Tiltrængt visdom i en tid med voldsom turbulens

Richard Rohrs seneste bog give både trøst og tiltrængt refleksion i en tid med krig, konflikt og katastrofale konsekvenser af en politik, der ser ud til at køre af sporet. Der er brug for profeter til at justere kursen, argumenterer franciskanermunken.

The Tears of Things kunne næppe være udkommet på et mere aktuelt tidspunkt. Undertitlen Prophetic wisdom for an age of outrage er næppe en bedre indkapsling af bogens aktuelle budskab. Og forfatteren Richard Rohr er trods sine 83 år næppe en mere aktuel forfatter for tiden. Og derfor er han også på New York Times’ bestsellerliste.

Richard Rohr er franciskanermunk med mange års foredrag og et utal af bøger om ”alternativ ortodoksi” ud fra Frans af Assisis liv og lære. Han leder Center for Action and Contemplation i Albuquerque, New Mexico, USA.

The Tears of Things gennemgår profeterne i Den Hebraiske Bibel, den som kristne kalder Det Gamle Testamente, en gennemgang, der viser sig at være særdeles aktuel netop nu. For profeterne er sandsigere, der opponerer mod systemer og magtapparater, tager de svages og marginaliseredes parti og fastholder et løfte om, at Gud - efter den nødvendige opdragelse af folket – udfolder sin nåde og barmhjertighed.

Her er nogle nedslagspunkter:

Profeter justerer kursen

Der er tre myndigheder i det gamle Israel: konger, præster og profeter. Kongemagten kommer Rohr ikke meget ind på, men fokuserer på rollefordelingen mellem præster og profeter. Præsterne var indsat for at varetage gudstjenesteordningen med de faste offerritualer. De står for systemet, institutionen, rammen, der bare skal være der og fungere. Profeterne kommer ind fra sidelinjen som sandsigere, opponenter, moralsk kompas, der skal sikre, at folket holder sig på rette vej og nær til Gud.

De to instanser komplementer hinanden og gør, som Rohr også påpeger, den hebraiske religion til den eneste religion i verden, der indeholder en fortløbende selvkritik, hvor der også i helligskrifterne er direkte modsigelse af magten. I podcastserien Everything Belongs perspektiverer Richard Rohr til dagens politiske klima, hvor det bl.a. ville klæde magthaverne i staten Israel at lytte til sine profeter i form af landets modstandsbevægelser.

Profeter kritiserer systemer

Det slående ved de gamle profeter er, at de ikke kritiserer enkeltpersoner, men står op imod systemer. Der er visse undtagelser, Johannes Døber for eksempel. Men han får også af Jesus den kommentar med på vejen, at ”den mindste i Guds rige er større end han”.

En anden undtagelser er profeten Natan, der efter kong Davids hor og mord peger på kongen og siger: ”Du er manden!” Altså den tyv, der har stjålet en anden mands kone og fået manden likvideret. To undtagelser, der bekræfter reglen. Kong David er dog repræsentativ for magt(misgbrug).

Går man de øvrige profeter igennem, kritiserer profeterne magten, systemet, hykleriet, hvor hele det officielle Israel har fjernet sig fra udgangspunktet, at de selv var et forfulgt og fordrevet folk og at de selv fik love fra Gud om ikke at stjæle, myrde, hore og udbytte andre mennesker. Igen kan ikke lade være med at drage paralleller til det moderne Israel i dag.

Profeten Esajas opfordrer bl.a. til at ”slippe de kuede fri og sønderbryde hvert åg, at bryde dit brød til de sultne, bringe hjemløse stakler i hus, at du klæder den nøgne, du ser… Han fortsætter: ”Fjerner du åget fra din midte, holder op med at tale indt og pege fingre, rækker du den sultne dit brød og mætter en vansmægtende sjæl, skal dit lys stråle frem i mørke…”

Profeter giver håb

Et gennemgående træk ved profeterne er, at de lægger ud med det, Richard Rohr kalder ”dualistisk tænkning”, altså ved at fordømme uretten og true med bål og brand, hvis magthaverne fortsætter kursen. Undervejs gennem de profetiske bøger glider profeterne over i sorg, og det er en af hovedpunkterne i bogen: Når vi bliver vrede over magtmisbrug, er der egentlig tale om sorg. Det er godt at have in mente om vrede i det hele taget. Vrede er sorg. Et udtryk for indre uligevægt. Frustration over uretfærdighed.

Men profeternes rejse slutter ikke her. Vredesudbrud bliver til klagesang, ja, men så ender de fleste profetiske bøger med at love genoprettelse. Hvis folket omvender sig – og her tænkes på kollektive systemer – så vil Gud igen favne og velsigne. Så vil hans nåde og barmhjertighed komme til udtryk. Og så vil fremtiden tegne lys igen.

Lytter vi til profeterne i dag?

Det er nærliggende at kun tænke på profeter som nogle, der virkede i ældgamle religiøse miljøer. Men efter hånden går det ved læsning af The Tears of Things op for én, at der også i dag er profeter og sandsigere, som råber op mod systemer, kritiserer og fordømmer uretten og peger på konstruktive løsninger. De fungerer som moralsk kompas - både personer og bevægelser – og er nyttige at lytte til. Uden deres stemmer vil demokratiet lide nederlag, og autokratier få frit spil.

Rane Willerslevs bog Tænk Vildt – det er guddommeligt at fejle (People’s Press 2018) er inde på det samme. På feltstudier i Sibirien fandt den nuværende direktør for Nationalmuseet ud af, at de sibiriske stammer levede i samme balancegang mellem system og opposition, præst og profet, i deres tilfælde: høvding og medicinmand. Høvdingen repræsenterede den officielle magt, medicinmanden en uofficielle, der dog havde stor indflydelse, især når hans bidrag i form af jagtbytte og forudsigelser om fremtiden holdt stik.

Så spørgsmålet står åbent: Får vi øje på profeterne i dag? Lytter vi til dem? Lader vi dem korrigere kursen?

Richard Rohr
The Tears of Things
Prophetic wisdom in an age of outrage
Convergent/Random House 2025