Kvindelig imam gør op med ”patriarkalske strukturer”

Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan, opfordrer til religionsdialog. Her kan man nemlig lære af hinanden, når det kommer til at nyfortolke de gamle skrifter, lød det på dialogseminar.

Det hele begynder ved en fredagsbøn i Abu Nour-moskéen i Damaskus. En ung Sherin Khankan sidder på moskéens tredje balkon og spejder ud over forsamlingen. Året er 2000, og Khankan studerer arabisk på Damaskus Universitet. Hun er i gang med sit speciale, der skal handle om sufisme og islamisk aktivisme, og denne moské er kendt for sit sunni-aktivistiske arbejde og dialogarbejde mellem muslimer og kristne.

Men lige nu, mens hun sidder og betragter tusindvis af trosfæller gennem den glasvæg, der adskiller mænd og kvinder, rammes hun pludselig af en tanke: Hvordan ville det se ud, hvis moskéen og bønnen var ledt af kvinder? Hvordan ville det dufte? Hvordan ville det føles?

Sådan begynder Sherin Khankan sit oplæg på seminaret om Synet på den anderledes-troende i islam og kristendom, der løb af stablen i Domkirkehuset i Svendborg den 26. maj. Seminaret er et samarbejde mellem Islamisk-Kristent Studiecenter og Københavns Folkeuniversitet og skal kaste lys på konstruktive veje frem i mødet mellem religioner.

Et liv i krydsfeltet mellem kulturer

Sherin Khankan har altid haft religionsmøde tæt inde på livet. Hendes mor er nemlig kristen finne, og faren er muslim og politisk flygtning fra Syrien:

- Siden jeg var helt lille, har min søster og jeg levet i krydsfeltet mellem øst og vest, kristendom og islam, fortæller Khankan.

I praksis betyder det, at der bliver holdt både ramadan og jul i familien:

- Vi står og beder vores fem daglige bønner med et juletræ i baggrunden, når det er jul, smiler imamen.

Og måske er det det, der gør Sherin Khankan i stand til at se ligheder og krydse forskelle mellem de abrahamitiske religioner.

Et fælles opgør med patriarkatet

Da Khankan vender hjem til Danmark i august 2001, danner hun først Forum for Kritiske Muslimer, der samler forskellige islamiske trossamfund. Det skal tage yderligere 15 år at realisere den idé, Sherin Khankan fik den dag i Damaskus.

Men i 2016 går visionen i opfyldelse, og Mariam Moskéen åbner i København som den første danske moské ledt af kvinder. Sherin Khankan bliver Danmarks første kvindelige imam.

- Og hvorfor er det relevant at tale om kvindelige imamer på denne her dag, hvor vi taler om religionsmøder? spørger hun forsamlingen, og følger selv op:

- Det er det, fordi vi med jøder og kristne deler mange af de udfordringer og ambitioner, vi har i forhold til at reformere fortolkningen af islam i Danmark.

Ligestilling kræver nyfortolkninger

Sherin er siden 2016 brudt igennem glasloftet – eller glasvæggen - på flere områder. Særligt tre teologiske kvindespørgsmål optager hende, nemlig spørgsmålene om skilsmisse, tværreligiøse ægteskaber og kvindelige imamer.

For at kunne reformere fortolkningen af islam, må man først adskille religion og religiøsitet, siger hun:

- Den islamiske tænker Abdolkarim Soroush siger, at religionen er troen på Koranen som Guds åbenbarede ord, det evige, det universelle, det ufejlbarlige, begynder hun.

- Og så har vi religiøsiteten, som er vores tilgang til religionen. Og den må altid være fejlbarlig og foranderlig, fordi vi er mennesker, og vi begår fejl. Så det kan aldrig være sandheden i sig selv, konkluderer hun.

Mange normaliserede praksisser er udtryk for religiøsitet, mener imamen. Men fordi de er menneskelige, er de foranderlige, og det åbner op for nyfortolkninger:

- I Koranen står der for eksempel, at en mand ikke må fastholde en kvinde i et ægteskab imod hendes vilje. Det vil sige, at alle muslimske lærere og teologer er enige om, at kvinder kan blive skilt. Men i den normale praksis har man besværligt gjort vejen til den islamiske skilsmisse, siger imamen.

Ret til skilsmisse, imamgerning og tværreligiøst ægteskab

I Mariam Moskéen har man derfor udviklet en ny ægteskabskontrakt, der giver kvinder ret til at kræve islamisk skilsmisse uden samtykke fra manden og uden en forudgående forsoningsproces, samt uden at skulle give en særlig grund.

Siden åbningen i 2016, har moskéen desuden foretaget mere end 250 tværreligiøse vielser af par fra hele verden:

- Alt begynder jo med kærligheden. Hvis man ikke kan få lov til at gifte sig med den, man elsker, så er alt andet irrelevant, reflekterer Sharin Khankan.

Den normale praksis er ellers, at det kun er mænd, der kan gifte sig med ikke-muslimer:

- Det er en patriarkalsk kultur, en patriarkalsk praksis, konstaterer Khankan, og tilføjer, at hendes egne døtre med stor sandsynlighed vil forelske sig i en ikke-muslim.

- Som imam skal jeg ikke kun lede bønnen eller moskéen. Jeg skal heller ikke blot foretage islamisk sjælesorg. Jeg er ansvarlig for at kunne rumme og omfavne og skabe synlige løsninger for muslimer i Danmark og resten af Europa, konkluderer hun.

Kvindelige ledere fremmer kvinderettigheder

Det sidste punkt, som Sherin Khankan berører i oplægget, er spørgsmålet om det, hun kalder ”kvindelige suverænitet”:

- Det handler om, at kvinder selvfølgelig skal have mulighed for og adgang til at blive kvindelige imamer, siger Khankan.

Udover at handle om civile rettigheder, kan kvindelige imamer også styrke den interreligiøse dialog og forbindelsen til det omgivende samfund, mener hun:

- Kvindelige imamer bidrager med et særligt fokus på kvinder i omsorgsteologien og i forhold til kvinderettigheder, og det er noget af det, som de unge måske har savnet og manglet i dagens Danmark, slutter hun.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Center for Sameksistens - Islamisk-Kristent Studiecenter.