Danske muslimer vi ikke sættes i bås

Indvandrere har altid været modtaget med skepsis, vestlige influencere vil definere hvad islam er, mens muslimer tilpasser sig moderne hverdagsliv ved fx dating. Det var nogle af pointerne ved tre foredrag arrangeret af Islamisk-Kristent Studiecenter.

Det ikke fair, at man som muslim ofte bliver sat i bås med kriminelle, sagde Aliah Juriah under debat.

- Jeg vil ikke sættes i bås. Islam er ikke én ting. Der er mange islam’er. Muslimer er ikke en homogen gruppe. Det ikke fair, at man som muslim ofte bliver sat i bås med kriminelle. Glemt er den store indsats vi yder i bl.a. pleje- og sundhedssektoren.

Det sagde Aliah Juriah, da der blev åbnet for debat efter tre foredrag i forbindelse med Islamisk-Kristent Studiecenters årsmøde fredag den 21. august 2026 på Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet. Emnet var ”Hvordan er det at være muslim i Danmark” og det nævnte indspark indkapslede oplevelsen. Det er frustrerede.

Men de tre foredrag satte situationen i sammenhæng. Indvandringens historie, ikke-muslimsk kildebrug og moderne muslimers tilpasning til majoritetskulturen spiller ind.

Forholdet til muslimer kommer til at handle om magtrelationer, sagde Garbi Schmidt.

Religion bliver brugt politisk

Første foredrag blev et tilbageblik over, hvordan Danmark har forholdt sig til fremmede gennem tiden. Garbi Schmidt er professor i kultur og sprogmødestudier på Roskilde Universitet og fortalte om nogle af de første ”indvandrere”, som efter Reformationen kom til Danmark. Det var hollændere, der blev inviteret af kong Christian II og fik vidstrakte privilegier, bosatte sig på gårdene og passede sig selv.

Herefter havde danskerne blandede følelser ved indvandring. I 1569 blev fremmedartiklerne indført, som betød at alle indvandrere skulle skrive under på særlige religiøse paragraffer. Islam blev nævnt som noget, man skulle passe på.

Andre indvandrere var blandt andet russiske jøder, der kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. De blev modtaget med en vis skepsis. Man var bange for at de skulle medføre fattigdom i landet og ville sprede deres politiske idéer og lede frem til anarki. Mange mente, at jøder var moralsk underlegne.

Frygten for muslimer falder sammen med truslen fra Det Osmanniske Rige og slaget ved Wien i 1688. Forholdet til muslimer kommer til at handle om magtrelationer. I det lys kommer dåb af en ”tørk” (tyrk) i Ribe til at demonstrere moralsk overlegenhed. Man lykkes med at føre en muslim ind i ens egen religion. Religion bliver brugt politisk.

Jesper Petersen gennemgik ”counter-jihad-litteratur” fra ikke-muslimer.

Ikke-muslimer fortolker Islam

Herefter var det Jesper Petersens tur. Han er lektor på Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet, hvor han leder forskningsprojektet ”ikke-muslimsk islam”. Begrebet refererer til litteratur fra ikke-muslimer, der oversætter, tolker og kommenterer Koranen helt uden om muslimske lærdes forklaringer og fortolkninger op gennem historien.

Sammen med magtrelationer i forhold til muslimer og andre indvandrere op gennem historien, giver Petersens forskning en forklaring på de stereotype forestillinger om muslimer, vi møder op til i dag. Han kalder det ”counter-jihad-litteratur”, fordi det primært drejer sig om bøger, der konspirerer med teorier om muslimers infiltrering af vestlige samfund, der uden modstand med tiden vil føre til islams verdensherredømme. Navne som Tommy Robinson, Robert Spencer og Pamela Geller er toneangivende i denne litteratur.

Tommy Robinson har endog efter eget udsagn ”dekrypteret” Koranen, så læserne gennem hans oversættelse og forklaringer får fat i den virkelige islam. Han mener, at islam har en essens, som er ens over hele verden. Hvis der er variationer, afvigelser og modsigelser, er det blot muslimer, der forsøger at skjule islams sande hensigt. Jesper Petersen kalder det counter-jihad teologi og nævner Florence-Bergeaud Blacklers bog Broderismen som et andet eksempel på denne diskurs. Herfra tolkes islam som en homogen helhed, og muslimer er én stor blok, som følger denne ideologi.

Modsat denne ”islam som essens” står ”islam som diskurs”, forklarede Jesper Petersen. Diskurs er sprog og sprog opfattes, modtages og tolkes subjektivt. Islam som diskurs åbner for en fortløbende diskussion og dermed mange ”islam’er”, som var det, føromtalte indlæg i debatten plæderede for.

Fatema Juriah har oprettet MuzzMatch, der har faciliteret flere speed-dating events med stort indpas hos unge muslimer.

Speeddating for muslimer

Det tredje foredrag viste netop muslimers integrering i vestlige samfund, altså netop at beholde sin muslimske identitet og derfra tilpasse sig det omliggende samfund.

Fatema Juriah leder initiativet CULTUR og fortalte om den datingkultur, som også vinder indpas i muslimske miljøer. Hun oplevede det på egen krop, da hun ”ramte bunden efter 21 års ægteskab”, som hun udtrykker det, og blev alene med fire børn. Her var hun pludselig i målgruppen for interesserede mænd og meldte sig til en dating-app. Halima Giftekniv, som havde ført hende sammen med hendes mand i et arrangeret ægteskab, var ikke længere aktuel som ”match-maker.” Derfor startede hun sin egen app, MuzzMatch, der har faciliteret flere speed-dating events med stort indpas hos unge muslimer. 

Forskellen fra dansk dating er, at sex ikke er en indforstået præmis, men at man afsøger mulighed for en partner med ægteskabskontrakten som mål. I forhold til, at manden spørger forældre om datterens hånd, hvor kvinden og dennes familie har magten, er magten mere lige fordelt i det nye datingmønster, fortalte Fatema Juriah.

- Kvinden efterspørger forsørgelse og beskyttelse og udbyder sex - manden efterspørger sex og udbyder forsørgelse og beskyttelse. Det er det transaktionelle aspekt i ægteskabskontrakten.

I USA så man ifølge den amerikanske historiker Beth Bailey en tendens omkring år 1900 at kurtiseringsprocessen gik fra calling til dating hovedsageligt på grund af kommercialisering af parringfænomenet.

Fatema Juriah viste en video fra speeddating i England, hvor kvinder bl.a. blev spurgt om, hvad de så efter i en mand. Her var traditionelle værdier som tryghed, stabilitet og forsørgelse dominerende. En overraskelse var, at gifte mænd var i høj kurs. For ham havde en anden kvinde sagt god for.

De tre foredrag blev afløst af debat.

Variationer eller ensretning?

De tre foredrag viste variationer i opfattelsen af islam og muslimer nu og tidligere i historien, men pegede også på ensretning. Religion blev og bliver brugt politisk med frygten som brændstof, og hvis tråde tilbage i indvandringens historie stadig er intakte, så har ”essentialisering” af islam og stigmatisering af muslimer meget at gøre med værdisættelse, altså om personerne opfattes som underlegne.

En bemærkning i debatten fra Mohamad Ben Braham blev et korrektiv til den opfattelse: Jeg er muslim fra Andalusien, og jeg har aldrig i Danmark følt forskelsbehandling. Tvært imod blev jeg vel modtaget og godt hjulpet ind i uddannelse og arbejde. 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Islamisk-Kristent Studiecenter.