’Jeg vil være tæt på dem, der er flygtet til vores land’
Priscilla Lassen oplever det som en berigelse at dyrke fællesskab med flygtninge og indvandrere. Derfor kæmper hun imod den negative retorik, der sniger sin ind blandt både danskere og nytilkomne.
Jeg synes, det er frygteligt at skulle flygte fra sit land og miste alt det, man kender, og komme til noget nyt, som er så fremmed, fortæller Priscilla Lassen i ny podcast. Foto: Svend Løbner.
Priscilla Lassen er projektleder i Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Fællesskab. Hun kan med egne ord "ikke få hænderne ned over" at være med til at facilitere møder på tværs af kulturer. For forskellighed er en berigelse, siger hun.
I en aktuel podcast fortæller hun om vigtigheden af at møde det enkelte menneske med åbenhed og nysgerrighed.
- Jo mere vi åbner vores døre op, og rækker ud til mennesker, jo mere ligeværdige venskaber kommer der på banen, og det er enormt berigende, siger Priscilla Lassen.
Kommune sendte busser med flygtninge
Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Fællesskab begyndte helt tilbage i 2015, da de syriske flygtninge kom ind over grænsen til Danmark.
- Vi var en flok kristne familier i lokalområdet, som gerne ville gøre et eller andet for de mennesker, der kom til vores land. Vi henvendte os til kommunen, og så sendte de busser fulde af mennesker vores kirke lokale folkekirker, hvor vi begyndte at lave fællesspisninger. Så kirkerne tog ansvar. Jeg gjorde det først seks år frivilligt, og nu har jeg været ansat i fem år som projektleder.
De fire kirker er Hvidovre Kirke, Risbjerg Kirke, Avedøre Kirke og Strandmarkskirken.
”Vi kan alle tænde et lys”
Her er der arrangementer for både kvinder, mænd, børn og familier. Et malerværksted er primært for ukrainerne, fordi mange af dem kommer med en interesse for kunst. Og så er der sprogcaféen, der gennem samtaler øver deltagerne i at tale hverdagsdansk.
- Tænk, der er nogle, der har boet her i 25 år uden mulighed for rigtig at tale med danskere. I sprogcaféen indgår de i samtaler, som betyder meget for dem.
Sidst, men ikke mindst, laver kirkerne såkaldte ”lysandagter” for de, der gerne vil ind i kirkerummet og tænde et lys.
- Uanset hvilken baggrund vi kommer fra, så kan vi alle sammen tænde et lys. Nogle kan relatere til, at vi maler sammen. Nogle kan relatere til, at vi spiser sammen, og det er dér, vi ”fanger” hinanden. Og nogle kan relatere til bare at få lov til at gå ind og tænde et lys og gå sin vej igen.
Negativ retorik rammer alle
Og så skriver du til mig i en mail inden interviewet, at der er et kæmpe skred i gang i vores samfund, som minder om en uhyggelig racistisk retorik i alle lejre. Både blandt danskere og indvandrere.
- Ja, det er virkelig en hjertesag for mig: vores retorik omkring flygtninge og indvandrere. Jeg synes, medierne bedriver konfliktjournalistik. Vi optrapper, optrapper, optrapper, hvordan vi kommunikerer omkring det emne lige nu.
- Jeg synes, det er helt i orden, at man gør op med fundamentalister, og man gør op med kriminelle. Vi skal som samfund tage stilling til voldsomme ting, der sker i vores samfund. Vi glemmer bare, at når vi taler med meget dystre, mørke ord omkring andre, så rammer vi alle dem, som gør en forskel i vores samfund. Mange udlændinge tager sig af ældre på vores plejehjem, i vores sundhedsvæsen osv. Vi har brug for dygtige mennesker, kompetente mennesker fra udlandet til vores samfund. Så når vi taler dårligt om indvandrere, gør vi en kæmpe fejl, synes jeg.
Gå efter bolden
Så man skal gå efter bolden og ikke efter spilleren?
- Ja, og det skal vi gøre i begge lejre. Jeg synes jo også, at indvandrere og flygtninge i vores samfund har et ansvar for at være nysgerrige på, hvad det er for et samfund, de er i.
Priscilla sætter mange flere ord på sin passion for at tage godt imod flygtninge og indvandrere i podcasten, hvor hun til sidst konkluderer:
- Mit hjerte brænder for flygtninge i vores samfund. Det gør det bare. Jeg synes, det er frygteligt at skulle flygte fra sit land og miste alt det, man kender, og komme til noget nyt, som er så fremmed. Så arbejdet i Hvidovrekirkernes Tværkulturelle Samarbejde har nok givet mig en bredere forståelse. Jeg har hele tiden haft lyst til at være tæt på dem, som er flygtet her til vores land.
