Omsorg i sygeplejen viser mennesker respekt
Bogen ”Omsorg” giver trøst til mennesker med livstruende sygdom og viser, hvor galt det kan gå, når personen reduceres til patient.
Der findes vel ikke noget vigtigere i livet end at vise omsorg for et andet menneske? Og derfor knap nok noget vigtigere i vores offentlige institutioner end at have mennesket i centrum? Især på sygehuse, hvor indlagte er særdeles sårbare og har nok lidelser at kæmpe med i forvejen.
Netop derfor rammer bogen ”Omsorg – for dig med en livstruende sygdom” lige ind i et aktuelt behov. For vi trænger til stadighed at blive mindet om mennesket frem for systemet, relationerne frem for organisationsdiagrammerne og ja, den direkte omsorg for menneskets følte behov frem for kold og mekanisk sygdomsbehandling.
Forsvandt som menneske i systemet
Forfatter Josef Kristensen oplevede selv det kyniske system på egen krop, da hans ryg pludselig faldt sammen i et smertehelvede, og han måtte akut på hospitalet. På Cypern, vel at mærke, hvor han driver et center for migrantarbejdere, flygtninge og voldsramte kvinder.
I bogen beskriver han detaljeret, hvordan et hospitalsophold IKKE bør være. Her var han bare kød, krop, patient og forsvandt som menneske og person med behov for nærvær og forståelse.
I bogen beskriver han levende de følelser af magtesløshed og frustration, der følger med den form for manglende indsats. Og lige så levende, hvor velgørende det var at komme hjem til Danmark og blive indlagt, behandlet og rehabiliteret i det danske sundhedsvæsen.
Lidelseshistorie giver pejlemærker
Josef Kristensen er præst og erfaren sjælesørger og derfor bruger han sin egen lidelseshistorie til at vise, hvor vigtig omsorg er.
Målet er tydeligt i både form og indhold: at yde lindring til dødssyge patienter. Hans egen historie skaber identifikation, hans tydeligt erfarne omgang med lidende mennesker viser forståelse, og hans egne eksistentielle overvejelser i krise giver pejlemærker på vejen mod den terminale patients egen åndelige rejse mod det uafvendelige: døden.
”Jeg er ingen ekspert,” indrømmer Josef Kristensen, ”jeg føler mig undertiden som en åndeligt fattig tigger, der har fundet et stykke brød og blot ønsker at dele det med en ven,” skriver han (side 94).
Vil ikke trænge sig på
Josef Kristensen har været præst i flere frikirker og har omfattende erfaring i omsorgsarbejde i psykiatrien i danske kommuner.
Han er klar over det ulige magtforhold mellem præst og patient og tilføjer derfor:
”Ligesom jeg ikke ønsker at nogen tvinger deres overbevisninger ned over mig, ønsker jeg blot at dele den trøst, med åbent sind og uden at trænge mig på.”
Ikke desto mindre kan interessere læse mere om hans arbejde på www.omsorgsterapi.dk.
