top of page

3 ud af 4 minoritetskvinder i politik oplever chikane

75 procent af de kvindelige kandidater med etnisk minoritetsbaggrund oplevede chikane eller trusler ved kommunalvalget i 2021.


Modelfoto: Wix


Kvinder, unge og etniske minoriteter rammes af chikane og trusler, når de stiller op i lokalpolitik. 26 procent af de kvindelige byrådskandidater i alderen 18-39 år har oplevet seksuel chikane under valgkampen. Samtidig har 21 procent af alle kandidater, der tilhører en etnisk minoritet, oplevet chikane og trusler, som går på deres etnicitet og/eller hudfarve.

Det dokumenterer Institut for Menneskerettigheder i en rapport.

Ja, faktisk oplevede hele 75 procent af de kvindelige kandidater med etnisk minoritetsbaggrund chikane eller trusler ved kommunalvalget i 2021.

Det kan være grund til, at flere potentielle kandidater ændrer deres adfærd eller politiske karriere.

46 procent af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer i undersøgelsen, at det har haft negative konsekvenser for deres adfærd. Det svarer til, at hver femte af samtlige opstillede kandidater har oplevet chikane eller trusler, og dette har haft direkte negative konsekvenser for deres adfærd i valgkampen, skriver instituttet.

bottom of page