Retoriker: Vær på vagt over for politisk manipulation
Retorik bygger på argumenter i den demokratiske samtale. Her skal nuancerne med. Når sproget bliver fattigt, vækker det mistanke om manipulation, der kan ende med hjernevask, mener retorikprofessor Christian Kock.
Deltagerne på Resonans Festival 2025 i Oure på Fyn fik en lynkursus i retorik, demokrati og tegn på spirende diktatur. Det afsløres alt sammen i sproget, sagde retorikprofessor Christian Kock. Vi bringer her uddrag af hans oplæg.
Retorik er argumenter for beslutninger
Hvad er retorikkens oprindelse? Og hvad er dens ideelle funktion? Hvad er formålet med retorik? Okay, retorik udspringer, at demokratiet, og demokratiet opstår i den forstand af ord, vi kender.
Retorikkens kunst opstod i det gamle Athen i 500-tallet f.Kr. sammen med en art demokrati, fordi retorikken er en nødvendig bestanddel af demokratiet. Den består nemlig i, at vi taler sammen for at finde ud af i fællesskab, hvad for nogle beslutninger og handlinger vi skal vedtage.
Den er altså knyttet til fællesskab eller til det politiske. Det kommer jo af ordet polis, som er en bystat, som de havde dengang. Og den består i, at man samtaler og kommer med argumenter, som kan vejes op imod hinanden i den offentlige samtale, for at vi kan få taget de rette beslutninger, eller de beslutninger, som vi altså kan få flertal for.
Uden gode argumenter ender det galt
Der ligger i demokratiets væsen en accept af, at der er nogen, der mener noget andet. Men vi taler med hinanden og lytter til hinanden, og vi har argumenter på begge sider. Og så må dem derude, som skal vælge, finde ud af, hvilken side de synes, der har de tungeste argumenter.
Vi kan med rette være uenige, fordi vi har forskellige personligheder og forskellige prioriteter. Sådan er et demokrati. Det er det ideelle kendetegn ved demokratiet som sådan. Og der er retorikken en nødvendig bestanddel, fordi hvis ikke vi taler sammen om beslutninger, og kommer med argumenter og andre ting, vi skal tage i betragtning, så ender det galt på alle mulige måder.
Retorik opstod som en nødvendig bestanddel af demokratiet, og når den er god, så er den med til at gøre demokratiet funktionsdygtigt og bæredygtigt, og når den er dårlig, så kan den være med til at undergrave og rent usagt rive det ned.
Et fattigt magtsprog leder til hjernevask
Victor Klemperer, som undersøgte Det Tredje Riges sprog på første hånd, slår fast som det vigtigste, at magtsproget er fattigt, det er ensformigt, det er gentagende, det er godt sagt tyndt og svagt. Og min pointe er, at når det sker, så er det det første trin mod manipulation, propaganda, hjernevask og alt det, som ligger ude i den ende af spekteret.
Men det første trin, som vi skal være opmærksomme på, er altså, at sproget er fattigt og slapt og ikke sjovt og interessant.
George Orwell skrev på ”1984”, en uhyggelig fremtidsvision, mens han sad han oppe på en ø i Hybriderne vest for Skotland og havde en stor have, hvor han prøvede dels at dykke blomster, dels køkkenhave. Han sagde, at vi har brug for livets æstetiske dimension, og det første sted, hvor vi ser, at den bliver ødelagt, det er i sproget.
Pas på sproget; det er vores livskvalitet
Vi skal gerne have retorik fra vores ledere, som både at signalere identitet og handlekræft, som både har personlighed og samtidig kunne sige, hvad vi skal gøre og hvorfor vi skal gøre det. Men i stedet laver de alt muligt fup og svindel med os.
De starter med at forsimple og fattiggøre sproget, og så bliver det gradvist til sløring. Det bliver gradvist til manipulation, og så bliver det gradvist til propaganda, og så i den yderste ende, som i 1984, bliver det til hjernevask.
Det skal vi forhindre blandt andet ved at standse det første trin, nemlig at de ikke skal gøre sproget fattigt. Hvis de gør det, bør det vække mistanke, og så skal vi vælge nogle andre. Og sige: I skal tale ordentligt. I skal have nuancerne. I skal ikke gøre sproget ringere. For det er en del af livskvaliteten, som vi er her for.
