på at observere og gøre sig tanker om, hvorfor en genstand er som den er. Hvis man kan lave forsøg og test, så gør man det. Det kan man så ikke altid. Men udgangspunktet for begge idéer er det samme, nemlig det vi ser, det vi hører, og det vi kan føle. Og så tolker man det derfra.

Og det er netop i tolkningen af virkeligheden, at de to teorier udlægger virkeligheden forskelligt. Og det er selvfølgelig, fordi man har hver sin grundidé, man går ud fra.

- Hvis man går ud fra som grundidé, at der ikke er noget, vi ikke kan se og høre, der er ikke noget metafysisk, så er man jo også nødt til at gå ud fra, at tingene er blevet til uden nogen indgriben og i stedet har udviklet sig på en eller anden finurlig måde gennem meget lang tid. Men hvis man derimod ikke udelukker, at der er en metafysisk del, så er der også åbent for en mulig intelligent designer. Men udgangspunktet er det samme, nemlig det vi observerer.

Cellen – en fantastisk lille computer

Kan du give nogle eksempler?

- Ja, et af de mest kendte er den levende celle. Vi består jo alle sammen af levende celler. Indtil for 50-100 år siden, der troede man, at den enkelte celle var en ret enkel lille sag. Men jo bedre teknikker vi har, jo mere viden vi får, jo mere finder vi ud af, at cellen er en fantastisk lille computer, som jeg bare ikke kan forestille mig kan blive til af sig selv. Den er så kompleks, at jo mere vi finder ud af det, jo mere kompleks bliver den!

- Men også i det store økologiske spil er vi er blevet mere og mere opmærksomme på, at hvis bare en enkelt del mangler, så kan det hele risikere at bryde sammen. Derfor er der så stort fokus på alle de planter og dyrearter, som vi mister i de her år. Det er man nervøs for, at det faktisk får hele naturens system til at bryde sammen.

- Jeg har selv arbejdet i det, man kunne kalde bestøvningsbiologi, altså om hvilke insekter, der bestøver hvilke planter. Og der er nogle planter, der har de mest finurlige bestøvningsteknikker, som betyder, at hvis det enkelte insekt uddør, så uddør planten også. De er fuldstændig afhængige af hinanden.

Udvikling indenfor visse rammer

Kan vi så slet ikke se udviklingstendenser i naturen?

- Jo, det kan vi. Og det er måske også forskellen fra omkring 100 år siden, hvor skabelsestroen ville sige nej: Tingene er, som de altid har været skabt som. Men nu kan vi jo se, at sådan er det ikke. Der er sket ændringer. Spørgsmålet er bare, hvor store ændringer man kan forestille sig?

- I intelligent design går vi ud fra en tese om, at selvfølgelig kan der ske ændringer, men at de sker inden for et vist spillerum. Og at der er nogle barrierer, de ikke kan komme over. Hvor de barrierer er, kan vi så diskutere, men inden for plantearter og dyrearter er der sket ændringer. Og vi kan jo også se, at vi som mennesker har skabt nogle helt andre køer og nogle helt andre kornsorter end de oprindelige. Så der er potentiale for, at levende organismer kan ændres.

At være ansvarligt til stede i naturen

Hvad kan de to teorier, evolution og skabelse, egentlig lære os?

- Evolutionsteorien pointerer, at vi mennesker er en del af naturen. Og det giver jo mening i forhold til, at vi er en del af et kæmpe fællesskab, ikke bare menneskelige fællesskaber, men en del af naturen, for alle levende organismer er jo en del af et fællesskab.

Og intelligent design?

- Det giver mening for mig på to måder. Den ene er den undren, man kan sende den op og placere den på en skaber og sige: Hvor er det fantastisk, at det er lavet på denne måde. Den anden ting er ansvaret, forvaltningsskabet. Hvis du er et resultat af tilfældigheder, hvor er ansvaret så henne? Så kan du jo bare gøre det som du kan og vil. Hvorimod, hvis du er en del af et skaberværk og er sat til at forvalte det, så har du også et ansvar for at passe på det. Det er jo det, der er så meget fokus på nu om dage. Hvor nogen jo hævder, at de her skabelsesmyter har givet mennesket grønt lys for at udnytte naturen. Her mener jeg modsat, at der er et ansvar, vi har fået pålagt, og at vi ikke skal misbruge det.

Lyt til podcasten ”Evolution eller skabertro – eller begge dele?”

Dyk ned i Intelligent Design-universet på www.skabelse.dk

Artikel og poidcast er produceret i samarbejde med Origo.