top of page

90-årig kæmper for få dansk barn hjem fra Syrien

SAMEKSISTENS var med til en helt særlig 90-års fødselsdag, hvor alle gaver gik til at få den sidste dreng hjem fra al-Roj fangelejren.


Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack med Johannes Pedersen i midten.


Johannes Pedersen brugte sin 90-års fødselsdag til at fejre sine venskaber og bekendtskaber i Veddelev Sejlklubs lokaler den 10. marts 2024. SAMEKSISTENS var inviteret med.

 

Bedsteforældre for Asyl, venner og familie

Det er karakteristisk for fødselsdagsbarnet, der er medlem af bevægelsen Bedsteforældre for Asyl, at han samlede nær ved 100 mennesker for at støtte Repatriate The Children, Denmark i deres arbejde. Hensigten var at få den sidste dreng, ”Jonas” hjem fra al-Roj fangelejren, en kurdisk administreret lejr, som i realiteten er umulig at styre i Syrien.

 

Festlige indslag: Menneskelighedens sange

Der blev sunget og talt, både til Johannes og af Johannes. Sange han selv havde skrevet, og sange til ham. Her blot et enkelt eksempel, et ønske fra ”Jonas”.

 

Tag os alle hjem –

Det er vejen frem!

Danmark: Giv os livet at leve

Derfor vi sender dig breve,

Fra din datter og søn

Hør vor bøn!

 

Ruben Engelhardt spiller til teksten på tavlen under Johannes Pedersens direktion.


Ruben Engelhardt sang og spillede og sørgede for at hele selskabet sang med, og således dannede håb og realiteter en yin-yang-ånds udholdenhed.

 

Den alvorligste del

Kernen i selskabet var en slags dialog-forelæsning af advokat Knud Foldschack og Natascha Rée Mikkelsen, medstifter og direktør for Repatriate the. Children (RTC), der fortalte om deres slid for at få Jonas hjem. Det indebærer en nært forestående rejse til Bruxelles i håb om at sagen kan ordnes endeligt der.

Det ser så enkelt ud. At tage et dansk barn hjem fra helvede i en syrisk fangelejr, hvor mord er dagligdag, hvor Jonas næsten har mistet hørelsen, hvor han lider af hals-næse og ørebetændelse, hvor han har fået granatsplinter i kroppen, en dansk dreng, der har ret til at lege med ”Per, Jørn og Ole”, som vi også sang om.

 

Det naturlige over for magtens brutalitet

Knud Foldschack talte til Johannes og os andre: ”Hvorfor er det ikke mærkeligt, at I forstår omsorgen for børn? Det er, svarer han selv, fordi det er det naturlige.”

Da Knud Foldschack og Natascha Rée Mikkelsen stiftede RTC, sluttede Johannes sig straks til som støtte, og med ham kom også hele bevægelsen Bedsteforældre for Asyl.

 

Dramaets hovedpersoner

Knud Foldschack fortsatte: "Der er to hovedpersoner i vores drama. Den ene er Mette Frederiksen, der stædigt holder på, at børnene skal blive væk. Hun siger, at de og deres mødre har vendt Danmark ryggen.

Og den anden hovedperson er dig, Johannes, med din menneskekundskab foreholder du enhver, der kommer med den påstand, hvor absurd den er, og du bliver ved med at sige at danske børn hører til i Danmark, du understreger at børn hører sammen med deres mødre. Det er jo faktisk hvad vi alle sammen har erfaret igennem vores eget liv.


Natascha Rée Mikkelsen og Knud Foldschack


Bomber, granater og ugentlige mord

Natascha Rée Mikkelsen fortsatte med at fortælle om drengens tilstand, og om hvordan Tyrkiet bomber. Der mangler el og vand.

Vi ser straks for os, hvor mørkt der er, når der mangler elektricitet, hvor uhumsk hele miljøet er.

To mænd dør om ugen i de kurdisk kontrollerede fængsler i området, børnedødeligheden i fangelejrene er ekstremt høj, eller at en kvinde får sit lille barn skudt, mens hun holder det i sine arme. 

Hvordan kan ens stædighed holde over for den slags realiteter?

Begge talerne flettede skildringerne af de grusomme realiteter sammen med de politiske absurditeter og demonstrerede, hvordan regering og Folketing overskrider deres beføjelser og blander sig i den dømmende magts arbejde.

 

Kaldet til at holde ud giver håb

Så meget mere gav de også udtryk for deres taknemmelighed over for værten: ”Vi kommer igen om ti år!!”

Det kan se ud som en forgæves kamp at vove sig ud i bølgerne med de berømte 70.000 favne under os, men vi holder fast ved vores overbevisning: For med Johannes Pedersen som styrmand og Repatriate The Children som kaptajn og maskinmester har vi fået håb for Jonas og dermed for Danmarks fremtid. Eller kort sagt: Uden Jonas har Danmark ingen fremtid som et humant samfund.

 


 

Comments


bottom of page