Lille bog om Jesus er rystende læsning
Vil du ryste din teologiske pose lidt, så læs Mogens Müllers Ingen Jesus uden Paulus.
Bogtitlen Ingen Jesus uden Paulus er lidt af en tilsnigelse. Den burde i virkeligheden være noget i stil med Ingen Kristus uden Paulusteologi. For det er forfatter og mangeårig professor i teologi Mogens Müllers ærinde med bogen.
Paulus’ breve i Ny Testamente blev skrevet og cirkuleret i de første kristne menigheder 10-15 år før det tidligste narrativ om Jesus, nemlig Markus-evangeliet dateret til ca. år 70 e.Kr.
Derved kom Paulus’ teologi om Jesu universelle betydning som Guds udvalgte Messias, Kristus, efter al sandsynlighed til at præge historien om Jesu liv, der kulminerer med hans lidelse død og opstandelse og disse begivenheders betydning som fuldendelsen af den jødiske tempelkult.
At evangelierne kommer før brevene i Ny Testamente giver indtryk af, at fortællingerne om Jesu liv, lære og gerninger kommer før brevene til menighederne fra bl.a. Paulus. Dermed får de status og bliver benytte som hovedkilde i kirkernes gudstjenester op til i dag. Men en ny bibeloversættelse bør ordne dem efter oprindelsestidspunktet, mener Mogens Müller. Det ville afklare teologien.
Receptions- og virkningshistorie
Inge tvivl om, at Jesus har levet; der var mange skrifter i omløb om hans liv i det første århundrede e.Kr. På den måde er han historisk i helt grundlæggende forstand. Men at han først bliver præsenteret gennem Paulus’ optik farver historien, gør den til såkaldt receptionshistorie, altså som Paulus modtog sin viden om ham, og til virkningshistorie, fordi Paulus’ opfattelse og fortolkning af begivenhederne i Jesu liv kom til at præge eftertiden.
Som Mogens Müller påpeger gentagne gange i den lille bog, så affødte Paulus’ breve et behov for at fortælle Jesushistorien fra ende til anden, så den kunne blive oplæst i menighederne. Lukas-evangeliet og Apostlenes Gerninger, som også er affattet af ”Lukas”, blev skrevet 100-140 e.Kr. med det tydelige formål at fortælle historien korrekt og i Apostlenes Gerninger fastslå de første apostles autoritet i kirken.
Skriftsamling som værn mod vranglære
På den tid var en lære om at Jesus ikke kunne være hel Gud og helt menneske på samme tid ved at brede sig. Faktisk udgav doketismens talsmand, Markion, sit eget evangelium, hvor Jesus bare syntes som om han var Gud (ordet doketisme er afledt af dokei som betyder synes). Derfor var Paulus’ breve og de evangelier, som var i tråd med Paulus, enormt vigtige for kirkefædrene. Så evangelierne blev udvalgt og samlet og med tiden forenet med bl.a. Paulus’ breve til Det Ny Testamente, nogenlunde som vi kender det i dag.
Mogens Müllers Ingen Jesus uden Paulus er rystende læsning, idet den afføder spørgsmålet: Er kristendommen så bare en fiks idé fra Paulus? Ja, han fik en åbenbaring på vejen til Damaskus, hvor han som fanatisk farisæer var på vej til at forfølge de kristne. Det vendte op og ned på hans liv og gjorde ham til missionær for kristendommen.
Med Paulus tolkning som fortolkningsnøgle
Men er det grundlag ikke en anelse for spinkelt til at grundlægge en hel verdensreligion? Og så udmærker kristendommen sig jo ikke i forhold til andre religioner, som jo også typisk har en religionsstifter, der fik en åbenbaring.
På den anden side er der ingen røg uden ild. Jesus har levet og gjort et stærkt indtryk på sine omgivelser, og der var mange beretninger om ham i omløb på den tid. Evangelierne sammenfatter blot disse overleveringer.
Med Paulus’ tolkning som hovednøgle, ja, men er alt ikke til fortolkning? Der ville jo ikke være nogen historie at fortælle, hvis ikke mennesker havde overleveret den og dermed uundgåeligt anskuet den fra deres vinkel, dvs. fortolket den.
Så: Vil du ryste din teologiske pose lidt, så læs Mogens Müllers Ingen Jesus uden Paulus.
Mogens Müller
Ingen Jesus uden Paulus
Da Jesus fik historisk betydning
Eksistensen 2025
