Klimakrisen kalder på handling – også fra kirken
Kirkernes Folkemøde – Himmelske Dage – tog helt jordnære problemer op, bl.a. at folkekirken som landets største jordejer må handle konkret og give befolkningen håb.
Kirken skal ”walk the talk”, sagde biskop Henrik Stubkjær.
Der har altid været alvorlige kriser i verden, men det specielle ved vor tid er at vi oplever en række alvorlige kriser på samme tid. Klimakrise, biodiversitetskrise, demokratikrise og politisk polarisering, krige i Mellemøsten, Ukraine og Sudan. Også pandemier truer.
Problemet er, at vi har svært ved at forholde os til mere end én krise ad gangen; det gælder i særlig grad medierne. Men virkeligheden er den, at hver af disse kriser er så alvorlige, at vi ikke kan tillade os at negligere dem.
Kvæget dør i Afrika og vi har skabt klimakrisen
Jeg mødte op til et meget velbesøgt arrangement på Himmelske Dage i Silkeborg, hvor paneldeltagerne begyndte med at berette om, hvordan de med egne øjne harset, hvilke alvorlige konsekvenser klimakrisen har skabt i bl.a. Afrika.
Køer var døde, og der kom ingen afgrøder på grund af tørke, så folk blev helt afhængige af nødhjælp. Biskop Henrik Stubkjær, der havde været på besøg i Tanzania, havde fået at vide af den lokale biskop, at det er os her i Vesten, der har skabt klimakrisen, men at det er dem i bl.a. Tanzania, der betaler prisen.
Tro på Jesus får os til at gøre noget ved klimakrisen
At vi i Vesten bærer et stort ansvar for krisen, kan der ikke være tvivl om. På kirkedagene blev der sat fokus på kirkens ansvar for at bidrage til løsning af klimakrisen.
Kritikere vil sige, at kirken skal blande sig udenom. Al tale om klima er politik, og i kirken bør der efter deres mening være mindre klima og mere Jesus.
Svaret på denne kritik må være, at der ikke er nogen modsætning mellem at engagere sig i klimakampen og at tro på og følge Jesus. Tværtimod er det troen, der motiverer til at bekæmpe den klimakrise, der truer med at ødelægge livet for millioner af vores medmennesker.
At være et eksempel
Flere af panelisterne mente, at kirken bør bruge den politiske magt eller indflydelse, som den har. Kirken må nødvendigvis engagere sig politisk, men ikke partipolitisk.
Biskop Henrik Stubkjær sagde, at man i dette arbejde må gå på to ben. Et politisk ben, der handler om at stå sammen med dem, der kæmper for den samme sag. Og et praktisk ben, der viser konkrete eksempler på, at kirken er med til at løfte opgaven. Det handler om ”walk the talk”.
Kirken skal også være 70 procent CO2-neutral
På det globale plan må de kirkelige organisationer som fx Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund gøre deres indflydelse gældende i relevante fora. På det nationale plan må folkekirken leve op til de samme krav, som resten af samfundet. Fx målsætningen om at være 70 procent CO2-neutral i 2035.
Folkekirken er den femtestørste jordejer i Danmark og har som sådan mulighed for at fremme skovrejsning og omlægning af lavbundsjord.
Heldigvis er der allerede omkring 400 kirker, der er blevet ”grønne kirker” og der er sat gang i projektet ”Folkekirkens Grønne Omstilling”.
Handling - også lokalt
På det lokale plan er der også mange muligheder for at tage initiativer til at sætte fokus på klimakrisen fx ved at arrangere ”Skaberværksaftener” eller ved at plante træer i fællesskab.
Der er behov for at kirken bliver et handlingsfællesskab.
Klimakrisen – og alle de andre kriser – er alvorlige. I denne situation er det en vigtig opgave for kirken er at give folk håb, og dermed også mod til at handle.
