En meget begrænset gennemgang af det ubegrænsede

Antologien ”Gud gennem tiden” gennemgår kun gudsbilleder i protestantismen og udelukker dermed gudsbegreber i andre kristne og religiøse retninger. Og springer let og elegant hen over renæssancen.

Den umiddelbare reaktion på antologien ”Gud gennem tiden” må være en kras kritik. Havde den blot været gennemskrevet til en nogenlunde harmonisk helhed, ville det gavne læsningen. Også selv om titlen lover mere end den holder. Ja, faktisk er også forventningen om i et universelt perspektiv at få et overblik over gudsopfattelser gennem tiden blevet skuffet hos denne læser. Bogen handler nemlig om gudsbegreber i kristen optik, og endda i endnu snævrere forstand gudsopfattelser i den vestlige kristendom, ja helt ind til udviklingen af gudsbilleder i protestantismen.

”Gud gennem tiden – Gudsbegrebet under forandring” er redigeret af tidligere rektor ved Pastoralseminariet Henning Kjær Thomsen og professor emeritus ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, hvor førstnævnte leverer det tungeste bidrag i både indhold og sprog.

Fra kollektivt til individuelt gudsforhold

Her får vi en teologisk gennemgang af gudsbilleder i en førmoderne, moderne og eftermoderne verden med tilbageblik til Aristoteles (og et spring hen over den katolske og ortodokse kirke) og Martin Luther, som repræsenterer det førmoderne, hvor menneskets gudsforhold går i ét med samfundsinstitutionerne, og hvor troens tilhørsforhold er kollektivt i familien, samfundet og kirken. Som Luther trods sin personlige gudsoplevelse endte med at formulere det: Den kristne lever i to ”regimenter”: det verdslige og det kirkelige.

Herfra fører Henning Kjær Thomsen læseren videre til Søren Kierkegaard som repræsentant for det moderne, hvor ”hin enkelte” er i centrum og selv må kaste sig ud på de halvfjerdstusinde favne vand i troens spring. Angst fremkalder det, men det er menneskets vilkår, og måske meget naturligt, når nu enkeltindividet ikke som i det førmoderne kan dække sig ind under institutionerne.

Alene i en absurd verden

Den anden redaktør, professor emeritus Peter Lodberg, fører læseren videre til den eftermoderne periode indledt med religionskritikken, der ryster troens fundament, både det kollektive og det individuelle, og med en videnskabelig værktøjskasse piller troen fra hinanden.

Lodbergs kapitel er mere en gennemgang af kritikere som Nietzsches historie og hovedtanker i kort form og får ikke rigtig fulgt til dørs hvad det eftermoderne i virkeligheden betyder for selve gudsbilledet. Den teologiske reaktion er med Johannes Sløk og Anne Marie Aagaard en erkendelse af at vi lever alene i en absurd verden og må (for)holde os til Jesu forkyndelse.

Hvad med renæssancen og oplysningstiden?

Det virker en anelse forenklet at putte den vestlige protestantismes historie ned i de tre kasser, førmoderne, moderne og eftermoderne. Hvad med renæssancen, hvor alt i naturen fik ånd? Eller oplysningstiden, der i den grad blev et opgør med kirke og tro. Disse historiske ”detaljer” glimrer ved deres fravær.   

Bogens hovedkapitler er suppleret med artikler, hvor tidligere universitetslektor Johannes Nissen udlægger kirkens betydning som fællesskab for eksistentielt ensomme mennesker og tidligere højskoleforstander Carsten Kolby Christiansen tager læseren med tilbage til historiens kriser, der tvinger mennesker til at definere menneskers rettigheder og bruge nye sprogbilleder om Gud.

Herefter gengives centrale kildetekster, bl.a. reformator Martin Luthers ”Om et kristenmenneskes frihed”, professor P.G. Lindhardts ”Det evige liv”, professor Johannes Sløks ”Teologiens elendighed” og professor Anna Marie Aagaards ”Ånd har krop”.

Er der en redaktør til stede?

Det er alt sammen meget fint. Især kildeteksterne er værdifulde i deres oprindelige form – men den øvrige del af bogen kunne godt trænge til en gennemgribende sproglig bearbejdelse. Man fristes til at spørge: Er der en redaktør til stede? vel vidende, at det netop er udfordringen i antologier, at hvert kapitel nemt kan komme til at fremstå ubearbejdet med forfatterens egne strukturelle dispositioner.

Og hvor kunne det være velgørende med i det mindste en vis reference til gudsbilleder i andre religioner og hvordan de spiller ind i den vestligt protestantisk-kristne udvikling. For ingen er en ø. Religioner rejser og påvirker hinanden. Og da Gud er over-naturlig er det kun naturligt for mennesker at have vide rammer for deres gudsopfattelser. Uanset hvor inderligt man tror, at mennesket er skabt i Guds billede, er det uomgængeligt, at mennesker skaber Gud i deres eget billede.

Henning Kjær Thomsen og Peter Lodber (red.)
Gud gennem tiden
- Gudsbegrebet under forandring
284 sider
Eksistensen 2025