Marianne er både jøde og dansk kristen

Marianne Olsen fortæller i en ny podcast om smerten ved at være flygtning, som hendes jødiske far var, og hvor vigtigt det er, at vi behandler alle flygtninge ens og godt.

Marianne Olsen er mangeårig skribent på netmagasinet Sameksistens og en ildsjæl, der engagerer sig i kampen for menneskerettigheder, som gælder alle uanset etnicitet, kultur og religion. Hun er tidligere lektor i fransk på Herlufsholm. De senere år har hun også været redaktør på SOS Racismes magasin.

I en ny podcast fortæller hun om sine jødiske aner, men insisterer på, at hun er helt jøde, hel dansker og hel kristen. Opdelingen i halve identiteter er en racistisk opfindelse, siger hun.

Hun fortæller om smerten ved at være flygtning, som hendes jødiske far var, og hvor vigtigt det er, at vi behandler alle flygtninge ens og godt.

Vi møder hende inden et dialogarrangement i Hellerup, arrangeret af den jødiske fredsbevægelse New Outlook, der går ind for national selvbestemmelse for jøder og palæstinensere i to stater i fredelig sameksistens. “Israel og Palæstina har brug for udstrakte hænder, ikke jernnæven igen-igen,” lyder parolen.

Lyt til podcasten her.

Næste
Næste

Fakkel-manifestation: Menneskerettigheder gælder alle