Åndelig omsorg er en dynamisk relation mellem plejer og patient

En ny undersøgelse viser, hvad der skal til for at lindre den åndelige smerte, som følger med fysisk sygdom. Vi interviewer hovedforfatteren bag undersøgelsen.

INTERVIEW: Niels Christian Hvidt er professor i åndelig omsorg ved Syddansk Universitet og hovedforfatter af en ny undersøgelse om åndelig omsorg og om, hvordan sundhedspersonale inkluderer den eksistentielle og åndelige pleje i lindring og behandling af patienters sygdomme. Her er en pleje, der bestemt ikke kan overtages af en robot, siger forskeren med et glimt i øjet. Sundhedspersonen må bringe sig selv og sin egen spiritualitet i spil, anerkende patientens åndelige tilgang og fremme samtalen om dybe og svære emner.

Lyt til interviewet i denne podcast: Sameksistens.dk · Niels Christian Hvidt: Åndelig omsorg sker i en dynamisk relation

Totalsmerte Vi talte med Niels Christian Hvidt om undersøgelsens hovedkonklusioner: Hvad er åndelig omsorg egentlig for noget? Kan du prøve at give mig en definition helt fra hoften? Vi lægger os i forlængelse af WHO’s definition af palliation, dvs. omsorgen for syge og døende mennesker. Her lægger man vægt på både den fysiske behandling såvel som de psykiske, sociale, eksistentielle og åndelige indsatser. Nogle vil måske sige: Jeg er ikke religiøs, så hvad kan jeg bruge det til? Hvad vil du svare på det? Begrebet åndelig omsorg er meget bredere end kun religiøs omsorg. Det engelske spiritual care dækker både det religiøse og det eksistentielle. Det spirituelle handler om, at mennesker har en indre verden, at der er en åndelig dimension, en indre glød. Mange taler om den indre energi, som skaber håb, giver mening og driver mennesker fremad, også i en krise.

Søger mening Men er åndelig omsorg virkelig et behov hos en patient, der er dødssyg rent fysisk? Ja, for en patient har behov, der rækker ud over de fysiske. Man bliver ikke blot syg i kroppen, men sygdommen indvirker på det psykiske, det sociale og ja, det eksistentielle. Man prøver at finde mening, forstå sin situation i en større sammenhæng. Derfor inddrager man de åndelige ressourcer i en bredere tilgang, hvor man bruger flere paletter. At være sund er ikke kun at være fri af fysisk sygdom. Menneskelivet indeholder meget mere. Derfor bør behandlingen også indbefatte andre dimensioner end den fysiske.

Bygger relation Hvordan griber sundhedspersonalet det an? Åndelig omsorg er først og fremmest relationel. Det er en relation mellem den sundhedsprofessionelle og patienten, som dette studie handler om. Indgangen er helt klart at kunne opbygge en relation. Det handler om at danne et rum, hvor patienten kan dele sine tanker frit. Det kræver, at man som sundhedsperson er proaktiv. Det kan være svært at tale om det åndelige i Danmark, hvor troen er meget personlig og derfor også meget privat. Det er anderledes i andre kulturer, hvor troen også er personlig, men hvor man er vant til at dele den med andre. Vi har ikke rigtig sprog for det åndelige herhjemme. Men den åndelige samtale er utroligt vigtig. For her kommer også det etiske på bane, fx hvor længe skal man fortsætte en udsigtsløs behandling? Her er det vigtigt at lytte sig ind på patienten selv. Det kan forebygge en masse frustrationer.

Meningsløshed smerter I undersøgelsen omtaler i begrebet åndelig smerte. Hvad ligger der i det? Åndelig smerte er det ikke at kunne finde mening; det er fraværet af åndelige og eksistentielle ressourcer og trøstende tanker i det hele taget. Det er dér, hvor meningsprojektet mislykkes. For det sekulære menneske kan det være, når familien ikke kan rigtig kan rumme ens smerte, ens angst og ens længsel efter tryghed, eller for det religiøse menneske, at bønnen ikke rigtig giver noget. At kan føler, at Gud er fraværende, eller at sygdommen er udtryk for Guds vrede. Så troen kan faktisk også give bagslag? Ja, især hvis man har en meget konkret og firkantet opfattelse af, at hvis Gud er med mig vil han helbrede mig, fordi han både kan gøre det og elsker mig. Hvis det så ikke sker, er man tilbøjelig til at tro, at Gud ikke er med mig. Her kan der opstå meget absurde situationer. Men det er et teologisk dilemma, vi kalder teodice-problemet: Hvis Gud kan gribe ind, hvorfor gør han det så ikke, når han elsker mig? Her må den troende overlade sig til Guds forsyn og bede ”Ske ikke min vilje, men din!”

Helbredelse mulig Der er også et andet udtryk i undersøgelsen: åndelig rehabilitering… Det ligger i forlængelse af WHO’s definition og fire dimensioner af smerte i palliativ sammenhæng. I rehabilitering handler det om helbredelse og om at komme tilbage til et liv, der er værd at leve, og også denne proces rummer analogt de fire dimensioner, fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt-åndeligt. Det at komme sig er ikke kun fysisk; det er også at kunne finde en vej tilbage til livet igen eksistentielt. Det er muligt at blive restaureret og komme på fode igen – måske ikke helt som før, men på en ny måde. Hvad har overrasket dig mest i undersøgelsen? Det har været spændende at få så mange vinkler på emnet gennem den specielle metode, Group Concept Mapping. Her er diskussionerne blev kondenseret i meningsklumper, der har givet dybere indsigt. Denne kombination af kvantitativ og kvalitativ undersøgelse har vist meget tydeligt, at åndelig omsorg er en dybt integreret del af sundhedsindsatsen. Åndelig omsorg er ontologisk indlejret som en essentiel del af omsorg i hele sundhedsfeltet. Det er ikke blot noget man propper ind til sidst, når man ikke kan helbrede mere.

Et overset område Det er også blevet tydeligt, at åndelig omsorg er et overset område; det var alle meget enige om. Der kom en ny indsigt, som forklarede hvorfor det er underprioriteret: Dels fordi vi i Danmark er så sekulariserede, så lidt eksplicit religiøse, og dels at spiritualitet er så personligt og noget, der lever i os alle sammen, men bare på forskellig vis. Paradoksalt er det sådan, at netop fordi det er så dybt indlejret hos alle, er det ekstremt relevant. Men det gør det også svært at håndtere. Det blev også meget tydeligt i undersøgelsen, at åndelig omsorg er noget, der udspiller sig mellem mennesker. Det er ikke noget, en robot bare kan overtage. Det er en dynamisk proces mellem mennesker.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Center for Kristen Tænkning.