Danske ngo’er er skuffede efter COP30
Den ambitiøse klimaaftale udeblev ved FN’s klimatopmøde i Brasilien. Alligevel er der et lille lys i mørket, lyder det fra hjemvendt dansk delegation.
Modelfoto: Unsplash
14 danske organisationer er vendt hjem fra det netop overståede COP30 i Belém, Brasilien. Og stemningen er mildt sagt nedtrykt. For verdenssamfundet viste manglende lederskab og handling og formåede ikke at lande en konkret aftale om udfasning af fossile brændstoffer. Sådan lyder nogle af reaktionerne i en fælles pressemeddelelse:
“Det er en kæmpe skuffelse, at klimatopmødet slutter uden en aftale om en køreplan for at udfase fossile brændsler. I en situation, hvor vi i den grad har brug for lederskab til at håndtere den eskalerende klimakrise, er der dybt foruroligende, at verdens ledere ikke magter at løfte opgaven,” siger Katrine Ehnhuus fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Skuffelsen deles af Oxfam Danmark, der udtaler:
”Oxfam Danmark er skuffet over, at der på COP30 ikke blev landet en aftale om udfasning af fossile brændstoffer – eller i det mindste en plan for, hvordan vejen mod en udfasning skal se ud. Samtidig opnåede landene hverken enighed om mere offentlig klimafinansiering til det globale syd, eller hvordan vi skal nå målet fra COP29.”
Kritik af klimafinansiering
Netop klimafinansieringen er fra flere sider blevet kritiseret for i stor udstrækning at blive udbetalt som lån, der gældsætter fattige lande. Og det, selvom Parisaftalen forpligter rige lande til at hjælpe fattige lande med at håndtere klimaforandringerne. Men det blev der ikke rykket meget ved i denne omgang:
”Det er alvorligt, at landene ikke har forpligtet sig til nye og tydelige løfter om klimafinansiering. Uden det kan målene ikke blive til virkelighed i de mest udsatte kontekster,” siger Tove Lexén fra Water Aid.
De manglende resultater udløser også kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse:
”EU kan ikke på den ene side kræve, at verden udfaser fossile brændsler, og på den anden side nægte at levere den finansiering, der gør det muligt, og som vi skylder,” siger klimaaktivist Sigrid Skou Hansen.
Det koster i sidste ende liv, konkluderer hun:
”Uden klimafinansiering vil enormt mange mennesker dø, og uden en udfasning af fossile brændsler vil klimakrisen ødelægge vores fælles livsgrundlag.”
Skovene svigtes i ”enormt antiklimaks”
Ét essentielt fælles livsgrundlag er regnskovene, der blandt andet lagrer kulstof og sørger for at sende vand ud i det globale vandkredsløb. Forud for COP30 var der lagt i støbeskeen til, at man netop i år skulle gøre noget ved afskovningen, og FN beskrev forud for topmødet skove som ”en hjørnesten i klimaindsatsen.” Men resultatet er langt fra tilfredsstillende, mener Verdens Skove:
”For mig er COP30 et enormt antiklimaks. Det skulle have været den store skov-COP, og her på kanten af Amazonas var forventningerne høje. Derfor er skuffelsen så stor. I den vedtagne aftale er skovene reelt skubbet ud — selvom de er et af vores vigtigste værn mod klimakrisen,” siger politisk rådgiver i organisationen, Pil Christensen.
Mette Susgaard fra Dyrenes Beskyttelse stemmer i:
”Det er paradoksalt at drage hjem fra regnskoven uden en COP30, der omsatte snakken om afskovning til handlinger.”
Hun tilføjer, at netop Danmark her bærer et særligt ansvar, da vores import af sojafoder er med til at lægge pres på de tropiske skove i værtslandet.
Et lys i mørket
Men trods de mange skuffelser, er der stadig håb at spore hos nogle af organisationerne:
”Lyspunktet fra COP30 er, at man er blevet enige om et forpligtende globalt samarbejde for at sikre en retfærdig grøn omstilling (just transition), der kan skabe jobsikkerhed og beskyttelse af de udsatte befolkningsgrupper i den grønne omstilling,” siger Sigrid Bjerre Andersen fra Globalt Fokus.
Også Ehnhuus fra Mellemfolkeligt Samvirke ser positive tendenser:
”Brasilien har lagt sporene ud til en proces, hvor der skal findes løsninger frem mod næste COP. Samtidig har vi set, at der er en stor gruppe på knap 90 lande, der er enige om, at vi må væk fra olie, kul og gas. De lande – inklusive Danmark – er nødt til at tage det grønne lederskab på sig,” afslutter hun.
Artiklen er skrevet for Globalnyt og bringes her med tilladelse.

